preload loader
Havhingsten
 
Varm velkomst i Dublin
Efter en seks uger lang tur er Havhingsten ankommet til sit mål - Irlands hovedstad. Her blev skibet modtaget af en stor menneskemængde og officielle repræsentanter fra Irland og Danmark. Deriblandt den danske kulturminister, som havde en hilsen med fra Dronning Margrethe II.
Læs mere
Moblog fra Havhingsten
The remote name could not be resolved: 'bgi.dr.dk'
 

Billedserie

Byggeri, søsætning, farvning af sejl og prøvesejlads.

 

Nyhedsindslag

TV AVISENs Asbjørn Date er med på turen til Irland.

 
 

Fakta om Havhingsten og sejladsen

  • Havhingsten er en kopi af vikingeskibet Skuldelev 2, som blev udgravet i 1962 i Roskilde Fjord ud for landsbyen Skuldelev. Der blev udgravet fem skibe, som fik navnene Skuldelev 1, 2, 3, 5 og 6.
  • Skuldelev 2 er bygget i Dublin omkring år 1042. Det har primært sejlet i og omkring Det Irske Hav.
  • Skuldelev 2 er et krigsskib, som i sin tid repræsenterede det ypperste inden for vikingernes højteknologi.
  • I slutningen af 1060'erne sejlede skibet til Danmark, og små ti år senere blev det sænket og anvendt som sejlspærring i Roskilde Fjord.
  • Cirka 25 procent af skibet er bevaret.
  • Fra 2000 til 2004 byggede man på Vikingeskibsmuseet en kopi af Skuldelev 2. Den 4. september 2004 blev Havhingsten fra Glendalough søsat.

  • Længde: 29,4 meter
  • Bredde: 3,8 meter
  • Mastelængde: 14 meter
  • Dybgang: Cirka 1 meter
  • Vægt: Cirka 10 tons
  • Lasteevne: Cirka 15 tons
  • Åretal: 60
  • Besætning: 65 mand
  • Gennemsnitsfart for sejl: Cirka seks knob
  • Gennemsnitsfart for årer: Cirka tre knob
  • 1 knob = 1852 meter/time

  • Den 1. juli stævner Havhingsten ud fra Roskilde. Målet er den irske hovedstad, Dublin.
  • Turen går nord om Skagen til Stavanger i Norge. Derfra sættes der kurs mod Orkney Øerne, hvorefter der sejles nord om Skotland og sydpå gennem det irske hav.
  • Når skibet 14. august ankommer til Dublin, har det sejlet omkring 2.000 kilometer.
  • Havhingstens sejltur går igennem de farvande, det er bygget til at besejle: Nordsøen og Det Irske Hav. Det er nogle af de vanskeligste farvande på havet.
  • Besætningen går i land hver dag, men fra Stavanger til Orkney Øerne er der 450 km, hvor der ikke er landgang. Denne del af turen kan tage mellem to og otte døgn afhængig af vejret.
  • Få dage efter ankomsten til Dublin bliver skibet løftet på land af Irlands største kran. I forsommeren 2008 sejler skibet tilbage til Danmark.

  • Formålet med sejladsen er at teste rekonstruktionen. Kun 25 procent af det oprindelige skib er bevaret, så man har ofte været nødt til at gætte sig frem under byggeriet af Havhingsten. Holder gætterierne?
  • Skibets sejlegenskaber. Hvordan klarer det lange, smalle og fleksible skrog sig i rum sø?
  • Rejsen skal også give en viden om den organisation, der er nødvendig for at få en 65 mand stor besætning til at fungere.

  • Skibet er organiseret i seks rum. Hvert rum har to formænd, og alle mand har en fast plads og en række funktioner.
  • Skibets besætning er inddelt i to hold, som er på vagt fire timer af gangen.
  • Skibet har 29 sovepladser, når årene lægges luv i vindsiden.
  • Hver mand har cirka 0,8 m2 til sig selv og sit udstyr.
  • Toiletbesøgene kan foregå via et 60 meter lokumsbræt; 30 meter på den ene side og 30 meter på den anden side. Der kan dog også bruges en spand, der er afskærmet af sejldug.
  • Sikkerheden er vigtig. Havhingsten er udstyret med den nyeste teknologi inden for kommunikation, navigation og vejrvarsling.
  • Besætningen bærer redningsveste, og der er redningsflåder om bord.
  • Under hele sejlturen er Havhingsten ledsaget af et følgeskib.
 

Satellit-kort

Følg Havhingstens sejlads på satellit-kortet.

 

Forhistorie

Havhingsten er en kopi af et tusinde år gammelt vikingskib.

 

Spørgsmål

Læs brugernes spørgsmål og besætningens svar.

 

3D-skib

Fire års byggeri kogt ned til halvanden minut. Uden støj.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tema > Havhingsten

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.