Advokat – hvis du er på røven

Du kan få brug for en advokathjælp, hvis du er blevet røvrendt. For eksempel af din udlejer eller nogen du har købt noget af. Advokathjælp er dyrt, men hvis du ikke har så mange penge, så kan du få hjælp af den gratis retshjælp.

http://www.retshjaelpen.dk/

Hvis du bliver anholdt

Hvis du kaster dig ud i civil ulydelighed, kan du blive anholdt af politiet. Hvis de beslutter sig for at sigte dig, så får du brug for en advokat. Hvis du ikke selv vælger en advokat, får du en der er betalt af det offentlige. Det hedder en beskikket forsvarer. Her er en guide til at finde en advokat:

http://www.advokatnoeglen.dk/

Aktioner – når du vil udfordre magten

Aktioner, eller happenings, kan deles op i lovlige og ulovlige

Ulovlige aktioner

Ulovlige politiske aktioner, der går ud og over mennesker eller ting, vil sandsynligvis blive betragtet som en form for terrorisme. Det bliver straffet hårdt.

Lovlige aktioner

Lovlige aktioner, der udnytter mediernes behov for nyheder og gode billeder, kan man komme langt med. Hvis de er fredelige, kreative og anderledes vil mange have sympati for dem.

God idé = opmærksomhed

Du kan få meget opmærksomhed med enkle midler - hvis blot I har en god ide, der giver folk noget at tænke over. Tænk blot på Jyllands-Postens profet-tegninger.

Ideen skal helst overskride nogle grænser for at vække opmærksomhed.

Kendte aktioner

I Danmark har den mest kendte aktionsgruppe været Solvognen. De lavede blandt andet aktionen 'Julemandshæren', som er optaget i den danske Kulturkanon.
Læs om den her: http://www.kum.dk/sw34251.asp

Her er en amerikansk kunstner, der har lavet mange fredelige kunst-happenings, som har vakt stor opmærksomhed. Det kan du bruge til inspiration
http://www.joeyskaggs.com/html/retsub.html

 

Anholdt – kend dine rettigheder

Hvis du laver civil ulydighed, kan du risikere at blive anholdt. Når du er anholdt, har du nogle grundlovssikrede rettigheder.

Dine rettigheder

Du har kun pligt til at give politiet dit navn, fødselsdato og folkeregisteradresse.
Det er politiets opgave, at bevise du er skyldig. Så hvis du ikke vil, behøver du ikke samarbejde og sige noget til politiet.

Grundlovsforhør

Politiet skal sigte dig og stille dig for den dommer inden for 24 timer. Du har ret til at få din sigtelse oplyst. Det kaldes grundlovsforhør. Dommeren kan enten forlænge anholdelsen i 3x24 timer, sætte dig fri, eller varetægtsfængsle dig.

Detention

Indtil du kommer for en dommer, vil du blive låst inde i en detentionscelle. Hvis det, du har gjort, er en bagatel, vil du blive sluppet fri uden at være blevet stillet for en dommer. Hvis du kommer for en dommer har du ret til en forsvarer.

Bødestraf

Hvis du ikke har været straffet før, og det eneste ulovlige du har gjort, var, at du nægtede at gøre hvad politiet sagde, eller trængte ulovligt ind på et område, så får sandsynligvis højest en bøde.

Straffeattest

Hvis du bliver straffet, bliver det noteret på din straffeattest. Den bliver altså ”plettet” i to til fem år, alt efter hvor grov din lovovertrædelse har været. Det kan blive et problem, hvis du skal for eksempel skal søge job

Erstatning

Hvis du har været anholdt uden at blive sigtet, så har du som udgangspunkt ret til erstatning for uretmæssig anholdelse.

Læs mere her:
http://www.retssal.dk/emneindex.php3?vis=n&side=1706

 

Anonym rådgivning - du er aldrig helt alene

Hvis du ikke kan overskue hvad der skal til før du kan ændre på dit liv, så kan det være en start bare at tale nogen om dine problemer.

Nogen der forstår

I Danmark er der en mange muligheder for at få anonym rådgivning af en, der forstår din situation, og som ikke dømmer dig.

UngOnline

På UngOnline kan du snakke med andre unge:
http://community.dr.dk/default.ns?lngItemID=1334

Børnetelefonen

På Børnetelefonen kan du sagtens ringe selvom du er fyldt 20. Her kan du tale med professionelle rådgivere og psykologer om dine problemer
http://www.boernenettet.dk/ForBornOgUnge/TopLinks/Kontakt.aspx

Salon Oriental

Hvis du oplever at du ikke er heteroseksuel og har en anden etnisk baggrund end dansk, så kan du også maile til Salon Oriental og få et godt råd.http://www.lbl.dk/fileadmin/site/salonoriental/OmOs/index.html

 

Argumenter – lær at knockoute med ord

Gode argumenter er måske det vigtigste værktøj til at vinde diskussioner med og få magt i et demokrati. Det er også vigtigt, når du skal holde taler og få folk til at støtte din sag.

Let at lære

Retorik er kunsten at argumentere, og det er en hel videnskab. Men du behøver ikke at have gået på universitetet for at lære at komme med gode argumenter. Det er noget de fleste kan helt naturligt, og det er ikke særlig svært at blive bedre til.

Gode bøger

Her er nogle tips til gode bøger du kan få på biblioteket:

- Let bog om at lave gode argumenter:
"Kort og godt om at argumentere for en holdning"
Af: Ellen Holmboe

- Lidt mere avanceret:
"Praktisk argumentation"
Af: Charlotte Jørgensen og Merete Onsberg

 

Biblioteket – en kæmpe hjælp

Biblioteket og bibliotekarerne kan være en kæmpe hjælp for dig, når du vil gennemføre dit projekt.

