Kenni Kjær Rasmussen, kommunikationsrådgiver og erfaren netdater
Gode råd til netdatere
Læs de øvrige interviews med dating eksperter
Brug nettet på den rigtige måde
- Brug nettet som en enestående mulighed for at finde venner, kærester, sex eller folk at dele dine interesser med – i ind- og udland.
- At snakke med nogen på nettet behøver ikke at ende ud i en date! Brug det til at lære mennesker at kende og få insider tips til, hvor du skal gå hen for at få de absolut bedste oplevelser – og mød kun personen, hvis du har lyst.
- Online flirts er kæmpehyggelige – og fører til mange forskellige herlige oplevelser!!!
Forventninger
- Gør dig klart, hvad du søger, når du er inde på datingsites – ikke alle er ude efter det samme som dig!
- Der er forskel på kemien i online- og offline-universer. Nogle gange skuffes du, andre gange overraskes du, når I mødes – men det er værd at satse på!
- Der er forskel på online- og offline-universer. Online kan man i højere grad fremstille sig selv som den man gerne vil være – og det kan andre også! Vær opmærksom på, at personen bag skærmen måske er anderledes end vedkommende, du møder in real life.
Ved dates/møder
- Mød kun din chatven, hvis du har lyst – føl dig aldrig presset til et møde!
Før et møde er det vigtigt, at du gør dig klart, hvad du vil have ud af mødet, så du ikke lader dig presse af den anden, hvis vedkommende vil noget andet end dig.