Action

Battlefield

Hvis man skal tro EA games 'Battlefield 2142' vil fremtidens krige blive udkæmpet med gigantiske flyvende titan kampstationer, og enorme robotlignende 'Walkers'.

 

Counter-Strike

'Counter-Strike' er first person shooter spillenes bastard. Selv om det er mange år det blev udviklet som en uofficiel udvidelse til 'Halflife' er det stadig det mest spillede onlinespil i Danmark.

 

Far Cry

Iført sin kendetegnende hawaiiskjorte og med et arsenal af våben skal Jack Carver redde sig selv, sin udkårne og resten af verden.

 

Gears of War

I 'Gears of War' har vi at gøre med en rigtig krigshelt, Marcus Fenix og hans kampgruppe, som du skal hjælpe med at udrydde Locust Horde.

 

Grand Theft Auto

Dyrk gangsterattituden og lev din indre forbryder ud i 'Grand Theft Auto', når du kæmper dig op igennem storbyens kriminelle underverden, fra forbryderspire til respekteret boss.

 

Hitman

Den iskolde klonede lejemorder Mr. 47 er tilbage i nye missioner og med nyt grej. Tag med rundt i verdens afkroge og få ram på ofre med skydegale vagter i hobetal.

 

Prince of Persia

Det klassiske og stadig populære platformspil, hvor du spiller den heltemodige persiske prins med talent for både akrobatik og fægtekunst.

 

Quake

'Quake'-spillene bevæger ikke med lange tårevædede baggrundshistorier, men giver en actionpacked spiloplevelse i revolutionerende grafik.

 

Tomb Raider

I ’Tomb Raider’ styrer du den storbarmede arkæolog Lara Croft. Du kan se hende over skulderen, mens hun farer verden rundt i sin søgen efter mystiske artefakter.

 

Adventure

Broken Sword

I 'Broken Sword' spiller du amerikaneren George, der konstant løber ind i mytologiske og historiske mysterier, som kræver en vis portion adventure-kendskab at opklare.

 

HCA - prinsessen og fyrtøjet

Mød svinedrenge, ægte prinsesser og Den lille Havfrue på din vej op igennem samfundet, når du som den 14-årige Hans Christian Andersen kommer til København for at prøve lykken.

 

Leisure Suit Larry

Iført guldkæde og hvid polyester campinghabit gør den utrættelige Leisure Suit Larry utallige (fejlslagne) forsøg på at score lækre babes og finde den store kærlighed.

 

Monkey Island

Den håbefulde unge Guybrush Threepwood forsøger at blive den mest berygtede pirat på de syv have, men trues af sin nemesis, den onde pirat LeChuck.

 

Myst

'Myst' er et spil skabt til dig der aldrig savner lidt action, men nyder at nusse med gådeløsning, og kan falde i staver over smuk grafik.

 

The Longest Journey

Du befinder dig mellem eventyr og futurisme i 'The Longest Journey' og efterfølgeren 'Dreamfall', i en medrivende historie om en verden splittet i to.

 

RPG - roleplaying games

Final Fantasy

Hvis du er fascineret af japansk manga-æstetik vil 'Final Fantasy' være en nydelse for dig at spille. Det vrimler med unge, smækre kvinder og smukke helte med dådyrøjne.

 

Gothic

I ’Gothic’ er du den navnløse helt, der nedlægger orker på stribe og i øvrigt helt selv må bestemme, hvad du har lyst til at gøre.

 

Neverwinter Nights

I 'Neverwinter Nights' går du fra at være en helt almindelig bonderøv til - forhåbentlig - at blive den førsteklasses helt, der kan forsvare Forgotten Realms mod de største farer.

 

The Elder Scrolls IV - Oblivion

'Oblivion' er det seneste kapitel i 'The Elder Scrolls' serien. Det er et action rollespil, der foregår i Tamriel - en fantasy-verden, som efter kejserens mystiske død går mørke tider i møde.

 

Titan Quest

Du bestemmer selv, om du vil være en helt eller en heltinde, før du begiver dig ud på en farefuld færd i oldtiden. Til gengæld bliver du nødt til at kunne lidt af hvert for at få succes.

 

Strategi og simulation

Age of Empires

’Age of Empires’ er en serie realtime strategispil for dig, der er historisk interesseret, går rundt med en lille verdenshersker i maven og gerne vil have fart over feltet.

 

Black & White

'Black & White' spillet for dig der går rundt med en megaloman kontrolfreak i maven. Du er intet mindre end Gud - på godt og ondt.

 

Civilization

Led en civilisation fra stenalderen til rumalderen - og længere endnu. Det kræver diplomati, strategi og sans for krigsførsel.

 

Command & Conquer

Året er 2047 og Jorden er på vej ind i en radioaktiv istid, forårsaget af et mystisk kemikalie, der truer med at udslette livet som vi kender det. Hvis altså ikke du gør noget for at stoppe det.

 

Heroes of Might and Magic

Heroes er et klassisk strategispil i fantasy-genren, hvor du kan spille med en ven - hvis du kan vente på det bliver din tur!

 

Starcraft

Grib magten i verdensrummet som de menneskelige Terran, insekterne Zerg eller de superintelligente rumvæsener Protoss.

 

The Sims

Om du vil være rig læge, eller grundlægge en storfamilie og blive hjemmegående, har du muligheden for at leve det ud i 'The Sims'.

 

Uden for kategori

Alien Hominid

Det er ikke nemt at være et lille, fortabt rumvæsen konstant på flugt fra FBI agenter, der gerne vil se nærmere på, hvad du er for en. Heldigvis har du ekstremt voldelige tilbøjeligheder

 

Harvest Moon

Nuttetheden sprænger skalaen når du nyder livet langt fra storbyens stress og jag på 'Harvest Moon' bondegården i Forget-Me-Not dalen.

 

Lemmings

I denne klassiker skal du føre de selvmorderiske små blå Lemmings sikkert igennem en bane med forhindringer.

 

Psychonauts

'Psychonauts' er et platformspil, men spillets baner foregår inde i dine læreres bevidsthed, hvor du skal igennem en slags psykisk forhindringsløb.

 

We love Katamari

Verden er fyldt med fans af 'Katamari Damachu'. Som Prinsen har du til opgave at rulle en masse katamari - den ene større og mere anderledes end den næste.

 
 

Din mening:

debat

Fortæl om dine computerspils favoritter.

Quiz

katamari

Vind gavekort til computerspil.

Troldspejlet

troldspejlet

Troldspejlet anmelder spil, film og tegneserier.

Spil

spil

Spil selv på dr.dk/spil.

World of Warcraft

wow

Se dr.dk's store tema om World of Warcraft.

 
 
 
Du er her: dr.dk > Tema > Computerspil > De bedste computerspil

© Copyright DR 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.