Spørg om alt

Der er selvfølgelig bøger om alt i verden, men det bedste er, at du kan spørge om hvad som helst – fx om relevant læsning, love, statistikker, hvordan man gør andre steder i verden. Bibliotekarerne kan næsten altid hjælpe dig. De er uddannede til at finde informationer, og de synes ofte det er sjovt at hjælpe med noget anderledes.

Læs på engelsk

Hvis du vil være foran alle andre herhjemme, så bliver du nødt til at lære at læse på engelsk.
Bøger på engelsk koster sjældent mere end 100 kroner hvis du køber dem på internettet og du kan få meget, meget mere.

 

Blog – nem, hurtig og gratis kommunikation

Med en blog har du en platform for dine tanker, meninger og skriverier, som andre kan læse. Det er meget nemt at starte en blog, og det koster ikke noget. Du behøver ikke være computernørd for at lave en.

I stedet for en hjemmeside

En blog kan også fungere som en hjemmeside for din organisation eller netværk med nyheder og kalender. En blog er nemmere at have med at gøre, men en hjemmeside kan du forme som du vil.

Få fat i læsere

Når du har lavet en blog, skal du have fat i læsere. De kommer ikke af sig selv. En god måde at få læsere på, dels at gøre dig umage og skrive originalt. Og dels at skrive kommentarer og debattere på andres blogs. De vil så blive nysgerrige efter, hvem du er og hvad du skriver.

Gratis blog sider

To gode gratis blog sider er Blogger og Wordpress

www.blogger.com
www.wordpress.org

Micro-blogs

Du kan også lave en micro-blog. Det er en blog med korte beskeder, som du også kan opdatere med en mobil. Den er god, hvis du har mange nyheder, du vil fortælle om.

www.twitter.com

Find andre gratis programmer her.

 

Budskab – skær det ud i pap

Hvis folk ikke forstår dit budskab, så kommer du ingen vegne.

Når du laver en aktion, stiller op til valg eller søger penge til dit projekt, så er det derfor vigtigt, at du har arbejdet med dit budskab. Du skal kunne sige/skrive det så præcist og enkelt som muligt.

De vigtigste spørgsmål

Spørg dit selv: HVAD vil du opnå? HVEM skal det gavne? HVORFOR er det vigtigt? Og HVORDAN vil du gøre det?
Det er en god idé at skrive svarene ned på et papir og vise det til nogle venner eller andre, du ved der har forstand på det, du arbejder med.

 

Civil ulydelighed – tænk dig godt om

Civil ulydelighed er en hel filosofi, der handler om at bruge ikke-vold til at bryde loven, for at lave om på samfundet. Tanken er, at hvis tilstrækkelig mange bryder loven, eller hvis man viser en åbenlys uretfærdighed ved at gøre det, så vil politikerne blive nødt til at lave den om. Den, der begår civil ulydighed, mener, at han eller hendes samvittighed står over flertallets mening.

Ghandi

Det mest kendte eksempel på civil ulydelighed er Ghandis kamp for at gøre Indien selvstændigt i 1947. Gandhi organiserede store ikke-voldelige protester, der ofte endte med at inderne fik grumme tæsk af englænderne. Det kunne englændernes samvittighed ikke bære i længden, og derfor vandt inderne den afgørende politiske og moralske sejr.

Læs mere om Gandhi her:
http://www.religion.dk/artikel/248526:Hinduisme--Mahatma-Gandhi

Rosa Parks

Et andet godt eksempel på civil ulydelighed var kampen for lige rettigheder for sorte i de raceadskilte sydstater i 1960erne i USA. Her nægtede den sorte kvinde Rosa Parks at give sit bussæde til en hvid mand. Hun blev arresteret, men blev et forbillede for borgerrettighedsbevægelsen. De endte med at sejre og sikre lige rettigheder for sorte amerikanere

Læs mere om Rosa Parks her:
http://www.achievement.org/autodoc/page/par0bio-1

Thoreaus essay

Civil ulydelighed blev navngivet af den amerikanske tænker Henry David Thoreau i 1849. Du kan læse hans - lidt svære - essay her:
http://www.transcendentalists.com/civil_disobedience.htm

 

Debatten – stik din næse i alting

Hvis man er en dygtig debattør, kan man komme til at sætte dagsordenen for, hvad vi andre kommer til at diskutere. Enten lokalt eller nationalt. Skal vi diskutere klima? kriminalitet? Islam? Eller noget helt fjerde?

Tænk småt

Hvis du har en god idé i dit lokalområde, hvis du synes noget mangler, eller hvis du vil kritisere noget som fx kommunen eller en fabrik har gang i, kan du starte en debat i med et læserbrev i lokalavisen. Det svarer de personer, der er blevet kritiseret næsten altid på, og så er debatten i gang.

Tænk stort

Hvis du vil være en succesfuld debattør, er det derfor vigtigt, at du tænker stort. Du skal spørge dig selv, hvad du gerne vil have, at alle mennesker skal blive optaget af at forholde sig til.

Dygtige debattører

I Danmark har Bjørn Lomborg været en dygtig debattør i miljødebatten. Den liberale tænketank CEPOS har været gode til at debattere skat og velfærd.

Her er nogen eksempler på meget succesfulde internationale debattører:

- Den liberale Lew Rockwell har mange læsere som følger hans debatter om individuel frihed og kapitalisme.
http://lewrockwell.com/

- Den venstreorienterede Naomi Klein har fået hele verden til at diskutere ting som landegrænser, børnearbejde og reklamer.
http://www.naomiklein.org/

- Christopher Hitchens debatterer international politik og har blandt andet skarpt kritiseret tortur og religion
http://www.hitchensweb.com/

 

Demonstration – old school protest

Din ret til at demonstrere er nedskrevet i Grundloven. Dog med den begrænsning at du ikke må være maskeret, og at du skal følge politiets anvisninger.

Kort vejledning til at lave en demonstration:

Formålet

- Hvad er formålet med demonstrationen? Hvad kræver i? Hvad er jeres budskab? Overvej om der er nogen I kan alliere jer med og lave demonstrationen sammen med.

