Gothic
Den navnløse helt
’Gothic’ er en serie rollespil i fantasy-stil. Du er den navnløse helt, der nedlægger orker på stribe og i øvrigt helt selv må bestemme, hvad du har lyst til.
Gothic
Singleplayer
-
2006 Gothic 3
PC
-
2003 Gothic 2
PC
-
2001 Gothic
PC
Udviklere: Piranha Bytes
Distributør: Koch Media, Egmont Interactive
Det tredje spil i ’Gothic’-serien, slet og ret kaldet ’Gothic 3’, er stort. Virkelig stort. Udvikleren siger selv, at der er tale om et 75 kvadratkilometer stort område at gå på eventyr i. I kraft af den imponerende størrelse er der også plads til mange forskellige typer landskaber og klimaer i spillet.
Den egenrådige helt
’Gothic’ spillene er en fortsat historie med den navnløse helt som hovedperson. Selvom du er helten er det dig frit stillet, hvordan du vil gennemføre spillene. Det er f.eks. ikke pinedød nødvendigt at du redder menneskeheden, selvom den har trange kår efter ’Gothic 2’, hvor orkerne satte ind med et hårdt angreb. Du kan også vælge at fokusere på mere egoistiske og materielle værdier ved at tjene gode penge som lejesoldat.
Superflot grafik og avanceret AI
Det er imponerende flot grafik, du bliver præsenteret for i ’Gothic 3’. Særligt heltens bevægelser er meget overbevisende og ændrer sig f.eks. alt efter hvilket våben, du har valgt at bruge i en kamp.
Fordi spillet er så stort, er det også visuelt afvekslende. Noget der også understøttes af den avancerede AI alle NPC’er er udstyret med. Det gør dem i stand til at reagere forskelligt på dine handlinger. Alt dette er med til at give ’Gothic 3’ en høj grad af replayability.
’Gothic 3’ har meget tilfælles med ’The Elder Scrolls IV: Oblivion’, der også er et åbent rollespil.
Skrevet af:
Sidsel Stubbe Schou