preload loader
 
Broken Sword 4

Broken Sword

Klassisk adventure

Broken Sword er noget så unikt som et overlevende klassisk adventurespil. Spillets hovedperson George kan roligt klappe sig selv på skulderen når han fejrer 10-års jubilæum med årets udgivelse af 'Broken Sword 4: The Angel of Death'.

Broken Sword

  • 2006 Broken Sword IV: The Angel of Death
    PC, PS2, Xbox 360
  • 2003 Broken Sword III: The sleeping Dragon
    PC, PS2, Xbox 360
  • 1997 Broken Sword II:The Smoking Mirror
    PC
  • 1996 Broken Sword:The Shadow of the Templars
    PC

Udvikler: Revolution Software m.fl.
Distributør: Pan Vision

 

Vi møder første gang den unge amerikaner George Stobbart tilbage i 1996, da han holder ferie i Paris. Han nyder en kop kaffe på en idyllisk fortorvscafé, da en cirkusklovn dukker op, og en bombe kort efter springer i caféen. Som George har du en meget åben og nysgerrig disposition, så sammen med den smukke franske fotograf Nico er du snart dybt involveret i opklaringen af en række snigmord, der alle synes at involvere den mystiske klovn.

Historie og rejser
Historiske begivenheder og mytologi spiller en stor rolle i alle 'Broken Sword'-spillene. Allerede fra det første spil er især Tempelridderne og historier om deres nutidige efterkommere centrale i spillenes plots. Selv de mest hardcore fans af 'Da Vinci Mysteriet' vil kunne få lysten til historisk kulegravning stillet som George Stobbart på jagt efter Tempelriddere, paver og franske konger.


George

Screenshot fra Shadow og the Templars

George i Paris i det første Broken Sword-spil

Adventure for adventurespillere
'Broken Sword' er, hvad man kan kalde et adventurespil for adventurespillere. Når spillet er vanskeligt, er det virkelig vanskeligt, og man skal have tålmodighed til at sidde godt og grundigt fast adskillige gange, inden historien er gennemført.
Derfor er det heller ikke en serie, der generelt byder på særlig meget action - i stedet er der timevis af fordybelse og stemning, for jagten på mordere og mystiske dokumenter kræver altid, at George og Nico rejser til spændende lokationer, fra Paris til Egypten, New York til Tjekkiet.

Styring og 3-D
Seriens to første spil har et traditionelt point and click-interface, ligesom 'Monkey Island' og 'Larry'-spillene. Der var meget postyr da udviklerne med Broken Sword 3 gik over til 3-D animation og droppede point-n-click, og måske derfor er de vendt tilbage til den gamle styreform i det nye 'Broken Sword 4: The Angel of Death'.

Troldspejlet om Broken Sword 4: The Angel of Death

"Broken Sword kræver virkelig, at man skal tænke sig om og overveje situationenerne hele tiden. Den slags spil kan godt irritere, hvis man sidder fast et sted i så lang tid, at det bliver kedeligt... mange mener at forgængeren The Sleeping Dragon var bedre, især fordi man her var under tidspres mange steder - hvilket kræver endnu hurtigere tankevirksomhed. Men det nye Broken Sword er stadig en god nyhed for adventurespil-fans - det går ikke stærkt og er ikke fyldt med action, men har man mod på stille og roligt at æde sig vej ind til skatten og mysteriets kerne, er der timevis af underholdning i det."

 

 

Send eller anbefal link

Din mening:

debat

Fortæl om dine computerspils favoritter.

Quiz

katamari

Vind gavekort til computerspil.

Troldspejlet

troldspejlet

Troldspejlet anmelder spil, film og tegneserier.

Spil

spil

Spil selv på dr.dk/spil.

World of Warcraft

wow

Se dr.dk's store tema om World of Warcraft.

 
 
 
Du er her: dr.dk > Tema > Computerspil > Adventure

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.