Prince of Persia
1001 nætters platformsspil
I 1989 var 'Prince of Persia' spillet man skulle have på floppydisk til sin Amiga. En af platformspillenes helt store klassikere, hvor du klarer skærene med din sabel og din evne til at springe og undgå nedfald og fælder.
Prince of Persia
Udvalgte titler:
-
2005 Prince of Persia: The Two Thrones
PS2, Xbox, GameCube, PC, Mobil
-
2004 Prince of Persia: Warrior Within
PS2, Xbox, GameCube, PC, Mobil
-
2003 Prince of Persia: The Sands of Time
PS2, Xbox, GameCube, PC, Gameboy, Mobil
-
1994 Prince of Persia 2: The Shadow and the Flame
PC, Mac
-
1989 Prince of Persia
Amiga, Atari, Gameboy, PC, Mac
Udvikler: Ubisoft m.fl.
Distributør: Ubisoft
I alle 'Prince of Persia'-spil er du den heltemodige persiske prins med talent for både akrobatik og fægtekunst. Historien i det første 'Prince of Persia' fortæller, at du faktisk var forældreløs og levede på gaden, men da du en dag kravlede over muren til Sultanens palads så du den smukke Prinsesse - og på fantastisk vis forelskede i jer. Da spillet begynder er Sultanen desværre bortrejst, så hans onde Visir Jaffar har grebet magten, og smidt dig i fængsel.
Kapløb mod tiden
Den onde Jaffar stiller nu din elskede Prinsesse et ultimatum: Hun har en time til at bestemme sig for om hun vil gifte sig med ham - eller dø. Derfor foregår 'Prince of Persia' i real-time - du har kun 60 minutter til at besejre Jaffar og redde Prinsessen. Spillet er kun tabt hvis tiden løber ud, for hvis du dør på en bane ender du bare ved starten eller midten af banen igen.
Ny trilogi med prinsen
Ubisoft har lavet en nyere trilogi i 'Prince of Persia'-serien med spillene 'The Sands of Time', 'Warrior Within' og 'The Two Thrones'. Især 'The Sands of Time' fra 2003 er blevet rost for sit nyskabende gamedesign og -udvikling. Prinsen havde også fået nogle nye lækre moves, som evnen til at løbe på og springe mellem vægge i bedste The Matrix-stil. Den mest originale feature er når man via Prinsens daggert efterhånden får muligheden for at spole tiden et par sekunder tilbage, eller helt standse tiden midt i en kamp.
Det berygtede skelet i 'Prince of Persia' fra 1989
Skrevet af:
Mette Carina Boje Abildgaard