preload loader
Kim Clijsters fik tapet anklen op og fuldførte kampen mod Li Na med succes ved Australian Open.

Kim Clijsters fik tapet anklen op og fuldførte kampen mod Li Na med succes ved Australian Open.

Foto: How Hwee Young © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Skadet Clijsters stiller op mod Wozniacki

23. jan. 2012 12.04 Tennis

Caroline Wozniacki får ingen fribillet til semifinalen i Australian Open. Selv om belgiske Kim Clijsters er skadet, stiller hun op i tirsdagens kvartfinale.

Det slår Clijsters fysioterapeut Sam Verslegers mandag fast over for den nationale, belgiske tv-station VRT, efter at Clijsters havde været på træningsbanen i en time for lukkede døre.

- Anklen er en smule hævet. Og hævelsen er størst 48 timer efter en forstuvning opstår. Spørgsmålet er derfor, hvordan anklen har det tirsdag. Det må vi vente og se.

- Hun bliver ikke 100 procent klar, men hun kommer til at give 100 procent. Kampen bliver spillet, fastslår Sam Verslegers over for sporza.be.

En belgisk spion
VRT havde fået lov til at lade en enkelt reporter kigge med på den ellers lukkede træning, og han ser positivt på en kommende kvartfinale mod Caroline Wozniacki.

- Hun så rimelig godt ud. Clijsters bevægede sig godt både til højre og venstre. Hun slog godt til bolden, siger Dirk Gerlo.

Den forsvarende Australian Open-mester stak efterfølgende sin ankel i et isbad.

En hævet, hævet fod
Clijsters blev skadet i sin ottendedelsfinale mod Li Na, og da hun kort efter kampen sad mod foden løftet for at få hævelsen til at gå væk, var hun i tvivl om, hvorvidt hun ville være i stand til at spille kvartfinale.

- Jeg har de bedste folk omkring mig, og de kan forhåbentlig sørge for, at det ikke bliver værre, sagde den tidligere verdensetter på pressemødet.

Tilsyneladende har folkene omkring Clijsters gjort det godt nok til, at hun natten til tirsdag vælger at snøre tennisskoene og gå på banen til kampen mod Wozniacki.

Kampen er programsat som kamp nummer tre på Rod Laver Arena - den største bane i turneringen.

Den første kamp begynder klokken 01.00, så meget tyder på kampstart meget tidligt tirsdag morgen dansk tid for Wozniacki og Clijsters.

Send eller anbefal link

 

Video: Højdepunkter fra alle Superliga-kampene

23. maj 2012 23:46SuperligaVideo

Se højdepunkter fra alle kampene i den sidste spillerunde i Superligaen, hvor FC Nordsjælland sikrede sig guldmedaljerne.

 

Podcast: Da Michael Laudrup fik skuldrene ned

24. maj 2012 18:08Fodboldmagasinet

Hør Fodboldmagasinet, hvor der bliver kigget nærmere på både succes og fiasko i den forgangne sæson i Superligaen.

 

Skriv en hilsen til mesterholdet

23. maj 2012 22:08

FC Nordsjælland vippede FC København af tronen. Skriv en hilsen til mesterholdet eller kom med din vurdering af holdets chancer i Champions League.

 

BILLEDSERIE: FC Nordsjælland tog guldet

23. maj 2012 21:42

Se billeder fra onsdagens afsluttende runde i Superligaen, hvor FC Nordsjælland løb med guldet.

 

Kraul: Her er forårets hold i Superligaen

23. maj 2012 07:23Klumme

FC Nordsjælland præger forårets hold, hvor opkomlingen har sikret sig fem pladser i startopstillingen. Se også hvad Andreas Kraul tipper på sidste spillerunde.

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Øvrig sport > Tennis > 2012 > 01

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.