The Sims
Livssimulatoren
Se et videoklip fra spillet
Om du vil være rig læge og bruge dine dage på at date kvarterets smukke kvinder, eller grundlægge en storfamilie og blive hjemmegående, har du muligheden for at leve det ud i 'The Sims'.
Tanken om frit kunne designe sit liv har fænget verden over. Siden det første 'The Sims' ramte gaderne i februar 2000 har spil-serien solgt over 16 millioner kopier. Det gør det til det bedst sælgende PC computerspil nogensinde.
Design dig selv
Du starter spillet med at designe en sim: Du kan vælge frit vælge ansigt, hudfarve, hårfarve, tøj, alder og drøjde. Det er muligt at designe og styre en hel familie i flere generationer fra starten, eller du kan begynde spillet med en håbefuld single m/k, der kan søge kærligheden blandt andre simmer eller klatre solo op ad karrierestigen.
Sov, spis og fest
'The Sims' er det ultimative sandkasse-spil, for der er uendelige muligheder for, hvordan ens simmer kan leve, og der er ikke noget med at "vinde". Det gælder bare om at holde sine sims glade ved at sørge for at opfylde deres daglige behov for mad, sjov og søvn, og deres langsigtede behov for forfremmelser, børn eller fest. Behovene er også helt afhængige af om du har valgt en sim der er for eksempel penge- eller familieorienteret.
Vacation, University, Makin Magic...
'Sims'-spillene er efterhånden blevet tilføjet et hav af expansionpacks, så du kan komme på universitetet, købe et kæledyr og sågar trylle. Maxis er blevet kritiseret for at malke succesen med en del af udvidelserne, fordi de fleste af dem ikke indeholder væsentlige nye elementer til spillet. Det helt store skifte kom først med 'Sims 2' fra 2004, hvor grafikken fik et voldsomt løft. I 'The Sims' havde simmerne en tendens til at cirkle mellem toilettet, tv'et og køleskabet, mens de i 2'eren for eksempel er blevet mere følelsesmæsigt komplicerede og virkelighedstro.
Høj replayability
'The Sims' har en meget høj replayability fordi handlingen i spillet afgøres af dig selv. Der er uendelige muligheder for hvordan dine simmere kan leve. Du kan sådan set også bruge 'The Sims' til at lege husdesigner eller indretningsarkitekt og skabe dit drømmehus med de mange møbler, tapeter og værktøjer spillet indeholder.
Maxis har for øvrigt annonceret endnu en expansion til 'Sims 2', nemlig 'In season', hvor simmerne kan nyde alle fire årstider med aktiviteter som sneboldskampe og vandpjask i poolen. Den kommer efter sigende på markedet i starten af 2007.
'The Sims' er udtaget til den internationale spilkanon
"Med sit unikke gameplay fremstår The Sims som en blanding mellem et strategispil, virtuelt dukkehus, økosystem og socialt eksperimentarium og har været i stand til at tiltrække en meget varieret spillerskare og ikke mindst haft succes hos kvindelige spillere".
Skrevet af:
Mette Carina Boje Abildgaard