preload loader
 
Titan Quest

Titan Quest

Oldtidshelt

’Titan Quest’ er et nyt action rollespil, hvor du kan blive den store helt i Oldtiden. Som navnet afslører, henter spillet inspiration i den græske mytologi, hvor titanerne var et tidligt gudedynasti og børn af selveste himlen og jorden.

Titan Quest

Singleplayer, multiplayer

  • 2006 Titan Quest
    PC

Udvikler: Iron Lore Entertainment
Distributør: THQ

 

Der er lagt op til stor dramatik i ’Titans Quest’. Du bestemmer selv, om du vil være en mand eller en kvinde og hvilken klasse du vil tilhøre, før du begiver dig ud på en farefuld færd, der vil bringe dig til Sparta, Ægypten og Orienten. Til gengæld bliver du nødt til at kunne lidt af hvert for at få succes. Din opgave er at genetablere kontakten mellem guder og mennesker, som desværre er gået tabt. Gudernes fængsler er sprængt og alverdens uvæsner render frie rundt. Du vil møde monstre og afskyelige snemænd og passere flere af verdens otte vidundere på din vej. Og jo bedre du klarer dig, jo sejere en helt bliver du selvfølgelig.

Problemer med kommunikationen
Det særlige ved ’Titan Quest’, til forskel fra mange andre spil, der tager udgangspunkt i den mytologiske verden, er at det udspiller sig på et tidspunkt, hvor der ikke længere er kontakt mellem guder og mennesker. Spillet holder sig ikke strengt til den græske mytologi, men krydrer historien med helte, slyngler og monstre opfundet til lejligheden.

Slå ned og hak i småstykker
’Titan Quest’ er et hack n' slash rollespil i stil med den succesfulde rollespilsklassiker ’Diablo II’, hvor man kæmpede sig længere og længere ned mod jordens indre for til sidst at stå ansigt til ansigt med Fanden selv. I ’Titan Quest’ er det dog mytiske væsner som minotaurer og satyrer på jordens overflade, du skal slås med for at nå dit mål. Når du har dræbt et monster står det dig frit for at tage de af monsterets ejendele, du kan bruge i din videre færd.

Lav din egen imponerende 3D oldtidsverden
Ud over den overordnede historie giver ’Titan Quest’ dig mulighed for skabe din egne verdener, quests og mods i spillet. Det er også et spil, du kan spille sammen med andre over enten via nettet eller et LAN, hvis computerne er koblet på samme netværk. Spilles grafik er meget imponerende og det kræver en del af din maskine, hvis det skal køre smooth. Men når du først er godt i gang er det meget svært at holde op.

 

Send eller anbefal link

Din mening:

debat

Fortæl om dine computerspils favoritter.

Quiz

katamari

Vind gavekort til computerspil.

Troldspejlet

troldspejlet

Troldspejlet anmelder spil, film og tegneserier.

Spil

spil

Spil selv på dr.dk/spil.

World of Warcraft

wow

Se dr.dk's store tema om World of Warcraft.

 
 
 
Du er her: dr.dk > Tema > Computerspil > RPG

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.