En ud af ti kvinder får brystkræft

Brystkræft er den næsthyppigste kræftdødsårsag blandt kvinder i Danmark, kun overgået af lungekræft, og sygdommen er i stigning. Lægerne ved ikke præcist, hvad der forårsager brystkræft, selv om de i dag kan påvise, at der dels kan være tale om genetisk disposition og dels at hormoner spiller en rolle for udviklingen af brystkræft.

Der findes næppe en sygdom, som er mere frygtet blandt kvinder end brystkræft. Og ikke uden grund. Brystkræft er farlig, men man skal samtidigt huske på, at brystkræft ikke er en endelig dødsdom. Mange andre kræftformer har langt alvorligere forløb. Men selv om kræft i brystet bliver opdaget i tide og bliver fuldstændigt fjernet operativt, så følges der ofte op med strålebehandling eller kemoterapi. Operationen kan resultere i livslang lymfødem, strålebehandlingen ødelægger huden og kemoterapien resulterer ofte i, at man mister håret, om end ikke for stedse.

Kvinder, som får konstateret brystkræft, får en alvorlig diagnose, som nogle gange forandrer dem for altid. De har set døden i øjnene. Og de har oplevet at få maltrakteret deres kroppe. Nogle kvinder er robuste og først og fremmest fokuserede på at blive helbredt. Andre kan næsten ikke håndtere at miste et bryst.

Brystbevarende operation og onkoplastik
Heldigvis bliver flere og flere kvinder tilbudt brystbevarende operation og som noget nyt kan tilfælde, hvor man tidligere måtte fjerne hele brystet, nu opereres, så brystet bevares. Metoden kaldes onkoplastik. Onkoplastik er en ny type brystbevarende operation, der kombinerer det bedste fra den kosmetiske brystkirurgi med det bedste inden for behandlingen af brystkræft. Det er en videreudvikling af de plastikkirurgiske teknikker, som normalt anvendes til kosmetisk reduktion af brystet. Teknikken er en stor forbedring også forhold til den traditionelle brystbevarende kræftkirurgi, der oftest efterlader et asymmetrisk bryst.

Brystkræft og statistikker
Brystkræft udgør 22,1 % af alle kræfttilfælde hos kvinder og 0,1% hos mænd. Brystkræft er altså den hyppigste kræftform hos kvinder, men meget sjælden hos mænd. Sygdommen ses næsten ikke før 30 års alderen, men forekomsten stiger kraftigt fra 35 år til 60 år og holder sig derefter på det høje niveau.. Risikoen for at kvinder får brystkræft inden de bliver 75 år er tæt på 10 %. Hvor ønskeligt det end kunne være, så kan statistikker ikke bruges til at fortælle noget om risikoen for at få kræft eller om chancerne for helbredelse. Statistikker kan derimod bruges til at afdække antallet af tilfælde, ændring over tid, sandsynlighed for overlevelse m.v.

Vi er heldigvis kommet godt med i Danmark
I dagspressen florerer fra tid til anden nye tal om brystkræft i Danmark eller de lande vi ynder at sammenligne os med. En australsk rapport dokumenterer, at 86 % af alle kvinder, der har fået diagnosen brystkræft, er i live 5 år efter. Præcist det samme tal er gældende i Sverige. Det tilsvarende tal i Danmark er efterhånden ved at være tæt på, nemlig mellem 81 og 83 %. Alle tal dækker over ”relativ overlevelse”, dvs. tallene er renset for dødsfald af andre årsager, som f.eks. hjerte-kar sygdomme, trafikulykker m.v. De australske og svenske tal giver dog alligevel anledning til undren. Hvorfor er den relative overlevelse i Danmark lavere end i Australien?

Australien er et positivt eksempel på, at en national brystkræftplan virker
Rapporten ”Breast cancer in Australia”, viser ikke kun, at den relative overlevelse for kvinder med brystkræft er højere i Australien end i Danmark. Den dokumenterer også, at årsagen til det positive resultat er en national handlingsplan. Allerede i begyndelsen af 90’erne besluttede man, at alle kvinder fra 50 år og opefter skulle have tilbud om screening for brystkræft. De fleste delstater (landet består af 6 delstater og to territorier) var med fra 1991, mens de sidste snart fulgte efter. En del af forklaringen på de betydeligt bedre overlevelsestal i Australien skyldes bl.a. denne tidlige beslutning om screening for brystkræft på nationalt plan. Først nu er vi i Danmark ved at være gearet til screening af alle kvinder fra 50 år og opefter.

Ophav og årsager til brystkræft
Forskere i hele verden står stadigvæk på bar bund, når det handler om årsagerne til brystkræft. Dog ved man i dag, at brystkræft grundlæggende dækker over to forskellige sygdomme, som er kendt som h.h.v. den østrogenfølsomme og den ikke-østrogenfølsomme. Når man ser på årsager til brystkræft, så antages det, at antallet af ægløsninger har betydning for risikoen for at udvikle brystkræft. Jo tidligere man får sin første menstruation og jo senere man kommer i overgangsalderen, jo større er risikoen for at udvikle brystkræft. Kvinder, der får deres første barn sent i livet, har ligeledes en forøget risiko. Heri ligger så omvendt, at børnefødsler sænker risikoen. Muligvis også amning.

Andre faktorer
Andre faktorer, som ikke i sig selv har noget at gøre med at være kvinde, har tilsyneladende også en indvirkning. For eksempel øges risikoen for at udvikle brystkræft, hvis man er svært overvægtig efter 50-60 års alderen. Svær overvægt defineres som BMI over 30. Fysisk inaktivitet øger ligeledes risikoen. Faktisk er det sådan, at jo mere fysisk aktiv man er, jo mere mindskes risikoen. Stimulanser som nikotin og alkohol giver også en øget risiko for at udvikle brystkræft, ligesom det at arbejde om natten og blive udsat for lys tilsyneladende øger risikoen. Helt nærliggende er det så at tro, at der er en sammenhæng mellem stress og risiko for udvikling af brystkræft. Det mærkelige er, at det faktisk er omvendt. En dansk undersøgelse synes at underbygge dette.

Læs hele artiklen i Rask Magasinet