Lone Frank
Gud vs. Julemanden
"Jeg har aldrig forstået det med religion", skriver Lone Frank som den første sætning i kapitlet "Gud i synapserne" i bogen Den Femte Revolution (2007). Hun fortæller hvordan hun som helt lille ikke kunne få de voksne til at give fyldestgørende svar på spørgsmålene om hvorvidt de havde set Gud eller bare talt med ham - endsige modtaget noget fra ham, som de bad om. Det havde de ikke, han var bare noget de troede på. Hvilket dog på ingen måde gjorde sig gældende mht. julemanden eller tandfeen, som ikke desto mindre efterlod sig konkrete materielle spor under hovedpuden og juletræet.
Religionsparasitten
I sit voksne liv er Lone Frank blevet ph.d. i neurobiologi og har i en årrække fungeret som videnskabsjournalist i Weekendavisen. I foråret 2007 stod hun bag tre tv-programmer under fællestitlen Videnskab der udfordrer, hvoraf det ene hedder Religionsparasitten.
Heri argumenterer Lone Frank - bla. sammen med antropologen og psykologen Pascal Boyer fra Washington University i St. Louis - for at religion og dermed Gud/Allah/Jahve er "en kognitiv parasit" i vores hjerne, ganske som forfædreånder, julemanden, tandfeen og påskeharen. Et evolutionært biprodukt, som i tidligere tider har været velegnet til at skabe sammenhængskraft i stammesamfund og medvirket til at styrke fællesskabet i den enkelte gruppe.
Den gule Gudshjelm
I bogen Den Femte Revolution beskriver Lone Frank sin oplevelser med professor ved Laurentian University i Canada, Michael Persingers Gudshjelm. Det er en gul styrthjelm foret med elektroder, som man bliver iført for dernæst at blive sat i et mørkt og lydtæt rum. Gennem hjelmens elektroder påføres ens hjerne bestemte elektroniske/magnetiske signaler, som for 8 ud af 10 personers vedkommende fremkalder en uafrystelig fornemmelse af en anden tilstedeværelse i rummet. Kristne forsøgepersoner har set Jomfru Maria, Jesus eller ligefrem Gud, muslimer har oplevet Muhammed og canadiske indianere har haft besøg af navngivne ånder. Overordnet set har man "mødt" skikkelser fra den religion man i forvejen bekender sig til. At Lone Frank her mødte en Gollum-agtig (Ringenes Herre, red.) figur og oplevede at hendes hænder blev skruet af og monteret vinkelret på hendes arme er - så vidt denne redaktion ved - endnu ikke blevet analyseret til bunds.
De synspunkter som kommer til udtryk både i Lone Franks bog og i hendes tv-udsendelser har afstedkommet at hun på nuværende tidspunkt betegner sig selv som et af yndlingshadeobjekterne blandt dem som ikke bryder sig om ateisme.