Paroler

- Få budskaberne ned til nogle enkle korte sætninger. Det kaldes også paroler.

Reklame

- Derefter skal I gøre reklame for demonstrationen. Brug for eksempel flyers, plakater, sociale medier, emails og SMSer. De skal indeholde parolerne/kravene og fortælle om tid og sted.
Plakater og flyers fordeles rundt omkring på skoler, biblioteker, caféer, arbejdspladser og på mure i byen med tapetklister.

Udtryk

- Plakater og flyers kan bruges til at vise det udtryk, man ønsker demonstrationen skal have. Er vi sure eller søde? Alvorlige eller sjove?

Med det grafiske og politiske udtryk på plakaten, er grundelementerne til konceptet i demonstrationen allerede lagt. Hvilke farver og ord I vælger at bruge, er derfor meget vigtige indledende beslutninger.

Ruten

- Hvor skal demonstrationen gå hen? Hvem er målgruppen for jeres krav? Ruten skal ikke være for lang, så folk bliver for trætte, og heller ikke for kort, så ingen lægger mærke til jer.

Anmeld demonstrationen

Anmeld demonstrationen og dens rute til politiet mindst 24 timer før den finder sted. Ring til din lokale politistation og hør nærmere om, hvordan du anmelder en demonstration.

Talere, musik og events

- Nu skal I overveje, hvordan I bedst kommunikerer de politiske budskaber ud under demonstrationen: skal I bruge talere, bannere, musik, små events og ved oplagte steder?

Måske kan I dele noget ud? Hvis man eksempel skulle lave en demonstration mod brugerbetaling, kunne I dele en guide ud til, hvordan man downloader sine skolebøger gratis fra nettet.

Det praktiske

- Bestil en lastbil/ladvogn, hvis I får brug for det. Bestil lydudstyr- dj-pult, mikrofoner og højtalere.

- Find en dj, der kan spille under demonstrationen eller der lav en cd, med musik der passer godt til.

- Køb bannerstof og maling. Gerne i farverne fra plakaten.

- Lav overheads som bannerne kan males efter. Gerne i samme grafik som plakaten.

- Køb pynt. For eksempel balloner, konfetti og lignende

- Planlæg en arbejdsdag, hvor bannerne skal males, og hvor de andre praktiske ting skal laves. Her kan planen for selve demonstrationen laves og de forskellige arbejdsopgaver uddeles.

- Kontakt personer, der skal holde taler. Skriv eventuelt talerne sammen. Hold måske en tale for hver parole/krav der er fremsat. I kan overveje at tænke på kønsfordelingen af talerne. Kontakt for eksempel en lokal politiker til at holde en af talerne. I skal nok også have en konferencier, altså en person, der byder velkommen og præsenterer talerne.

Selve dagen

På selve dagen sender i en pressemeddelelse ud om morgenen.
Aftal at mødes et par timer før demonstrationen, pynt vognen og får de sidste løse ender på plads.

Evaluering

- Nogle dage efter er det en god ide at snakke om, hvordan demonstrationen forløb, så I kan gøre det endnu bedre næste gang.

 

Diskussionsforummer – bliv god til at argumentere

En lige til og direkte måde at kaste sig ud i politik er at begynde at diskutere på forummer som Skum. Det er en god måde at blive dygtig til at argumentere på.

Pas på med at blive vred og skriv så kort som muligt. Så bliver det sjovest for andre at læse dine indlæg.
Du kan også diskutere politik på et lidt højere plan på fx det venstreorienterede forum www.Modkraft.dk eller det højreorienterede www.Liberator.dk

 

Dokumentation – få styr på dit sh*t

Hvis I har gang i et projekt, så sørg altid for at tage billeder og video af processen. Det kan I så lægge ud på nettet og bruge til at sprede jeres ideer og inspirere andre.

Gem papirerne

Når du laver noget praktisk, der involverer penge, så er det vigtigt at gemme alle aftaler, bilag og alle kvitteringer. Køb et ringbind og få orden i det. Hvis du skal leje eller låne noget, så sørg for at du får en, kontrakt som du skal læse grundigt igennem.

Personligt er det også en god ide at gemme dine dagbøger, dine mails og de artikler hvor du eventuelt er blevet nævnt. Det er godt at have senere hen.

Forening – sammen er i stærkere (og får penge)

Du kan ikke undgå at være med i en eller flere foreninger, hvis du er engageret.

Hele samfundslivet i Danmark er stort set bygget på foreninger: de politiske partier, fagforeningerne, sportsforeningen, de kulturelle foreninger og mange andre.

Få støtte

Foreninger kan få offentlig støtte til deres aktiviteter.

Hvis du har en ide til et projekt, så det en god ide at få projektet ind under en forening - eller starte en selv - fordi så er det muligt at få penge til din ide. Alle kan lave en forening. Der er en del regler, der skal følges. Men det er til at overskue. Læs hvordan her:
http://www.br.kk.dk/

Støtte fra DUF

Hvis I kun er unge i foreningen, kan I søge støtte hos Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF.
I kan både søge støtte til drift af foreningen under Tipsmidlerne, og I kan søge støtte, hvis I bare har en god ide under Initiativstøtten.
Foreninger, der er også medlem af DUF, kan yderligere søge en lang række puljer.

Læs mere her
http://www.duf.dk

Forretningsplan – hvad er det, du vil?

Når du starter en virksomhed, skal du have styr på, hvad du vil. For at beskrive dét laver du en forretningsplan.

En forretningsplan kan være alt fra en løs ide skrevet på en serviet til en lang en lang projektbeskrivelse, der er langt meget arbejde i.
Hvis du skal låne penge til din ide skal du bruge en tjekket forretningsplan.

Du kan downloade en skabelon her:
www.dr.dk/Arbejdsliv/startselv/skabelon_forretningsplan.doc

 

Forhandling – få i pose og sæk af politikerne

Hvis du er berørt af en bestemt politik, så har politikerne, der arbejder med dette område, pligt til at lytte til dig.

