Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere

© Colourbox.com

 

Skrevet af: Jens Sloth Nielsen, formand for Danmarks Psoriasis Forening

 

Psoriasispatienter kræver øget indsats

28. okt. 2008 09.50 Sygdom

- Vi påføres voldsomme smerter unødvendigt længe!

Danmarks Psoriasis Forening ønsker øget adgang til de effektive biologiske behandlinger, kortere ventelister på behandling af psoriasisgigt og mere patientindflydelse.

- De lange ventetider på hospitalerne på biologisk behandling af patienter med psoriasisgigt skal markant nedbringes. Sundhedsstyrelsen må derfor tillade, at en del af behandlingerne flyttes ud til praktiserende reumatologer (gigtlæger), så flere patienter hurtigere behandles. At udskyde en effektiv behandling af psoriasisgigt påfører patienterne unødige smerter og uoprettelige ledskader, og det må ikke ske i et velfærdssamfund som det danske, siger formand for Danmarks Psoriasisforening, Jens Sloth Nielsen.

Torben Lund, formand for Danske Patienter er enig i, at vi står overfor et problem, der skal handles på:

- Alle patienter skal have adgang til den mest effektive behandling. Vi kender desværre til problemer med adgang til biologisk behandling også fra andre patientgrupper, bl.a. gigtpatienter. De oplever ligesom psoriasispatienter ikke at få adgang til biologisk behandling på et tilstrækkelig tidligt tidspunkt, hvilket for mange medfører forværring af deres sygdomsforløb.

Ventetider på helt op imod 24 måneder kan i dag være de barske realiteter, når landets aktuelt 20-25.000 psoriasisgigt-patienter skal i behandling med de nye og effektive, såkaldte biologiske lægemidler. Behandlingerne må i dag kun udføres af reumatologiske afdelinger på hospitaler og ikke af praktiserende reumatologer, hvilket afstedkommer flaskehalse. Forholdet vækker blandt psoriasispatienter stærk undren i lyset af, at praktiserede dermatologer (hudlæger) godt må udføre biologiske behandlinger mod psoriasis.

- Først går der for lang tid med at konstatere, om det nu også er psoriasisgigt og med dernæst at prøve sig frem med andre og billigere metoder. Derefter falder så beslutningen om at bevilge en biologisk behandling. Og så vinker de lange ventelister, eftersom kun en håndfuld hospitaler har lov til at udføre behandlingen. Generelt fortjener danske psoriasispatienter væsentlig mere indflydelse på egen behandling. I dag oplever vi det, som er vi ”lænket” til gamle behandlingsmetoder, påpeger Jens Sloth Nielsen.

Torben Lund støtter Danmarks Psoriasis Forening i kravet om tidlig behandling til patienterne:

- Vi har en klar forventning om, at sundhedsvæsenet bestræber sig til det yderste for at levere en hurtig og effektiv behandling og i højere grad inddrager patienterne i deres eget forløb. Vi ved, at patientinddragelse giver bedre behandlingsresultater og øget livskvalitet, og derfor skal systemet blive bedre til at involvere patienterne.

Hver femte af landets 150.000 psoriasis-patienter risikerer også at udvikle psoriasisgigt. Det betyder altså både den smertefulde, stærkt generende og socialt invaliderende hudsygdom og slidgigt-lignende smerter i kroppens led. Psoriasisgigten rammer fingre og tæer, men også håndled, ryg, knæ, bækken og hofte. Har sygdommen nået et omfang af nedsat bevægelighed og stivhed, er psoriasisgigtens skader uoprettelige.

Kravet om bedre forhold for danske psoriasispatienter kommer i anledning af Verdens Psoriasis Dag d. 29. oktober, der herhjemme markeres med en stor konference i København. Under titlen ”Patientens frie valg af behandlingsform” mødes en lang række politikere, forskere, eksperter, patienter og pårørende. Bag arrangementet, der i Dansk Design Center åbnes kl. 13, står Danmarks Psoriasis Forening.

Send eller anbefal link

 
ligenupaasundhed

Sådan kommer du i gang med et rygestop

Begynd i god tid med at bryde dine rygevaner og læg dem lidt om. Og tag en test, der viser, hvordan du bedst holder op.

 

Hop foråret ind - i sikkerhed

Giv den gas på havetrampolinen i det gode vejr. Men hold dig lige til et nogle få sikkerhedsregler - så undgår du brækkede lemmer.

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Sygdom > Artikler

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.