preload loader
Se video Læs mere
Svineinfluenza

Danskere kan roligt fortsætte med at spise frikadeller, medisterpølse, leverpostej og bacon, siger professor.

Foto: Yonhap © Scanpix

 

Skrevet af: Dorthe Boss Kyhn

 

Svineinfluenza er en helt ny sygdom

27. apr. 2009 16.09 Sundhed Opdat.: 29. apr. 2009 10.40

Læs også

Værd at vide om influenza A

Dr.dk/sundhed har samlet en guide, der giver svar på de mest almindelige spørgsmål om Influenza A.

 
 

Eksperterne holder vejret, for tilsyneladende er verden nu vidne til en ny influenza-epidemi, som stammer fra dyr, men nu er overført til os mennesker. Denne gang er værtsdyret grise og ikke fugle, som vi tidligere har set. Og hvad betyder det?

 - Alle influenza-vira ligner hinanden - men nogle typer findes i eksempelvis fugle, andre i svin, og andre igen i køer eller heste. Det virus, vi taler om i forbindelse med svineinfluenza hedder N1H1 og er en helt ny variation af disse H-vira, forklarer lektor Jens Peter Christensen.

Han er lektor på Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Jens Peter Christensen er tilknyttet afdeling for veterinær sygdomsbiologi, og er ekspert i fugleinfluenza. Men fugleinfluenza kan ikke bare sidestilles med den nye svineinfluenza, forklarer han videre.

Men hvordan er det kommet så pludseligt i udbrud - og hvorfor lige i Mexico?
- Mexico er en landbrugsnation i rivende udvikling, landet har en stor svineproduktion. Og her blandt disse besætninger, kan svineinfluenza sagtens have cirkuleret i en længere periode. Så er besætningen oven i formentlig blevet smittet med fugleinfluenza og så igen er de måske blevet smittet med human virus, altså smitte fra mennesker - dyrene er dermed inficeret af flere typer vira på én gang, og pludselig opstår der en rekombination, hvor genetisk materiale fra flere af disse typer udveksles.  Herved opstår et helt nyt virus, som verden ikke tidligere har set. Og når det først er i udbrud, så kan det gå stærkt - når det, som her, har den egenskab, at det kan spredes via luften fra menneske til menneske, fordi vi endnu ikke er blevet immune, forklarer Jens Peter Christensen.

Unge mennesker rammes
På Det Biovidenskabelige Fakultet sidder også Jens Peter Nielsen, der er professor på området for store produktionsdyr og er ekspert i svin. Han forklarer:

 - Vi ved ikke så meget endnu, men når der sker en sådan rekombination og en spredning, som den vi oplever i øjeblikket, så holder vi jo øje med udviklingen. Eksempelvis hvorfor der tilsyneladende er forskel på udbruddenes karakter, at i nogle lande er det milde udbrud, mens det andre steder har dødelig udgang. Og dét, der er specielt i denne situation, er, at det tilsyneladende er unge mennesker, der er døde af sygdommen. Det er foruroligende, for normalt plejer det at være de ældre og de svage, der rammes først, når en sådan epidemi bryder ud - de raske overlever indtil der opstår en immunitet. Men det at det er unge mennesker, der er døde, kan lede tanken hen på Den Spanske Syge, forklarer Jens Peter Nielsen, som kender alt til hvordan svineinfluenza behandles, når den rammer svin.

Den skal nemlig behandles med kærlighed og omsorg, fordi den ikke kan behandles med antibiotika eller anden medicin.

Svineinfluenza er således kendt, også i Danmark - men er ikke umiddelbart farlig for dyrene.

Jens Peter Nielsen understreger, at man heller ikke skal være bange for at spise svinekød - der er ingen smitte ad den vej - smittekilden foregår luftbårent og fra menneske til menneske.

- Lige nu afventer vi altså mere information eksempelvis om hvor høj dødeligheds-procent der egentlig knytter sig til denne nye infektion og hvorvidt myndighedernes anstrengelser for at begrænse udbredelsen af infektionen slår til. Før sådanne informationer er tilvejebragt, er det svært at sige, hvor nervøse vi egentlig bør være, supplerer Jens Peter Christensen.

Send eller anbefal link

 
ligenupaasundhed
© colourbox

Dit hjerte elsker nødder

Udmeldingen fra Hjerteforeningen er klar: Hvis du har dårligt hjerte, skal du spise 40 gram nødder om dagen.

 
 

Babys gråd får os på dupperne

Babygråd motiverer alarmberedskabet i vores hjerne og skærper vores evne til at reagere hurtigt, viser ny forskning.

 

Babys gråd får os på dupperne

Babygråd motiverer alarmberedskabet i vores hjerne og skærper vores evne til at reagere hurtigt, viser ny forskning.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Sygdom > Artikler

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.