Find ordførerne

Som studerende kan du for eksempel henvende dig til uddannelsesordførerne i partierne i Folketinget og fortælle dem, hvorfor du mener at der bliver ført en urimelig politik.

Eller som boligløs kan du henvende dig til boligordførerne, hvis du ikke mener at der bliver gjort nok for at løse boligproblemer for unge.

Møde med politiker

Hvis du får et møde med en politiker, så skal du ikke føle dig alt for beæret og lade dig blæse helt omkuld.

- Slap af, vær dig selv og tro på din sag.

- Kom med gode argumenter og konkrete politik forslag som er bedre end det politikerne har forslået

- Fremstå som om du taler på vegne af mange mennesker og at politikeren vil blive upopulær, hvis han eller hun ikke lytter til dig

Find partiernes ordførere på Folketingets hjemmeside:
http://ft.dk/default.asp?id={A6E234B4-EB86-435E-8355-962D8DA97980}

 

Frivilligt arbejde – få noget med hjem

Det er ikke kun for andres skyld, at du arbejder som frivillig. Det er også for din egen. Du får nemlig noget med hjem i form af lederevner og bedre forståelse for, hvordan mennesker fungerer.

Organisationer, der arbejder med frivillige, er meget forskellige. Det er de fordi, de hjælper folk med problemer, og mennesker har generelt meget forskellige problemer. Nogle har det svært i skolen eller kommer for lidt ud i naturen. Andre er narkomaner, og andre igen er så uheldige at være født et sted, hvor der er krig.

Hvis du laver frivilligt arbejde, kan du derfor vælge mellem alt fra Frelsens Hær og spejderbevægelsen til Operation Dagsværk, Roskilde Festivalen og Amnesty International. Eller rejse ud i verden og være frivillig.

Find job som frivillig der passer til dig her:
http://www.frivilligjob.jobbank.dk/job/

 

Fundraising – money money money

De fleste idéer og projekter har brug for penge for at blive til noget. Her er nogle forskellige måder at skaffe penge på:

Støttefest

Du kan relativt nemt skaffe nogle tusind kroner ved at holde en støtte-fest. Hvis det er en god sag, kan du ofte få DJs og musikere til at spille gratis.

I tjener penge på indgangen og barsalget. Hold tjek på baren og lad ikke fulde folk passe den. Det går ud over overskuddet.

Penge fra kommunen og DUF

Hvis I skal bruge flere penge, kan I søge forskellige steder.

Hvis du har en forening så er det nemt at få støtte fra kommunen og fra DUF. Ring til dem og spørg.

Legater og fonde

Hvis I har brug for flere penge, kan i søge legater og fonde. For at finde relevante fonde, kan i låne den her på biblioteket:

"Vejviser til legater og fonde 2009"
Af Per Billesø og Berit Jylling

Private virksomheder

Endelig kan i henvende jer til private virksomheder og forretninger og bede om hjælp. De giver ikke så gerne kontanter, men de ofte positive over for at sponsere ting de alligevel har på lager. Det kan være bagere, der giver brød, eller en bank der giver kuglepenne og blokke til alle deltagere i et arrangement.

 

Gratis computerprogrammer – hvorfor betale?

Når du arbejder med et projekt, kommer du tit ud for at skulle arbejde med billeder, tekst og lyd. Nogle gange har du ikke de programmer, du skal bruge til at redigere de ting med. Men du kan få programmer gratis på nettet, de såkaldte open source programmer. De er ofte næsten lige så gode som de programmer, der koster (mange) penge.

Office pakken

Hvis du ikke har Microsofts Office pakke med Word, Excel og Powerpoint, kan du bruge det gratis program Open Office. Det kan næsten det samme.
http://da.openoffice.org/

Billedbehandling

Hvis du skal redigere billeder, fx til flyers, kan du bruge det gratis program GIMP. Det har mange af de funktioner Photoshop har.
http://www.gimp.org/

Irfanview er et andet og mere simpelt alternativ.
http://www.irfanview.com/

Lydredigering

Hvis du vil lave radioindslag eller radioreklamer til lokalradioen eller en podcast, så kan du bruge det gratis program Audacity:
http://audacity.sourceforge.net/

Layout

Dette program kan du bruge til at lave flyers, invitationer og plakater:
http://www.freeserifsoftware.com/software/PagePlus/

Videoredigering

Hvis du vil lave en video til fx Youtube, kan du bruge dette program:
http://www.virtualdub.org/

Andre programmer

På denne engelske side kan du finde gratis alternativer til næsten alle programmer:
http://www.osalt.com/

 

Grundloven – hvad synes du?

Grundloven er det dokument, der officielt definerer det danske demokrati.

Med undtagelse af få ændringer er den stort set den samme som da den blev skrevet i 1849.

Man kan derfor diskutere om den stadig er helt tidssvarende.

Læs den her og døm selv:
http://www.grundloven.dk/

 

Interesseorganisation – alt fra cyklister til sadomasochister

En interesseorganisation er en forening, der varetager en bestemt gruppe menneskers interesser. Det kan være skoleelever, eller det kan være brancheforeninger eller patientforeninger. Interesseorganisationer kan nemt blive meget store. De største har hundreder af mennesker, der arbejder professionelt med at påvirke politikerne og samfundet.

En godt eksempel på en helt almindelige dansk interesseorganisation er Dansk Cyklist Forbund. De arbejder for bedst mulige vilkår for cyklister.
http://www.dcf.dk/

 

Kampagne – det lange seje træk

Der er mange, der har et budskab, og som kæmper om folks opmærksomhed hver dag. Hvis I vil trænge igennem til folk, så skal I derfor være gode til at lave en kampagne. Modsat en aktionstrækker en kampagne sig over dage, uger eller måneder.

Her er en let oversigt over at lave en god kampagne:

Budskab

Definer hvad I vil sige i få enkle, skarpe sætninger.

