Undgå køresyge børn
07. jul. 2009 06.00
Flere råd
Få Peter Qvortrup Geislings bedste råd til at begå sig i den danske sommer uden at få hvepsestik, skovflåter, grillskader, køresyge mm.
Om sommeren kan en tur i bilen godt være en varm affære. Og så får børnene køresyge. Men hvorfor gør de det?
Køresyge opstår, når der opstår uoverensstemmelse mellem det, som kroppens balancecenter registrerer - for eksempel at vejen drejer - og så det, som øjnene registrerer - måske sidder barnet og læser. Kroppen har svært ved at tolke de modstridende oplysninger fra det, man ser og mærker, og så bliver man køresyg. Kvalme, opkastning, døsighed og hovedpine - og det topper ved 11-12 års alderen. Børn bliver altså letter køresyge end voksne, fordi hjernen ikke er helt modnet endnu.
Kig ud!
Forebyggelsen er at holde pauser, spise en smule, drik noget koldt, få lidt frisk luft ind i bilen, og det er ok at sove i bilen. Og så er det vigtigt at se ud, for den bedste forebyggelse er, at lokke børnene til at lave en tegning inden, at I skal ud at køre. Med 10 forskellige ting. Og dem skal man så krydse af, når man ser dem, mens man kører, for det tvinger børnene til at kigge ud af vinduet - og så er der lige pludseligt ikke længere uoverensstemmelse mellem det, øjnene ser, og det som ligevægtsorganet registrerer. Det er altså vigtigt at følge med i, hvad der sker uden for bilen, hvis man vil undgå køresyge.
Hvis det ikke er nok, er det også to forskellige slags medicin. Antihistaminer, der findes som tabletter. Dem kan du få i håndkøb, og så er der et plaster med et stof, der også virker mod transportsyge. Plastrene er på recept, og kan bruges til børn over 10 år. Piller tages en halv til en hel time for køreturen. Plasteret sættes bag øret 5-6 timer før.
Dagens gode spørgsmål: Hvorfor hører man aldrig om babyer, der er køresyge? Babyer bliver ikke så tit køresyge fordi, nervesystemet endnu ikke er udviklet til at forene informationerne fra balancecenteret med det, som øjnene registrerer - og så opstår der ikke nogen uoverensstemmelse.