preload loader
 
Lara Croft

Tomb Raider

Den kvindelige Indiana Jones

Se et videoklip fra spillet
I det populære spil ’Tomb Raider’ styrer du den storbarmede arkæolog Lara Croft. Du kan se hende over skulderen, mens hun rejser verden rundt i sin søgen efter mystiske artefakter.

Tomb Raider

  • 2006 Tomb Raider: Legend
    PlayStation 2, Xbox, PSP, Xbox 360, PC, Gamecube, Gameboy Advance, Nintendo DS, Mobil
  • 2003 Tomb Raider: The Angel of Darkness
    PlayStaion 2, PC, Mac
  • 2000 Tomb Raider: Chronicles
    PlayStation, PC, Mac, Sega Dreamcast
  • 1999 Tomb Raider: The Last Revelation
    PlayStation, PC, Mac, Sega Dreamcast
  • 1998 Tomb Raider III: Adventures of Lara Croft
    PlayStation, PC, Mac
  • 1997 Tomb Raider II
    PlayStation, PC
  • 1996 Tomb Raider
    PlayStation, PC, Mac, Sega Saturn, N-Gage

Udvikler: Core Design
Distributør: Eidos Interactive

 
Lara Croft

Det første ’Tomb Raider’ spil så skærmens lys i 1996. Siden har den meget omtalte heltinde, Lara Croft, været på adskillige eventyr og endda blevet filmatiseret i skikkelse af den medieombruste skuespillerinde Angelina Jolie. Nu er turen så kommet til det syvende spil i serien, ’Tomb Raider: Legend’ (2006), der må siges at være det bedste siden Laras debut i for godt 10 år siden.

Arkæologiske eventyr
’Tomb Raider’-spillene har altid været en god kombination af action og puzzle. I ’Tomb Raider: Legend’ kommer Lara vidt omkring i sin undersøgelse af de nærmere omstændigheder ved et flystyrt, hun som barn var den eneste overlevende efter. Hendes undersøgelser bringer hende bl.a. til Japan, Ghana, Kazakstan og selveste Kong Arthurs uopdagede gravhøj i Cornwall. Undervejs er der selvfølgelig mange kampe, der skal kæmpes og gåder, der skal løses.

Filmisk fortælling
Lara Croft er til alle tider synlig på skærmen, når du spiller ’Tomb Raider’ – hun er den absolutte hovedperson. Grafikken er overbevisende 3D og Lara har en utrolig smidighed i forhold til sine omgivelser. F.eks. kan hun både svømme og hænge i én arm fra en klippeskrænt. Historien er meget filmisk bygget op og man kan godt forstå det har ligget lige for at omsætte spillene til en biografsucces.

En hårdtpumpet actionheltinde
Én af de ting, Lara Croft er bedst kendt for, er hendes kvindelige former. Rygtet siger, at det meget omtalte brystmål nåede sin imponerende højde ved et tilfælde. Designeren kom ved et uheld til at forstørre Laras fortrin med 150% og måtte indrømme at det havde en vis fascinationskraft.

’Tomb Raider’ er til dig, der gerne vil krydre din action med gådeløsning og som synes Lara Croft byder på den rette mængde af fascination eller identifikation til at give dig lyst til at bruge nogle hæsblæsende timer i hendes selskab.

Lara Croft evolution

 

Send eller anbefal link

Din mening:

debat

Fortæl om dine computerspils favoritter.

Quiz

katamari

Vind gavekort til computerspil.

Troldspejlet

troldspejlet

Troldspejlet anmelder spil, film og tegneserier.

Spil

spil

Spil selv på dr.dk/spil.

World of Warcraft

wow

Se dr.dk's store tema om World of Warcraft.

 
 
 
Du er her: dr.dk > Tema > Computerspil > Action

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.