Målgruppe

Afgræns hvem I vil tale til. Hvordan opnår I størst effekt? Ved at mobilisere dem, der mener det samme som jer selv, eller ved at prøve at overbevise dem, der mener det modsatte af jer selv? Eller dem begge?

Kreativ ide

Find en overraskende og uventet måde at sige jeres budskab på. Politik er kreativt. Fyr den af. Måske ved hjælp af en aktion.

Medie

Vælg det medie som bedst understøtter jeres kreative ide. Vil en plakatkampagne, en aktion, en kronik, en happening eller noget helt andet være det bedste valg?

Målsætning

Bliv enige om succeskriterier og målsætninger for kampagnen. En målsætning behøver ikke at være super konkret, som fx ændringer i et lovforslag. Det kan også være at skabe jer nogle erfaringer. Følg op på disse målsætninger efterhånden som I når/ikke når dem.

Kampagne-hovedkvarter

Når kampagnen er på plads, etablerer I et hovedkvarter. Det behøver ikke at være et fysisk lokale. Et jævnligt møde cirka en gang om ugen, hvor I aftaler hvem, der gør hvad og hvornår, er en god start.

Forberedelse

Som forberedelse til kampagnen er det en god ide at arbejde på at:

- Udarbejde tekst og materialer der beskriver kampagnen. Skriv kort, enkelt og præcist. Spar på skældsordene og vær gavmild med argumenterne.

- Skaffe penge fra offentlige eller private organisationer.

- Skabe kontakter og netværk med andre grupper og institutioner.

Rollefordeling

Når jeres kampagne kører, er det vigtigt at I har aftalt en rollefordeling. Hvem er ansvarlig for:

- økonomi
- presse
- kontakter til folk, der gerne vil hjælpe med IT, grafik og så videre
- kontakt til myndigheder og andre autoriteter.
- praktik: kørsel, mad, indkvartering med videre

Klagemuligheder – alle i Danmark klager, du kan også!

I Danmark er du beskyttet af mange rettigheder, så hverken en arbejdsgiver, politiet eller politikerne kan behandle dig som de vil. Hvis du oplever at du bliver dårligt behandlet, så undersøg om du kan få medhold i en klage.

Klage over forskelsbehandling:

Har at oplevet at blive diskrimineret på grund af dit køn?
Så har du mulighed for at klage.

Læs her om at klage over forskelsbehandling på grund af dit køn:
http://www.ligenaevn.dk/

Har du oplevet at blive diskrimineret på grund af din etniske baggrund?
Her kan du læse om etnisk ligestilling:
http://www.hk.dk/www/job_og_loen/temaer/etnisk_ligestilling/du_kan_klage

Problemer med det offentlige = Ombudsmanden

Hvis du er blevet dårligt behandlet af det offentlige, fx kommunen, skal du henvende dig til ombudsmanden:
http://www.ombudsmanden.dk/om_at_klage/

Problemer med butikker = Forbrugerrådet

Hvis du har problemer med noget du har købt i en forretning eller et mobil abonnement lignende, så kan du prøve at ringe til forbrugerrådet.
http://www.forbrugerraadet.dk/klager/

Problemer med politiet = Rigsadvokaten

Hvis du vil klage over politiet skal du skrive til rigsadvokaten. Få eventuelt en advokat til at hjælpe dig med det.
http://www.rigsadvokaten.dk/

Problemer med arbejdsgiver = Fagforeningen

Hvis du vil klage over din arbejdsgiver er det din fagforening du skal klage til. Her er liste over fagforeninger i Danmark
http://www.indexa.dk/fagforeninger/

Problemer med eksamen = DGS

Hvis du vil klage over en karakter til en eksamen har Danske Gymnasieelevers Sammenslutning lavet en guide her:
http://www.dgsnet.dk/index.php?ID=74〈=da

 

Lederevner – det handler om at inspirere

At være leder har ikke noget at gøre med at være den klogeste eller den sjoveste. Det har noget at gøre med at være god til at overskue projekter, være god til at organisere og inspirere folk til at tage ansvar.

 

Lederkursus - vær lidt taktisk og få det billigt

Leder er ikke noget du er. Det er rolle, du skal øve dig på. Der er masser af udmærkede - men dyre - private lederkurser.

Vær smart

Hvis du vil have et godt kursus meget billigt, så skal du tjekke mulighederne hos de store ungdomsforeninger og hos Dansk Ungdoms Fællesråd. Men det kræver, at du er aktiv i en forening, der er DUF medlem.

Men med lidt research på deres hjemmeside, kan du hurtigt lure, hvem der er berettiget til at få kurser og andre fordele af DUF. Og som også du kan få del i, hvis du er ung og medlem af den rigtige organisation...

Find en DUF medlemsorganisation her:
http://www.duf.dk/forside/om_duf/medlemmer/

 

Lobbyarbejde – lad andre arbejde for dig

Lobbyarbejde handler om at få en politiker eller en journalist til at tage din sag op.

Store interesseorganisationer som fagforeninger og brancheforeninger har mange professionelle lobbyister ansat. Men det behøver ikke være så kompliceret. Du kan også være lobbyist for din egen sag.

Hjælp fra folketingsmedlemmer

Start med at skrive til nogle af de folketingsmedlemmer, der arbejder med områder, som passer til din sag. Bed dem om at tage din sag op.

Her er adresserne på folketingets medlemmer:
http://www.folketinget.dk/

Kontakt en journalist

Du kan også skrive eller ringe til en journalist. Hvis du har en god sag – fx hvis du kan bevise, at en arbejdsgiver eller en myndighed behandler dig eller nogen du kender forkert – så vil journalisten måske skrive eller lave tv om det. Så kommer der ofte gang i sagerne.

Når du forklarer din sag til journalisten, er det vigtigt, at du har forberedt dig. Du skal forklare kort og præcist, hvad der er galt.

