preload loader
US Open - kvartfinale mellem Caroline Wozniacki og Dominika Cibulkova

Caroline Wozniacki var ikke helt tilfreds med dommeren i kampen mod Dominika Cibulkova.

Foto: Scanpix © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Wozniacki utilfreds med dommeren

09. sep. 2010 07.15 Tennis

Det var den slags episode, der kan afgøre kampe. Ved stillingen 3-3 i andet sæt og 40-30 til Dominika Cibulkova i dennes serveparti, dømte baglinjedommeren Caroline Wozniackis slag ude. Stigedommeren korrigerede kendelsen, og den elektroniske overdommer, Hawk-Eye, bekræftede dette. Bolden var inde.

Men i stedet for at vinde pointet, måtte Caroline Wozniacki finde sig i at skulle spille duellen om.

Stigedommeren vurderede, at linjedommerens out-kendelse havde generet Cibulkova i en sådan grad, at hun ikke skulle stå til regnskab for sit efterfølgende fejlslag.

- Jeg syntes bestemt ikke, at vi skulle spille den bold om, og det synes jeg, han skulle vide, siger Wozniacki, der argumenterede ivrigt for sin sag foran dommeren.

- Det var en sen kendelse. Hun havde allerede slået bolden skævt, da mit slag blev dømt ude. Jeg mener, der var umuligt, at det generede hendes slag, men dommeren mente altså noget andet. Det var et ret vigtigt tidspunkt i kampen, siger Wozniacki, der tabte den efterfølgende bold og partiet, så hun kom bagud 4-3.

 Danskeren marcherede hen til sin stol og kylede sin ketsjer ned i tasken. Men episoden var tilsyneladende hurtigt glemt. Wozniacki gik på banen og vandt fire ud af de næste fem partier og kampen med 6-2, 7-5.

 - Det påvirker mig ikke. Jeg er klar til næste bold, siger hun.

Næste modstander er verdens nummer otte, russeren Vera Zvonareva. De spiller fredag om en plads i finalen.

Send eller anbefal link

 

Liverpool-katten hitter på nettet

7. feb. 2012 11:11

En hidtil ukendt kat fra Liverpool-egnen er blevet lidt af en kändis på internettet, efter den løb på banen under en Premier League-kamp i aftes.

 

Prisregn over Djokovic, McIlroy og co.

7. feb. 2012 09:31

Der var hæder til Novak Djokovic, Barcelona, Sir Bobby Charlton og Caroline Wozniackis kæreste Rory McIlroy ved et awardshow i London.

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Øvrig sport > Tennis

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.