preload loader
Niels Christian Holmstrøm

Niels Christian Holmstrøm

Foto: Agnete Schlichtkrull © DR

Mens vi venter på finalen…

06. jul. 2006 09.16 VM kommentar

VM-kommentar af Niels-Christian Holmstrøm

Den sidste kamp har vi fortsat til gode. Efter 62 kampe - mange med alt for meget fedtspil - blev den sidste finalist fundet i går, og selv om der også mangler en kamp om 3.pladsen på lørdag, så er det finalen vi alle har spejdet efter. Søndag aften i Berlin afgøres dette VM endeligt, og det bliver et yderst interessant opgør.

VM 2006 blev allerede fra semifinalerne et rent europæisk anliggende, og det er ikke overraskende. Bortset fra 1958 er alle VM-turneringer afholdt i Europa vundet af et europæisk land - og de store europæiske ligaer dominerer verdensfodbolden. Men hvad er ellers indtrykket, bortset statistikken og slutproduktet, af dette VM 2006 i Tyskland.

Gode takter
Det har været en velorganiseret turnering. Det vidste vi nok på forhånd, at tyskerne kunne. Det har også været en publikumstræffer såvel på som udenfor stadions i et fodboldbegejstret land, hvor euforien voksede i takt med Tysklands sejre. Fodbold har endnu en gang understeget sin position som verdens mest populære og udbredte sport.

TV-seerne og fodboldeksperterne er nok mere mådeholdne i deres evaluering. Målgennemsnittet i denne udgave af VM er særdeles pauvert, og hvis mål er det ultimative udtryk for underholdnings- værdien i kampene, så har denne turnering manglet meget. Og de overraskende resultater er stort set fraværende. Faktisk så det efter de indledende gruppe kampe forholdsvis pænt ud. Mange seværdige kampe og en række spektakulære mål gav løfter for fortsættelsen, som desværre ikke blev indfriet. 

De afrikanske og mellemøstlige hold var ganske enkelt overmatchede. De mellemamerikanske og asiatiske hold havde heller ikke tilstrækkelig klasse. Specielt de afrikanske hold var langt under niveau og troen på, at et afrikansk hold kommer til at spille en væsentlig rolle ved et VM må vente mindst et halvt hundrede år endnu. Togo var en vittighed helt uden for nummer, og kun Ghana nåede videre, men holdet var reelt chanceløst, da det virkelig gjaldt.  Ikke underligt, når spillerne til truppen blev udtaget på baggrund af nogle minutters træningskampe i sidste øjeblik

Defensiv fokus
Da turneringen nåede knald eller fald runderne, faldt modet hos trænerne. Organisationen blev mere og mere stram, og fokus blev først og fremmest rettet mod defensiven. Bortset fra Tyskland, der også blev mere og mere defensiv jo længere holdet nåede, er kun hold, der spiller med en enkelt angriber nået til semifinalerne. Den taktik var også mantraet for store fodboldnationer som Brasilien og England. Det sørgeligste er dog, at disse to stormagter end ikke magtede at spille fodbold på egne præmisser.

Nu er udgangsopstilling eller talkombinationen ikke sandheden om et fodboldholds formåen. Det er udførelsen, det kommer an på. Der har været store præstationer. Lehmann, Klose, Zidane, Vieira, Maniche, C. Ronaldo, Pirlo og Cannevaro for at nævne et udvalg af personligheder, der har gjort en forskel. Det nye tyske og det gamle franske hold for at fremhæve holdene, der har overrasket mest positivt, ikke mindst organisatorisk.

Intet vover - intet vinder
Men ellers har det været småt med godbidder, både af underholdningsmæssige højdepunkter og fodboldfaglige nyheder.  Det er ærgerligt, for der var så mange forventninger, som alt for mange ikke kunne leve op til. Udover de nævnte nationer kan vi godt tage Spanien og Argentina med i den kurv. Sørgeligt at opleve disse store hold blive reduceret til statister af frygtsomme trænere, da det virkelig gjaldt.  Et gammelt ord siger at den der intet risikerer intet vinder. Måtte de tage den lærdom med sig i Argentina, Brasilien og ikke mindst i England.

Og forhåbentlig bliver finalen så den kamp, der sletter indtrykket af, at det bedst kan betale sig at fedtspille. Selv om de uofficielle verdensmestre i fedtspil Italien er den ene part.  Fodbold på meget højt teknisk niveau har italienerne vist bedre end de fleste, at de magter. Måtte de blive tvunget til at udfolde hele dette repertoire i finalen. Det ville pynte på helhedsindtrykket af VM 2006.


 

 

Send eller anbefal link

 

Bruuns Allstar-hold

Se Morten Bruuns 11 udvalgte.

 

Maxis scoring var bedst

Se resultatet af afstemningen om VMs bedste mål.

 

DR Sportswiki

Bidrag med din sportsviden i det nye leksikon.

 

VM Klubhuset

DRs fodboldmagasin på DAB, netradio og podcast.

 

Kan du din VM-historie?

Test din VM-viden i vores VM-quiz.

 

Få VM-nyheder før dine venner!

Tilmeld dig SMS-tjenesten og få breaking news på mobilen!

 

Haj eller bænkevarmer?

Se gamle VM-klip og test din viden på dr.dk/mand.

 

Alles ist fodboldsange

Læs temaet om alle tiders bedste sange på dr.dk/musik.

 

Finger-gymnastik

Træn fingrene og slap af med et spil Bordfodbold.

 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > VM 2006 > VM kommentar

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.