preload loader
 
BBQ

Det kræver hverken en specielt avanceret eller dyr grill at lave lækker mad udenfor - og med lidt hjælp til fantasien kan man faktisk lave meget lækkert og varieret mad på grill. Prøv selv!

© DR

Tag en hurtig grill-eksamen

 

Sommeren er kommet tidligt til Danmark i år, og indtil videre har den været ganske overbevisende. Og sol, varme og lange lyse aftener kan i den grad få danskerne udenfor.

Hungeren efter sol og varme betyder også, at mange af os finder vores gamle grill frem eller køber ny. Men de fleste af os bruger den kun ganske få gange, kapitulerer og går i stedet ind i køkkenet for at lave mad, som vi plejer.

Grill er besværligt
Det er egentlig ikke fordi, vi har lyst til at gå ind, men fordi vi enten synes, at det er for bøvlet at tænde op i grillen, at maden faktisk bliver for dårlig, fordi kødet ikke bliver ordentligt gennemstegt, eller at maden bliver for ensformig, fordi vores fantasi glimrer ved sit næsten komplette fravær, når det gælder menuen fra grill.

Det er muligt
Men der er masser af muligheder for at lave både let, god og varieret mad på grill - og det hele er ikke nødvendigvis helt så kompliceret, som vi forestiller os.

Vi har i hvert fald sat os for at gøre det nemmere at finde rundt i grill-verdenens begreber: Hvilken grill skal jeg vælge, er der forskel på grill-kul, og hvad kan jeg egentlig finde på at lægge på grillen, altså udover de obligatoriske pølser og de færdigmarinerede koteletter, der alligevel altid ender med at hænge fast på grillen.

Eksamensbevis
Og når du først har været igennem de lektioner, vil vi faktisk vove den påstand, at du vil være i stand til at lave god mad på din grill, også selv om den hverken er specielt avanceret eller dyr.

Rigtig god fornøjelse ude i den danske sommer, hvad enten du så nyder den på altanen, i haven, på en campingplads eller ved stranden.

 

Send eller anbefal link

Der står selvfølgelig grillmad på menuen

Et slæng venner i Nordjylland mødes meget jævnligt til grill-mad på hinandens terasser. Det er hyggeligt og nemt, og alle giver gerne en hånd med.

 

Ud i det blå

 
 

Nyhedsbrev fra dr.dk/mad

Til- eller frameld dig nyhedbrevet fra dr.dk/mad her.

Nyhedsbrev

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tema > Grill

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.