preload loader

Togo

Togo

Togo

Hovedstad: Lomé.

Forbund: Fédération Togolaise de Football, grundlagt 1960.

Farver: Gule bluser, grønne bukser, hvide strømper.

VM-deltagelser: 1 (2006)

Kvalifikation: Vandt den afrikanske kvalifikationsgruppe et med 23 point (syv sejre, to uafgjorte, et nederlag) foran Senegal (21 point), Zambia (19), Congo (10), Mali (8), Liberia (4).

Nøglespiller: Emmanuel Adebayor.

Træner: Otto Pfister.

FIFA-rangering: 61

 

Hvis Togos spillere regner med at komme langt i VM-slutrunden i Tyskland, så er det et udslag af en ekstrem optimisme, der ikke ser ud til at have hold i virkeligheden. Togos spillermateriale hæver sig realistisk set ikke over det middelmådige, og det var nærmest sensationelt, at holdet kvalificerede sig til slutrunden.

I kvalifikationsturneringen lykkedes det at holde Senegal, der slog Frankrig ved sidste VM, bag sig og sikre sig førstepladsen i gruppen. Den bedrift kan ikke undervurderes, for Togos landsholds består hovedsageligt af spillere, der til daglig optræder i den næst- eller tredjebedste række i diverse europæiske ligaer.

Heller ikke trænerposten er besat af et stort navn, men til gengæld er han erfaren i at træne et fodboldhold af den mere eksotiske slags. 68-årige Otte Pfister har trænet hold i blandt andet Rwanda, Burkina Faso, Senegal, Elfenbenskysten, Congo og Ghana, og nu er den tyske globetrotter nået til Togo.

- Jeg sorterer ikke min telefonbog efter navne, men efter lande, siger Pfister, der afviser, at han skulle have problemer med at holde styr på så mange spillere fra så mange forskellige lande.

- I mit job kender man alle spillere. Som en gartner, der kender alle sine blomster, kender jeg også alle mine spillere, siger Otte Pfister, der kun har været træner for Togo i et halvt år og dermed ikke kan tage hele æren for VM-kvalifikationen. Den ære må han dele med nigerianeren Stephen Keshi, der helt frem til januar var landstræner for Togo. Men en forfejlet indsats ved Africa Nations Cup kostede Keshi jobbet, og Pfister fik endnu en linje til sit CV.

Til daglig er der kun en eneste spiller på holdet, der bevæger sig i de absolutte superstjerners kredse og tjener penge nok til at købe biler i millionklassen. Emmanuel Adebayor er ikke fast mand hos Arsenal, men han fik trods alt sendt fire bolde i nettet i denne sæson for London-klubben. Og med en overgangssum på 70 millioner kroner, da han skiftede fra Monaco til Arsenal, blev han selvfølgelig Togos dyreste spiller nogensinde.

Med kun fem millioner indbyggere er Otto Pfisters rekrutteringsgrundlag ikke stort, og det gør kvalifikationen til VM-slutrunden endnu mere imponerende. Den ottende oktober, den dato hvor Togo sikrede sig billetten til Tyskland, blev da også fluks ophøjet til helligdag.

Togos VM-trup:
Målmænd
: Kossi Agassa - Metz, Nimini Tchagnirou - Djoliba, Kodjovi Dodji Obilale - Etoile Filante

Forsvar: Yaovi Dosseh Abalo - Apoel, Dare Nibombe - Mons, Ludovic Assemoassa - Clermont, Karim Guede - Hamburg, Toure Assimiou - Bayer Leverkusen, Richmond Forson - J.A. Poire, Kuami Agboh - Beveren, Eric Akoto - Admira Walker, Afo Erassa - Clermont

Midtbane: Kaka Aziawonou - Youngs Boys, Cherif Toure Mamam - Metz, Thomas Dossevi - Valencien, Alexis Romao - CS Louhans Cuiseaux, Adekambi Olufade - Al Siliyah, Yao Junior Senaya - YF Juventus, Sheyi Adebayor - Arsenal

Angreb: Robert Malm - Brest, Abdel-Kader Cougbadja - Guingamp, Massamesso Tchangai - Benevento, Moustapha Salifou - Brest

 

Øvrige hold i Gruppe G:

Send eller anbefal link

 

Bruuns Allstar-hold

Se Morten Bruuns 11 udvalgte.

 

Maxis scoring var bedst

Se resultatet af afstemningen om VMs bedste mål.

 

DR Sportswiki

Bidrag med din sportsviden i det nye leksikon.

 

VM Klubhuset

DRs fodboldmagasin på DAB, netradio og podcast.

 

Kan du din VM-historie?

Test din VM-viden i vores VM-quiz.

 

Få VM-nyheder før dine venner!

Tilmeld dig SMS-tjenesten og få breaking news på mobilen!

 

Haj eller bænkevarmer?

Se gamle VM-klip og test din viden på dr.dk/mand.

 

Alles ist fodboldsange

Læs temaet om alle tiders bedste sange på dr.dk/musik.

 

Finger-gymnastik

Træn fingrene og slap af med et spil Bordfodbold.

 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > VM 2006 > Deltagere

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.