Forstørret prostata
11. jun. 2008 08.34
Seneste artikler om sygdom
Prostata hedder også blærehalskirtlen på dansk, og den sidder godt gemt omkring mandens urinrør næsten helt oppe ved urinblæren. Prostata danner en del af sædvæsken.
Den normale prostata har form som en kastanje og vejer cirka 25 gram. Hos de fleste mænd vokser prostata med alderen, og bliver den for stor, taler man om prostatahypertrofi - eller forstørret prostata. Rigtigt mange mænd oplever, at der kommer symptomer fra en forstørret prostata, når den begynder at klemme urinrøret sammen.
Slag urinstråle, besvær med at begynde vandladningen, afbrudt vandladning, efterdryp og en fornemmelse af, at blæren ikke er helt tømt, er nogle af de mest almindelige symptomer på forstørret prostata.
Hvordan behandler man for den lidelse? Og hvordan stiller lægen diagnosen? Vi har samlet en række links, der giver dig svarene på de mange spørgsmål om en af de mest almindelige mande-lidelser.