Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere

© colourbox.com

 

Skrevet af: Katja Maria Jackson, studerende på SUHR's Seminarium

 

Er blåbær et vidundermiddel?

26. mar. 2009 14.31 Opdat.: 26. mar. 2009 14.34

Hej
Jeg har hørt at blåbær skulle være et næsten vidundermiddel kan det passe?

Mvh
Hans Erik

 

Svar:

Hej Hans Erik
Tak for dit spørgsmål.

Jeg tænkte selv en ekstra gang over, hvordan jeg også har fået den opfattelse af, at blåbær skulle være ekstra sunde. Det måtte simpelthen undersøges hvilket belæg der blev brugt til at understøtte den påstand om, at blåbær skulle være super sunde.
Jeg kunne i stort set alle tilfælde læse, at argumentationen er, at de er fyldt med antioxidanter.

Men det rejser spørgsmålet: ”Er mange antioxidanter ensbetydende med en større sundhed?”

Jeg har spurgt Lars Ove Dragsted, professor på Institut for Human ernæring og sygdomsforebyggende ernæring med ekspertområde inden for bl.a. antioxidanter, om det kan passe at blåbær er et vidundermiddel.

- Problemet er at måling af antioxidanter i maden ikke har noget med sundhed at gøre. Der mangler lodtrækningsundersøgelser, der viser en sammenhæng mellem virkningen af antioxidanter og forebyggelse.  Så det med at antioxidanterne er lig med sundhed, er en mega myte, lyder det fra Lars Ove Dragsted.

- Der er jævnlig mode i bestemte fødevarer, der indeholder "kilden til alt godt", og blåbærrene er nu for tiden et af vidundermidlerne, men der kan måske være lidt om det. Nogle af antioxidanterne kan godt være sunde alligevel, ikke fordi de er antioxidanter, men fordi de har andre virkninger i kroppen.

- Forskningen i den gruppe antioxidanter, der hedder polyfenoler og som der findes meget af i blåbær, har været intensiv de sidste 40 år. Igen er der ny forskning, der peger på positive effekter af nogle af disse stoffer, bl.a. på blodtrykket, men der mangler meget endnu, før vi kan sige, at netop blåbærrene har en særlig virkning, forklarer Lars Ove Dragsted.

Han nævner bl.a. en anden myte om blåbær, som menes at være godt for synet, da historier går på, at piloter brugte blåbær under anden verdenskrig til at fremme deres nattesyn.
- Ifølge myten skulle virkningen knytte sig til de blårøde farvestoffer, de såkaldte anthocyaniner. Jeg har selv forsket i dem, og de optages næsten ikke fra tarmen, og der er stort set ikke noget at finde i blodet.

- I de sidste år er der imidlertid kommet data frem, der tyder på at myten alligevel kan have noget på sig. I en lodtrækningsundersøgelse er der vist forbedret nattesyn hos personer, der fik blåbærfarve skjult i tabletter i forhold til personer, der fik "snydetabletter", fortæller Lars Ove Dragsted og fortsætter:

- Undersøgelsen havde kun 60 deltagere og bør derfor gentages. Herudover er det vist i forsøg med svin, at stofferne ophobes i hjernen og i andre væv, selvom det ikke findes i blodet. Så det kan alligevel godt være, der er noget om snakken, men jeg vil se endnu en god lodtrækningsundersøgelse før jeg vil sige, det er helt sikkert at blåbær forbedrer synet.

- Så alt i alt er blåbærhistorien båret frem af myter, men nyere forskningsresultater har faktisk underbygget dele af dem. Og blåbær smager jo dejligt. De tæller også med i de 6 om dagen, og her er det sikkert, der er en sundhedsgevinst! Så nyd dem bare, afslutter Lars Ove Dragsted.

Jeg håber du fik det svar på det du søgte. Du kan evt. læse mere i Rapporten ”Antioxidanter og helbred” fra Motions- og Ernæringsrådet, der også konkluderer, at der ikke er fundet bevis for, at den sygdomsforebyggende effekt har sammenhæng med det høje antioxidantindhold i frugt og grønt.

Mange hilsner
Katja

 
ligenupaasundhed

Pak en madkasse til HELE festivalen

Festivalen kan faktisk være den billigste og madmæssigt sundeste uge i din ferie!

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 
The remote server returned an error: (404) Not Found.

Danskernes Akademi
Hverdage på DR2
Læs om programmerne

Sundhed på P1
Mandag kl. 11.03 på P1
Læs om programmet

 

 
 
 
  
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Din sundhed > Myter om kost og motion

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.