Leisure Suit Larry
Don Juan i campinghabit
Larry-spillene er chauvinistiske, platte og fyldt med fuldkomment ulogiske puzzles, der typisk skal løses ved at bygge et par badebukser af en serviet og noget tandtråd. Skønt!
Larry Laffer er en nørd der bor hos sin mor. Han havde aldrig haft et forhold til en kvinde, indtil hans hjerne omkring dens 38. år gik i seksuel alarm og fik sine første kinky tanker. Han begyndte at læse beskidte blade, mistede koncentrationen og så sit job, og da han kommer hjem en dag opdager han, at hans mor har solgt huset og rejst.
70'er lækre Larry
Her tager Larrys liv en drejning. I den antagelse, af 70'erne stadig er in køber han sig en stor guldkæde og en hvid polyester campinghabit (det karakteristiske leisure suit), og drager ud i verden for at score lækre kvinder og finde kærlighed, eller i hvert fald ophøre med at være jomfru.
Skilt, gift, skilt, gift...
I løbet af de 8 spil i 'Leisure Suit Larry'-serien når Larry at blive gift 2 gange (og skilt 2 gange), han bliver høvding af en Hawaiiansk ø og finder også i 'Larry 3: Passionate Patty in Pursuit of the Pulsating Pectorals' til sidst sin drømmekvinde Patty. Ikke at Larry af den grund holder op med at jagte damer i de følgende spil, forstås.
Troldspejlet om Leisure Suit Larry 8: Magna Cum Laude
"... meget er forandret, siden antihelten Larry Laffer for første gang dukkede op. Spillets velkendte samtaler ledsages nu af forskellige små spil, som kan spilles af alle, men som bestemt ikke er lige udfordrende. Ind imellem er de nærmest kedelige, og det går hurtigt hen og bliver temmelig trivielt, for man skal spille de samme spil igen og igen...Hvis man holdt af de gamle Leisure Suit Larry spil, vil man nok blive lidt skuffet over hvor lidt den nye udgave ligner sine forgængere, for spildelen var ærlig talt mere holdbar i de klassiske versioner."
Skrevet af:
Mette Carina Boje Abildgaard