Counter-Strike
Bastard-shooter
'Counter-Strike' er FPS-spillenes bastard. Selv om det er mange år det blev udviklet som en uofficiel udvidelse til 'Halflife' er det stadig det mest spillede onlinespil i Danmark.
Counter-Strike
Udvikler: Valve Software
Distributør: Vivendi Universal
Gameplay'et i 'Counter-Strike' er enkelt, men effektivt: Du er delt ind på et af to hold, og spiller enten terrorist og antiterrorkorps. Nu begynder en runde af ca. 5 minutters varighed, hvor dit hold vinder hvis i udsletter det andet hold, eller løser en særlig opgave, som for eksempel at redde gidsler eller placere en bombe. Hvis du bliver skudt i løbet af en runde må du vente til den næste før man er med igen.
One for the team
Da spillet først kom ud var det en original idé at man er "ude" hvis man klarer sig dårligt, og det er måske det der har gjort 'Counter-Strike' så populært. Man oplever, at der er noget på spil, og selv om det kun er få minutters pause, er det nok til at man er mere på mærkerne og kæmper hårdere for holdet.
'Halflife' mod
'Counter-Strike' er ikke oprindeligt et officielt produkt, men faktisk en mod af spillet 'Halflife', der blev udviklet af spilleren Gooseman. Spillet er næsten udelukkende beregnet til at spille over nettet, fordi der i den oprindelige udgave af 'Counter-Strike' ikke var nogen AI inkluderet. I tidens løb har mange gamere med programmeringsfærdigheder forsøgt at udvikle en realistisk "bot": En kunstig intelligens der opfører sig som en menneskelig spiller. Det er nu kun i svingende grad lykkedes.
Snydebotter og paranoia
Til gengæld er det lykkedes med stor succes at lave andre slags "bots" og scripts. Den mest berømte og berygtede var den såkaldte "aim-bot", som gjorde at man altid ramte fjenden, om så man skød direkte op i luften. Den slags ændringer i spiller er selvfølgelig snyd, og efter opdagelsen af 'aim-bot' kom der en periode med utallige anklager og stigende paranoia blandt 'Counter-Strike'-spillere. Pludselig mistænkte alle gode spillere for at bruge et snedigt snydeprogram.
Alle kan være med - næsten
En stor fordel ved 'Counter-Strike' er at maskinkravene er meget lavere end nye shooterspils. Selv en lidt ældre maskine og en langsom internetforbindelse kan man stadig spille 'Counter-Strike', selv om man ikke kan køre 'Battlefield 2142' eller 'Quake 4'. Men selv om alle kan være med, har der altid været skarp konkurrence inden for 'Counter-Strike', og spillere har gennem tiden arrangeret sig i "klaner", som kæmper mod andre klaner og øver sig på strategi og færdigheder. Så pas på de mange hardcore-spillere, der stadig trofast spiller 'Counter-Strike', og er virkelig dygtige og svære at slå.
Skrevet af:
Johan Simonsen