Spørgsmål og svar

Under den første uge af Havhingstens tur til Irland har tre besætningsmedlemmer svaret på spørgsmål fra dr.dk's brugere.

Du kan læse spørgsmål og svar herunder:



	Vagter

	Når I er på søen i flere døgn , hvordan klarer i det med at sove? jeg formoder at der er nogen der skal være på vagt og ro/styre med mere? God vind. - Poul Olsen

	Du har helt ret. Der skal hele tiden være nogen på vagt - faktisk halvdelen af skibet. Vi har styrbord- og bagbordvagt. Fire timers vagt og fire timers hvile. Dog kun to timer omkring aftensmaden, Nattevagterne kan være lidt hårde, men der er natkassen guld værd, så vi kan få sukker og varme drikke. - Louise Kæmpe Henriksen



	Holdbarhed

	Så et sted på nettet, at man var bekymrede for, om skibets udformning var blevet rigtigt rekonstrueret (man havde jo ikke alle detaljer i skibet man fandt - meget var rådnet væk), idet man på tidligere ture havde set, at naglerne var ved at arbejde sig ud af naglehullerne? Har man set noget, der tyder på sådanne skavanker på turen - såvidt? - Niels

	Hej Niels. Havhingsten er jo en rekonstruktion, altså hvad man kan kalde et kvalificeret gæt. Ud fra erfaringerne fra sidste års sommertogt, har bådebyggerne gjort skibet lidt stivere, hvilket har flyttet kraftpåvirkningerne og dermed de steder, hvor skibet arbejder. På sådan en fleksibel konstruktion, som et vikingeskib jo er, vil der hele tiden være noget, der skal gås efter, for eksempel har vi slået nye kiler i naglerne, som holder bordene ind til stringerne, og enkelte spir har fået et dask med hammeren. Derfor er det også rart at have nogen, med, som har været med til at bygge skibet. - Jesper Stig Christensen



	Bolinen

	Hvordan skifter i boline under stagvending? Hvilken type tov er roret fæstnet med. Hvordan undgår i slitage og stræk. Vi følger jer nøje på turen. Det er rigtig flot. - Imme Struer

	Bolinen er altid på. Den bliver skiftevis sat i styrbord og bagbord side. Det meste tovværk er lavet af hamp og bagefter tjæret. - Kim Aarup-Jørgensen



	Irland

	Hvornår forventes Havhingsten til Irland, og hvornår til Dublin? - Karsten Fledelius

	Hej Karsten. Vi ankommer til Dublin den 14. august klokken 13:30 sharp. Det er også det eneste, vi ved med sikkerhed. Lige nu er vi blæst inde her i Norge. Men det var vi forberedt kunne ske. Vi har god plads i vores tidsplan. - Jesper Stig Christensen



	Sejlet

	Hvad er sejlet lavet af? - Villy Elmann

	Sejlet på Havhingsten er lavet af hør og farverne er naturfarver, okker og brændt okker. Vikingerne brugte formentlig vævet uldsejl. - Kim Aarup-Jørgensen

	Hej Villy. Sejlet er lavet af hør, og det er 112 kvadratmeter stort. - Jesper Stig Christensen



	Lænsning

	Hvordan får i lænset båden? Jeg kan forestille mig, at i tager en masse vand ind hele tiden. Foregår det ved håndkraft eller har i en håndreven pumpe? Rigtig god tur og vind. - Ole Højlund

	Hej Ole. Jeg er glad for, at du stiller det spørgsmål. Jeg er jo gast i lænserummet. Vi har manuelle pumper, som kan tage en del. Og så giver det varmen, når det er vådt og koldt. - Kim Aarup-Jørgensen

	Hej Ole. Du rammer lige i plet. Vi har otte hånddrevne pumper monteret, og så har vi en masse pøse, hvis det skulle blive nødvendigt. Vi har lavet noglet forsøg med at fylde skibet med vand, og så tømme det igen. Det tog cirka 20 minutter, hvilket svarer til, at vi lænsede noget i retning af 52.000 liter i timen. - Jesper Stig Christensen



	Edinburgh

	Kommentar: Har I planer om at gå i havn i Edinburgh? Og i givet fald cirka hvornår? - Thomas Robson

	Vinden bestermmer, hvor vi skal hen, Det er ikke planen at sejle til Edinburgh. Hovedformålet er at komme til Orkney hurtigst muligt. Lige nu er vi strandet i Lindesnes på grund af dårlig vind og masser af vand. - Kim Aarup-Jørgensen