Her kan du se en oversigt over alle danske medier:
http://mediavejviseren.dk/

 

Læserbrev eller kronik – den direkte vej til folk og magten

Med et læserbrev eller en kronik (et længere debatindlæg) i avisernes debatsider, kan du komme i kontakt med mange mennesker. Det er forholdsvist nemt at få et læserbrev i lokalavisen, Ekstra Bladet eller Metroexpress og lidt sværere i fx Weekendavisen.

Læserbreve bliver læst meget af politikere og lobbyister, så det er en effektiv måde at bruge energien på.

Læserbrevskampagne

Hvis I kan lave en kampagne, hvor mange mennesker skriver mange læserbreve med det samme budskab, får i stor gennemslagskraft.

Kronik

Hvis du vil komme igennem med stærke personlige meninger, så er det en god ide at skrive en kronik. En kronik er ofte mere faktuel end et læserbrev, men det er også mere krævende.

 

Minoritet – også demokratisk

I et demokrati regerer flertallet men med respekt for mindretallet.

Selve det at fortælle andre om, hvordan det er at være del af en minoritet, kan derfor være demokratisk arbejde. Det oplyser flertallet om, hvilke særlige problemer du har som minoritet. Det kan for eksempel være, hvis du er handicappet eller har en anden hudfarve.

Derfor er der mange støttemuligheder for foreninger, der beskæftiger særligt med minoriteter.

Ring til din kommune og undersøg mulighederne.

 

Mødeteknik – boooring men nødvendigt

Møder kan slå enhver god idé ihjel. Og de kan tage en helvedes masse tid. Men samtidig er de nødvendige, hvis du virkelig vil have indflydelse.

Dagsorden

Definer hvad mødets formål er i form af en dagsorden. Prøv at hold mødet så kort som muligt

Referat

Noget af det vigtigste er, at I laver et referat af mødet. I skal især nedskrive de beslutninger, I tager. Så er der ingen misforståelser senere.

Mødeleder

Måske har du et bestemt formål med et møde, og vil gerne have, at der bliver taget nogle bestemte beslutninger. Så er det vigtigt, at du er en god mødeleder og styrer mødet gennem beslutningsprocessen.

Det kan du læse mere om mødeteknik i denne her bog, som du kan låne på biblioteket

"Introduktion til mødeteknik"
af: Allan Barker

 

Netværk og social kapital – du bliver nødt til at være kynisk

Det er vigtigt at have personlige kontakter og netværk, hvis du vil have indflydelse.

Kontakter er som penge

Nogle siger, at personlige kontakter er ligesom penge - en valuta, som du kan købe tjeneste og indflydelse for. Det er hvad nogen kalder social kapital.

Vær kynisk

Hvis du møder nogen, som du har en interesse i at være venner med, så skal du være skarp. Tænk over, hvordan du kan præsentere dig over for vedkommende, så han eller hun også har en interesse i at være venner med dig.

Det kan lyde lidt kynisk, og det er det også. Og hvis en person kun valgte venner ud fra dette princip så ville vedkommende nok ikke have ret mange venner...

Sociale tjenester som Facebook og Myspace er oplagte værktøjer til at holde styr på sit netværk.

 

Nyhedsmedier – lige så vigtig som virkeligheden

Nyhedsmedierne er den virkelighed, politikerne forholder sig til i et moderne demokrati. Tidligere var det til vælgermøder, men ikke i dag. Det er derfor vigtigt at have tjek på, hvad der sker i nyhedsmedierne, hvis du vil have indflydelse.

Gratisaviser og nettet

Læs gratisaviserne og aviserne på nettet hvis du ikke har nogen penge.

Abonnementer

Invester i et abonnement hvis du har penge. Det kan godt betale sig.

Politiken og Information regnes for venstreorienterede og Berlingske, Jyllands Posten og Weekendavisen regnes for borgerlige

Et stik dybere

Det er også en god ide at se de lange nyhedsudsendelser i TV eller på nettet og høre DR P1 hvor der er mange dybdegående udsendelser om politik.

Blogs

Politiske blogs fylder mere og mere i mediebilledet. På bloggen kommer skribenten med sine egne meninger og iagttagelser. Det sker sjældent i de klassiske nyhedsmedier, hvor journalisten skal være objektiv. Der dukker også tit historier og rygter op på blogs før aviserne, så det kan være en god idé at følge med.

Her er et eksempel på en politisk blog:
http://jarlcordua.dk/

 

Organisering - at fordele arbejdet

Alle store projekter har brug for god organisering for at lykkes.

Arbejdsopgaver

Start med at bryd projektet ned i forskellige arbejdsopgaver. Hold et grundigt møde, hvor i deler opgaverne ud på ansvarsområder. For eksempel:

Hvem har ansvaret for at holde styr på økonomien?
Hvem har ansvaret for at skrive og redigere tekster?
Hvem skal lave plakaten?
Hvem skal tage kontakt til medierne?
Hvem skal tage kontakt til folk, der skal hjælpe?

Alle disse ansvarsområder - og sikkert flere til - skal deles ud i gruppen.

Hold løbende koordineringsmøder mellem de forskellige ansvarsområder.

Lav en realistisk tidsplan.

Tillid og god stemning

Hvis folk ikke kan overskue de ansvarsområder, som de har ansvar for, er det vigtigt, at de beder om hjælp.

Derfor skal I have tillid til hinanden, og en god stemning er nødvendig, så man ikke er bange for sige noget. For hvis folk ikke melder ud, hvis de løber ind problemer, så bliver problemerne ikke løst, og det kan det skade hele projektet.

 

Partier - skær igennem valgflæsket

Før i tiden var det rimelig klar sammenhæng mellem hvad folk stemte og hvilket lag af samfundet de kom fra. Hvis du var arbejder stemte du social demokratisk, hvis du var bonde stemte du venstre, og hvis du arbejdede i en bank, så stemte du konservativt.

