ALLE PROGRAMMER Grin med Gud

  1. Grin med Gud - Muslimer mod jøder

    Omar Marzouk har færdiggjort sin rejse gennem de store og mindre religioner. Undervejs har der været 2 shows, der har været særligt svære at skrive, men som også er blevet de mest vellykkede. I dette program, ser vi den fulde udgave af showet for muslimerne, der gav Omar særlige problemer, da det er hans egen religion og også den religion, han havde mest kritik af. Og showet for jøderne. Et show, hvor Omar skulle navigere mellem de traditionelle arabiske fordomme og et publikum af jøder, med måske lige så mange fordomme om arabere. Se med når Omar kaster sig ud på dybt vand og giver både sine egne og jøderne tørt på.

    Se program
  2. Grin med Gud (8:8)

    Igennem de syv seneste programmer af Grin med Gud, har Omar hver onsdag givet Frank Hvam skylden for Muhammed-krisen og sat sin egen tro og karriere på spil, i kampen for at få humor og Gud til at være i stue sammen. Men er missionen lykkes? I det sidste program i serien, vender vi tilbage til de religiøse overhoveder - Nu er det deres tur til at konfrontere Omar. Og så opsøger Omar tre mennesker med hver deres holdning til Gud, ytringsfrihed og humor: Komiker Frank Hvam, tidligere chefredaktør for Ekstra Bladet Bent Falbert og formand for Ateistisk Selskab Jacob Heidelberg. Men vil Hvam vedkende sig sin skyld i Muhammed-krisen, kan Falbert få øje på andre guder end ytringsfriheden og er ateisme ikke bare endnu en trosretning?

    Se program
  3. Grin med Gud (7:8)

    I dette program er der mere på spil for komiker Omar Marzouk, end der har været i de andre program. Her skal han nemlig forsøge at få humor til at være i stue med sin egen tro - islam. Han taler med den troende Maria, der med egne ord "Jo ligner et telt", spiller fodbold med en flok teenagedrenge, der fortæller ham, hvor deres grænser går for profeten og humor, og så skal en Iman guide Omar, så det hele ikke ender i flere afbrændte ambassader. Men vil Omar overhovedet være muslim inden programmet er omme, eller er det karrieren som komiker, der får en ende? Eller lykkes det faktisk, at finde selvironien frem i et kønsopdelt publikum af troende muslimer? Og hvordan forklarer man Islam i en animation, når man hverken må tegne Allah eller profeten??

    Se program
  4. Grin med Gud (6:8)

    Gud hun er kvinde!! Hinduisterne har 333 millioner guder, og en af dem er en kvinde. Hun bor i Brande i sit helt eget tempel, som Omar Marzouk besøger i dette program i serien Grin med Gud, i håb om at gennemskue hvad, der er hellige køer for hinduer, og hvad de kan se det sjove i. For at komme en tand tættere på humoren i verdens ældste religion, må Omar også gå undercover som Hare Krishna på Strøget i København. Men er det nok til at forene så mange guder med grin? Eller vil Omar fejle, når han lægger sig ud med over 1 milliard menneskers tro?

    Se program
  5. Grin med Gud (5:8)

    Omar vil forsøge at finde ud af, om katolikker overhovedet kan se det sjove i flere pædofilijokes, om alt kan redes hvis bare man råber Ave Maria. Han skal blandt andet tale med en konverteret præstedatter, der tidligere var protestant, mødes med en katolsk præst, som først hørte kaldet i en sen alder, og så skal han tale med en søster, fra Søstrene af det Dyrebare Blod - Det lyder måske som noget fra Harry Potter, men det er ren alvor, når komikeren ender i skriftestolen.

    Se program

Lignende programmer Tro