preload loader

Klik på et billede

For at se et billede i fuld størrelse skal du blot klikke på det. Klik på billedet igen og du får denne oversigt frem igen.

Alt om Wozniackis afløser

28. jan. 2012 11.35 Tennis Opdat.: 28. jan. 2012 12.20

Den hviderussiske tennisstjerne Victoria Azarenka vandt stønnernes kamp og Australian Open-finalen med en sejr på 6-3, 6-0 over russeren Maria Sharapova.

Foruden sin første grand slam-triumf i karrieren kan den 22-årige Azarenka også glæde sig over, at hun nu sidder totalt på tennis-tronen - hun afløser på mandag Caroline Wozniacki, der nåede at være verdensetter i 67 uger. Danskeren må nu ned på fjerdepladsen.

Her er alt, hvad du skal vide om den nye verdensetter:

Navn: Victoria Azarenka.

Født i Minsk 31. juli 1989.

Nationalitet: Hviderusser.

Blev professionel i 2003.

Antal turneringssejre: 10

Antal grand slam-triumfer: 1 (Australian Open 2012).

Placering på verdensranglisten: Nummer tre inden Australian Open, men er den nye verdensetter på mandag, når ranglisten opdateres.

Præmiepenge: Cirka 11,3 millioner dollar, svarende til cirka 63,3 millioner kroner.

Azarenkas kendetegn: Hun går efter alle sine slag. Det er enten vinderslag eller fejl fra Azarenka. Hun er desuden kendt for at stønne meget højt, når hun slår til boldene.

Ararenkas vej til sejren ved Australian Open:

 1. runde: 6-1, 6-0 over Heather Watson.

 2. runde: 6-1, 6-0 over Casey Dellacqua.

 3. runde: 6-2, 6-4 over Mona Barthel.

 4. runde: 6-2, 6-2 over Iveta Benesova.

 Kvartfinale: 6-7, 6-0, 6-2 over Agnieszka Radwanska.

 Semifinale: 6-4, 1-6, 6-3 over Kim Clijsters.

 Finale: 6-3, 6-0 over Maria Sharapova.

Slog Sharapova i finalen i nat
Azarenka er kendt for at få gummiarm i store kampe, og finalen i Melbourne var også den nye verdensetters første grand slam-finale nogensinde. Sharapova er en mere rutineret ræv i den forbindelse med tre grand slam-triumfer på cv'et allerede.

Men denne gang var der ikke spor af gummiarm i Azarenka, som efter at have tabt de første to partier var ustoppelig.

- Jeg ved, at jeg har haft nedsmeltninger før. Dem kan I finde på Youtube. Men jeg forsøger at vokse som spiller og lære af mine fejl, sagde Azarenka inden finalen.

I kampen mellem de to måske mest larmende og hårdtslående spillere på WTA Touren stønnede Azarenka højest til sidst, da hendes powertennis med kraftige grundslag var for meget for Sharapova.

Trods de overlegne cifre var Sharapova ikke så udspillet, som man skulle tro. Russeren spillede ganske fint og havde også sine vinderslag at prale af, men i sidste ende var Azarenka bare bedst på de afgørende bolde.

Azarenka, hvis bedste grand slam-resultat inden lørdagens sejr over Wimbledon-semifinalen sidste år, kom ind til turneringen med kæmpe selvtillid efter at have vundet WTA-turneringen i Sydney.

Det gode spil fastholdt hun i Melbourne.

Send eller anbefal link

 

Krauls karakterbog: Fire mand dumpede mod Brasilien

26. maj 2012 22:01Landsholdet

DR's fodboldkommentator Andreas Kraul dumper Thomas Sørensen, Christian Poulsen, Christian Eriksen og Krohn-Dehli efter kampen mod Brasilien.

 

Podcast: Da Michael Laudrup fik skuldrene ned

24. maj 2012 18:08Fodboldmagasinet

Hør Fodboldmagasinet, hvor der bliver kigget nærmere på både succes og fiasko i den forgangne sæson i Superligaen.

 

Landsholdet dumpede EM-test

26. maj 2012 17:26Landsholdet

Fodboldlandsholdet tabte 1-3 til Brasilien i en testkamp forud for næste måneds EM-slutrunde. Nicklas Bendtner reducerede til 1-3 for Danmark.

 

Livestreaming i dag: DM i TeamGym

25. maj 2012 08:31Øvrig sport

DR Sporten livestreamer i dag fra DM i Teamgym i Århus. Streamingen begynder ca. 14.20.

 

Video: Højdepunkter fra alle Superliga-kampene

23. maj 2012 23:46SuperligaVideo

Se højdepunkter fra alle kampene i den sidste spillerunde i Superligaen, hvor FC Nordsjælland sikrede sig guldmedaljerne.

 

BILLEDSERIE: FC Nordsjælland tog guldet

23. maj 2012 21:42

Se billeder fra onsdagens afsluttende runde i Superligaen, hvor FC Nordsjælland løb med guldet.

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Øvrig sport > Tennis > 2012 > 01 > 28

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.