Svært at se forskellen

Men i dag er forskellene mellem de forskellige grupper i samfundet blevet meget mindre. Derfor kan det være svært at se den store forskel mellem de store partiers politik, fordi de slås om de samme vælgere.

Men selvom partierne er blevet mere ens, så er der stadig meget få, der vil gå fra at stemme Dansk Folkeparti til Enhedslisten. Eller omvendt. De er grundlæggende for forskellige i deres syn på verden.

Det er derfor en god ide at prøve at finde frem til nogle grundlæggende værdier, du tror på, og antagelser du har om verden. Så kan du tage dem og sammenligne dem med alle de flotte løfter fra politikerne.

Du kan også tage en test og se hvilket parti, du er mest enig i. Men tag den ikke for bogstaveligt:
http://www.dr.dk/

 

Penge – find en rar bank (de findes faktisk)

Det er dyrt at låne penge. Men der er mange ting, der ikke kan lade sig gøre uden en forstående bank, der kan give dig en kassekredit, og som du kan trække på indtil du får nogen penge hjem igen.

Hvis du skal bruge penge til et socialt projekt, der kommer andre til goder, findes der banker, som er særligt hjælpsomme. Søg fx i Google på ”bank” og ”sociale projekter”.

 

Protestkampagne - foren jer!

Hvis I kører en kampagne om en specifik sag, er det en god idé at organisere flere protester. Ring til organisationer som kunne tænkes at støtte din sag og få dem til at udsende en pressemeddelelse, der fortæller, at de også støtter op om sagen. Hav noget på skrift der kort og klart fortæller hvorfor andre bør støtte jeres sag.

 

Pressearbejde – udnyt journalisterne

Hvis du vil have din sag eller din historie ud i verden – og ud til politikerne – er det nok mest effektive middel at komme i medierne. Det kan ske med en pressemeddelelse.

En pressemeddelelse skal:

- vække journalistens interesse
- give ham al den information, han kan bruge

Opbygning

- Vinkel: Giv jeres historie en vinkel så den er en nyhed, der er interessant for det medie, I henvender jer til. En vinkel er jeres historie i én sætning, der forklarer det hele.

- Overskrift: Skriv nyheden i overskriften og uddyb den i underoverskriften.

- Første afsnit: Skriv første afsnit som en opsamling af hele pressemeddelelsen.

- Uddybning: Brug resten af pressemeddelelsen på at uddybe jeres historie.

- Citater: Forklar jer gennem citater fra jeres talsperson, som kan bruges i en artikel i avisen. Skriv de vigtigste ting først og de mindre ting til sidst.

- Længde: Pressemeddelelsen skal helst fylde en enkelt A4 side.

Når I har skrevet den færdig, så tjek om pressemeddelelsen svarer på spørgsmålene HVEM PROTESTERER, mod HVAD og HVORFOR.

Det er ikke ofte ikke nok bare at sende en pressemeddelelse ud. Du skal også ringe til journalisterne og sælge dem din historie.

Vær ikke bange for at ringe

Det skal du ikke være bange for at gøre, da journalister sidder ved telefonen og venter på at få en god historie serveret til dagens avis.

Find den rigtige journalist

Gør dig nogen tanker hvem din historie kunne være interessant for - handler det om uddannelse? Om lokalmiljø? Om politik? - og bed om tale med den journalist der har dette stofområde.

Ring til vedkommende og giv din historie kort og præcist.+

 

Præsentation – din idé fortjener det bedste

Hvis du har fået en idé - for eksempel at du vil lave en skateboardbane i din by - så er det vigtigt, at du laver en god præsentation.

En præsentation gør rede for din ide, så alle kan forestille sig den.

Vigtige overvejelser

Præsentationen bør indeholde svar på følgende spørgsmål:

- Hvorfor er din ide vigtig? Hvad er baggrunden? Mangler der fritidstilbud i din kommune eller lignende?

- Hvem henvender din ide sig særligt til og hvorfor er den vigtig for dem?

- Hvordan skal din ide udføres? Her er det vigtigt at bruge mange tegninger af det fremtidige projekt, fotos eller video af hvor det skal udføres, så i kan få et fælles billede af hvad det er i taler om.

- Hvad er fremtidsperspektiverne for ideen? Hvis der for eksempel er tale om en skateboard rampe, hvor skal pengene komme fra til at drive den i fremtiden?

- Endelig bør du tilpasse præsentationen til dem du taler til og sige noget om hvad lige netop den her gruppe mennesker får ud af at støtte din ide.
Brug for eksempel et værktøj som Power Point til at sætte din præsentation op.

 

Revisor – tørt men vigtigt

En revisor er din garanti for, at der styr på regnskaberne. Hvis du har en forening, der får tilskud, eller du har en virksomhed, så skal du derfor have en revisor til at kontrollere dine regnskaber.

Det er en god ide at få en revisor, der har kendskab til din branche, eller ved hvordan det er at være en forening.

Spørg andre du kender, som laver noget der minder om dit projekt, om de kan anbefale en revisor. Eller find en revisor her:
http://www.fdr.dk/page.asp?id=180&ses=

 

Sekretær – bliv en praktisk gris

Hvis du involverer dig i politik eller i et projekt, får du meget papir at holde styr på. Så du skal lære at være sin egen sekretær.

Praktisk gris

En sekretær holder styr på alt papirarbejdet, som for eksempel mødereferater, regnskaber og svar på henvendelser. Lav et system af ringbind og ryd plads i reolen.

Planlæg din tid

Samtidig er det vigtigt at planlægge din tid og holde styr på dine aftaler. Sæt tid af til sekretærarbejdet, så du undgår store bunker af papir og at sjuske med dine aftaler.

 

SMS kæder – ingen spam!

Hvis I har gang i en demonstration, projekt eller en kampagne er det en god ide at lave en SMS kæde hvor i sender vigtig info videre. Pas med ikke at spamme folk, så bliver de bare irriterede, og send kun beskeder der indeholder konkret information.

