DR3 bringer musikken tilbage på tv!
Vi går både foran, bagved og live, når vi viser de fede musikprogrammer, store koncerter, events og dokumentarer. Det er på DR3 vi dækker Roskilde Festival massivt, og du kan også se P3 Guld, dokumentar-serien om P3's Karriere Kanonen og masser af koncerter og koncertfilm.
'Kidd life' - to års optur og nedtur
En af de hurtigste opture i dansk musik og måske den største nedtur. Det kunne være overskriften, når vi viser filmen 'Kidd Life' om Nicolas Kidd baseret på dokumentarserien.
Vi viser mere end du før har set, og følger Kidd de første to år af hans kometagtige karriere med stoffer, fester og damer fra han slog igennem med "Kysset med Jamel" og til tømmermændene og tvivlen sætter ind.
Musikvideoerne fortæller historien
I 'VIDEO VIDEO' lader vi musikvideoerne guide os gennem historien. Vi kigger blandt andet på hvordan emner som sex, dommedag og generationskløften bliver behandlet i musikvideoerne gennem tiden.
Coldplay-koncert og film
"Vi har aldrig været bedre!" siger Coldplay i den storslåede koncert- og dokumentarfilm "Coldplay: Live 2012" fra deres Mylo Xyloto-tour. Glæd dig til selv at bedømme det, når vi viser filmen.
Forsmag på 'Kidd Life' og 'Coldplay: Live 2012'
Se traileren til 'Kidd Life' her
Se traileren til 'Coldplay: Live 2012' her: