Harvest Moon
Lev drømmen - malk koen
Nuttetheden sprænger skalaen når du nyder livet langt fra storbyens stress og jag på 'Harvest Moon' bondegården i Forget-Me-Not dalen.
Harvest Moon
Et udvalg af spil i serien:
-
2005 Harvest Moon: A Wonderful Life
PS2
-
2000 Harvest Moon: Save the Homeland
PS2
-
2000 Harvest Moon: Back to Nature
PlayStation
-
1999 Harvest Moon 64
Nintendo 64
-
1997 Harvest Moon/ Bokujou Monogatari
Super Nintendo
Udvikler: Natsume m.fl.
Distributør: UbiSoft m.fl.
Imellem agressive skydespil og 'Age of Empires'-klonede strategispil kan man også finde usandsynlige succeshistorier som 'Harvest Moon' - den nuttede bondegårds-sim fra Japan, der efterhånden er udkommet til 4 forskellige konsoller. På nuttethedsskalaen har vi at gøre med en ren 10'er.
Livet som bondemand
Efter din bedstefar døde har du overtaget familiens bondegård i Forget-Me-Not dalen. Du skal selvfølgelig passe gården, så dine dage går med at malke de godmodige køer, fodre grisene, så og pløje marken, og alt det andet manuelle arbejde der hører med til livet som bondemand.
Pas gården, charmer pigen
Det meste af sommeren er der rigeligt at se til med at passe gården, men om vinteren har du mulighed for at være mere social, og charmere dig ind på en af de 4 piger i dalen. De har hver deres personlighed, og skal have gaver og tjenester for at forelske sig i dig. Har du til sidst vundet en af pigernes hjerte, og bygget en ny fløj til dit hus, er du klar til at gifte dig.
Glem problemerne
I modsætnig til andre sim-spil, som for eksempel 'Sim City', er der ingen trusler mod din familie og bondegård - ingen tornado kommer og ødelægger høsten, og kriminalitet er ikke et fænomen man kender i Forget-Me-Not dalen. Dagene går bare stille og roligt med arbejdet på gården, og pludselig har man fordrevet timer underholdt af 'Harvest Moons' rolige stemning.
Skrevet af:
Mette Carina Boje Abildgaard