 

Sociale medier – MyFace og Spacebook

Der er ingen vej uden om sociale medier som Facebook og Myspace, hvis du vil sprede kendskabet til din idé. Det er de rigtig gode til. Du kan fx lave en Facebook gruppe.

Husk virkeligheden

Men vær opmærksom på, at selvom din idé har fået meget opmærksomhed på nettet – for eksempel med mange medlemmer af en Facebook gruppe - så er det ikke sikkert, at du også får meget opmærksomhed i den virkelige verden.

Gør derfor indsats for at komme fra nettet ud i virkeligheden. For eksempel ved at lave pressearbejde eller ringe til folk og få opbakning til din sag.

Se hvordan miljøgruppen Penguin Army bruger MySpace:
www.myspace.com/penguinarmydanmark

 

Strategi – hey, hvor skal du hen?

Hvis du vil være leder, eller hvis du vil lave en kampagne, har du brug for en strategi.

Det lyder fornemt men er faktisk meget enkelt. Det handler tit om at få en klar ide om, hvor du vil hen, med det du laver. Hvad er kampagnens mål? Eller hvor skal foreningen være om fem år?

Grundlæggende spørgsmål

Svar på følgende:

- Hvad vil du ændre og hvad er målet for det du gør?

- Hvorfor vil du ændre dette og hvorfor tror du det ville lykkes?

- Hvordan vil du gøre det og hvilke problemer er der som bør tackles for at nå jeres mål?

 

Talekunst – at overbevise med ord

Demokrati betyder folkestyre. Når du er aktiv i demokratiet, kan du derfor tit være ude for, at du skal holde en tale til folket og få dem til at støtte din sag.

Det kan være folket på dit gymnasium, eller folk du vil have til at stemme på dig.

Giver et sus

De fleste synes, at det er ubehageligt at stille sig op og holde tale. Men har man først prøvet det et par gange, kan man blive helt afhængig af det, fordi det giver et sus at tale til mange mennesker.

Tips til bøger

Hvis du gerne vil lære at holde en god tale der tænder folk, så er der masser af gode bøger du kan få enke tips af.

Prøv for eksempel de her to, du kan få på biblioteket

- Om at holde taler: "Anvendt retorik - tag sproget i munden"
Af Julie Fabricius, Thore Roksvold

- "Praktisk retorik : 10 lektioner i kunsten at overbevise"
Af: Kurt Johannesson

 

Valgkampagne – me me me!

Hvis du vil vælges til noget, har du brug for en valgkampagne.
Det vigtigste i en valgkampagne er, at møde så mange som muligt af de dine vælgere og at komme i pressen.

Mød folk

Du skal derfor lave et tætpakket program, hvor du kommer ud og taler med så mange mennesker som muligt. For eksempel lørdag formiddag, når folk er ude og handle.

Kom i pressen

Desuden skal du få hele tiden få ideer til hvordan du kommer i pressen. Det kan for eksempel være med at stille utraditionelle forslag eller lave aktioner med gode billedmuligheder til journalister.

Bliv valgt til

- Folketinget
Det er ret svært at blive valgt til folketinget. Hvis du ikke er medlem af et parti, skal der næsten et mirakel til at blive valgt.
Den traditionelle vej er derfor at blive valgt ind som kandidat for et parti. Det kræver, at partiet vil opstille dig. Du skal derfor lave to kampagner, som du skal vinde for at komme i Folketinget. Den første kampagne er internt i dit parti, der skal give opbakning til din opstilling. Derefter den endelige kampagne henvendt til vælgerne for at komme i folketinget.

- Kommunalbestyrelsen
Det er forholdsvist let at blive valgt til en kommunalbestyrelse i en af de 271 kommuner, som Danmark er delt op i.

Der er tit brug for yngre kræfter, og du skal ofte ikke have mere end omkring 500 personlige stemmer for at blive valgt i din kommune.

Kommuner kan ikke lave love, men de kan tage mange beslutninger, om hvad pengene i kommunen skal bruges til. De har ansvaret for at for eksempel skoler, fritidsaktiviteter, miljø, arbejdsmarked og mange andre ting fungerer i dagligdagen. Det er et magtfuldt sted at sidde.

- Regionsrådet
Hvis du er interesseret i forvaltning, er det en god ide at stille op til regionsrådet.
Der er fem regioner i Danmark og deres hovedopgave er sygehuse og hospitaler. Hver region ledes af et råd på 41 medlemmer, som bliver valgt af borgerne i regionen.

- Bestyrelsesarbejde
Alle organisationer og foreninger i Danmark har en bestyrelse, der leder foreningen.

En hurtig vej til at få indflydelse er derfor at stille op til en bestyrelse, indenfor for et område der interesserer dig. Det kan for eksempel være i det parti, du er medlem af, i din lokale sportsklub eller en helt anden organisation.

Bestyrelsesarbejde er frivilligt arbejde, men du får erfaring med politisk ledelse og gode kontakter, som du kan bruge senere hen.

 

Viral markedsføring – spred en virus

Viral markedsføring er en effektiv måde at komme ud med sit budskab på. Det betyder, at en video eller en mail spredes fra person til person – som en virus. Når det lykkes, kan et budskab komme ud til rigtig mange mennesker, uden at det koster noget. Men det er ikke let.

Tjek på indholdet

En viral video eller mail skal være sjov, overraskende eller original. Helst alle tre. Ellers bliver den ikke sendt videre.

Man skal passe på med viral markedsføring. For folk kan føle sig spammede, hvis man sender noget til dem, de ikke har bedt om. Derfor skal modtageren få noget ud af den – som minimum et grin.

Her er to eksempler på viral markedsføring:

Enhedslisten lavede til valget i 2007 en video om asylansøgere med en overraskende vinkel:
http://www.youtube.com/watch?v=9JOAkgxyaq4

Og et tøjmærke lavede en sjov viral video om dynamit surfing på søerne i København:
http://www.youtube.com/watch?v=JR_naKxLEPc&feature=related