Dúné om 'Stages': Vi ser den kun hvert 10. år

Dokumentar-filmen følger Dúné gennem fester, tømmermænd og kærestesorger alt imens de forlader livet som teenagere og udlever drømmen om det vilde rock 'n' roll liv.

De havde kun lige sat studenterhuen på hovedet, så eksploderede deres karriere som rockband, som man kan se det i dokumentarfilmen 'Stages' fra 2010.

Bandet er siden blevet tre år ældre, flyttet til Berlin og blevet reduceret til fire medlemmer. Men de stritter stadig imod at blive voksne. Og 'Stages' vil de kun se én gang hvert 10. år.

Det vilde rock 'n' roll liv

På under et år forandrede de syv medlemmer af Dúnés liv sig fuldstændigt.

Dokumentar om rockbandet Dúné

Se dokumentarfilmen 'Stages' om Dúné lørdagd. 9. februarpå DR3 kl. 21:00

Du kan også se DR3 live online.

Dokumentarfilmen følger bandets op og nedture, i øvelokalet, til fester, gennem branderter, tømmermænd og kærestesorger alt imens de forlader livet som teenagere og udlever drømmen om det vilde rock 'n' roll liv.

Ny plade, beskåret band

Mattias Kolstrup, forsanger i Dúné - hvad er status på Dúné anno 2013?

- Vi bor i Berlin nu, hvor vi også har skrevet sangene og indspillet den nye plade, 'Wild Hearts'. Vi bliver gladere og gladere for at bo her, men Danmark er stadig HJEM.

I er kun fire medlemmer tilbage ud af de oprindelige syv - hvad er der sket?

- Det har været en lang proces, en glidende og naturlig udvikling. De ville bare noget andet. Men det er sket uden råb og skrig, og vi er stadig gode venner.

“Når jeg bliver en gammel mand, vil jeg se filmen - og skraldgrine!”

Mattias Kolstrup, forsanger i Dúné

Det vigtigste er at røre folk

Er I blevet voksne?

- Ha ha, vi stritter i hvert fald imod så godt vi kan!, griner Mattias Kolstrup. Han forsætter:

- Vi vil stadig ud og have det sjovt og lave ballade, men det vigtigste for os er at røre folk med det vi laver. Og at nyde livet samtidigt.

Tænke tilbage og skraldgrine

Hvad er jeres forhold til 'Stages'?

- Vi er meget glade for den. Jeg kan stadig huske hvor voldsomt det var, at se den første gang. Vi skiftevis rystede og grinede manisk, fortæller Mattias Kolstrup.

- Men jeg har lavet en aftale med mig selv, om at jeg kun skal se den én gang hvert 10. år. Så kan jeg bedre nyde den og se den uden barrierer. Han forsætter:

- Jeg glæder mig til at jeg bliver gammel og skal vise den for mine børnebørn. "Så børnlille, nu skal I bare se det sygeste..." griner han.

- Og så vil jeg tænke tilbage og skraldgrine!

  • Print
  • Del artiklen: