Politikeren
Hvis du som Rebecca melder dig ind i et parti, er du med til at bestemme partiets politik. Altså den politik, som de fører i Folketinget. Hvis du også beslutter dig for at blive politiker, kan du være med til at lave love og ændre samfundet. Du får ikke politisk indflydelse fra den ene dag til den anden, men hvis du er motiveret og er villig til at investere tid og energi i politisk arbejde, er der ikke så lang vej til indflydelse.
Rebeccas råd hvis du vil booste din politiker-karriere:
Tro på det. Hvis du går halvhjertet ind i det, har du ingen troværdighed. Det går ikke som politiker.
Tænk hurtigt: Du skal være god til at tage stilling og sige din mening om mange forskellige spørgsmål.
Hav dømmekraft: Det gælder om at have mange venner i et parti. Så hav et realistisk billede af dig selv og vær ydmyg.