I aften har DR3 premiere på 'Monte Carlo elsker Putin.'
Peter 'Snebolden' Falktoft og Esben Bjerre fra P3-programmet Monte Carlo tager til Rusland for at prøve at leve som deres store idol, præsident Vladimir Putin.
- Vi er vokset op i en tid, hvor verdensmanden bliver frosset ude, siger Peter Falktoft, og forsætter:
- En tid, hvor det er kønsløse jurister i spidse sko, der styrer verden.
-Vi elsker præsident Vladimir Putin! Han er en sand verdensmand der kan ALT, uanset hvor bizart det er!, griner drengene begejstret.
'Monte Carlo elsker Putin' har premiere på DR3 i aften kl. 20
Rusland er andet end Den Røde Plads og valgfusk
Hvorfor faldt valget på Rusland?
- Vi har begge to kigget på en globus og tænkt: "Det kan simpelthen ikke passe, at vi ikke ved andet om det Rusland, end at de har en præsident, der hedder Vladimir Putin, har en rød plads og så ellers med jævne mellemrum bliver beskyldt for valgfusk".
- Vi vil meget gerne komme vores egne fordomme til livs, siger Esben Bjerre.
Kedelige jurist-typer styrer verden
Hvad er det ved Putin, der fascinerer jer?
- I vores del af verden bliver de mere farvestrålende lederne langsomt skiftet ud med kedelige juristtyper. Folk som Berlusconi, Chavez og Mitt Romney er jo på mange måder langt mere interessante end Angela Merkel. De har ligesom bare mere fart på og kigger sig aldrig tilbage, forklarer Esben Bjerre.
Vi kan lide statsledere med fart på!
Er det et "fuck janteloven"-projekt I har gang I?
- Vi har det en anelse stramt med udtrykket "fuck janteloven." Programmerne er vores jagt på en af de sidste statsledere, som virkelig har fart på og går op i sit image, forklarer Esben Bjerre og forsætter:
- Når en dansk politiker vil imponere befolkningen, deltager han i "Kender du typen." Putin han iklæder sig uden at blinke i en hvid heldragt og redder nogle udrydningstruede traner. Eller inviterer en flok journalister med ud i vildmarken for derefter at nedlægge en stor bjørn.
- Det er fascinerende med statsledere, der bare har masser af fart på og på ingen måde bekymrer sig om konsekvenserne!
Se med i aften når DR3 har premiere på 'Monte Carlo elsker Putin' kl. 20.
DR3 erstatter DR HD - du kan læse mere her.