	Besætningen

	Hvordan har man fundet frem til, hvem der skal være med? - Anni Mikkelsen

	Hvordan er besætningen udvalgt? Fortsat god tur - og forhåbentlig for egen "kraft"! - Per i Bruxelles

	Der har været nogle kriterier omkring sejlkundskaber, social kompetence, seriøsitet og ikke mindst mulighed for at kunne afsætte den fornødne tid. Som du kan læse er nogle af kriterierne svært målbare størrelser, men det har været en proces, der er foregået over en del år, og derfor har meget givet sig selv. Skipper har i samarbejde med os rumformænd "sat holdet", og vi er ganske godt tilfredse med resultatet :-) - Jesper Stig Christensen

	Besætningen er udvalgt ud fra mange forskellige kriterier: sømandskab, indlevelse og engagement, sociale egenskaber og specielle kompetencer. Nogen har sejlet altid, andre kun på Havhingsten. Vi er meget forskellige og mange aldre om bord. Dog kun 18 piger. - Louise Kæmpe Henriksen



	Baghjul

	Flot gået og hvilken fuldblod. Da I sejlede ud gennem Frederikssundbroen var handelsskibet Ottar stadig med. Kunne det holde trit og hvor lang tid fulgte det jer. - Henrik Søgård

	Besætningen på Ottar havde besluttet at følge os lidt på vej, da de alligevel skulle på sommertogt. Skibstypen Knar er bygget til transport af gods og derfor ingen hurtigsejler (selvom de vist har logget 11 knob). Så vi gled hurtig forbi, da vi endelig fik sat sejl. Vi ventede lidt på Ottar omkring Frederikssund, men sejlede så på den gode vind, og tabte den hurtigt af syne ude i Kattegat. - Jesper Stig Christensen

	Ottar fik det ondeste baghjul. Vi så dem ikke efter broen. - Kim Aarup-Jørgensen



	Søsyge

	Da det jo ikke er sejlervejr fra den allerblideste side lige for tiden, tænker jeg på, om I bliver søsyge. Jeg ved, at selv barske vikinger kan blive søsyge. Jeg har selv været sømand. I må have en rigtig god tur, og pas på hinanden. - Kirsten Jørgensen

	Ja, vi bliver søsyge! - Nogle af os. Selv har jeg ikke været søsyg ombord på Havhingsten, men det er ingen garanti for, at det ikke vil ske. Der er nogle om bord, som er taget med, selvom de vidste, de ville blive søsyge. Det synes jeg, er utroligt sejt og vidner om stor viljestyrke. Det ved alle vi, der har prøvet søsygens rædsler. - Jesper Stig Christensen

	Tak, Kirsten. Selvfølgelig kan de det, og det var der da også nogle, der var. Det er jo en del af det at sejle. - Kim Aarup-Jørgensen



	Navigation

	Afprøver I navigationsmetoder/instrumenter, som kan tænkes at være anvendt i vikingetiden? - og i øvrigt: God vind i det våde element! - Dorthe H. Kristiansen/Moesgård

	Vi har gjort det på de forrige togter. Men på vejen til Dublin må vi koncentrere os om selve hovedformålet med turen: Hvordan et sådan skib blev sejlet. - Kim Aarup-Jørgensen



	Sprangereidkanalen

	I dag, 5. juli 2007, genåbnes Sprangereidkanalen officielt af den norske dronning Sonja. Skal Havhingsten være det første vikingeskib i nyere tid som sejler gennem de gamle vikingers kanal? God vind! - Anette Dahl

	Nej! Der har været snakket lidt frem og tilbage om det, men det viste sig, at vi ikke kunne under en bro, der går over kanalen. Der var "kun" 4,8 meters frihøjde. Selvom vi lægger masten ned, skal vi bruge 5,1 meter. Siger lidt om skibets størrelse. - Jesper Stig Christensen

	Vi skal desværre ikke sejle under kanalen, da vores stævne er for høje til broerne. Til gengæld har vi fået lov til noget endnu sjovere. Efter åbningen roede vi Dronning Margrethe, Prins Henrik og eksdronning Anne Marie tilbage til kongeskibet Dannebrog. - Louise Kæmpe Henriksen



	Toiletbesøg

	Hvordan foregår det egentlig med toiletbesøg på Havhingsten? - Valdemar Bøttern

	Vi har en spand, som man afleverer i. Ellers ud over siden. - Kim Aarup-Jørgensen



	Synlighed

	Hvordan sørger I for at blive set om natten? Vikingerne havde jo ikke elektrisk lys i masten; hvad har I? Jeg kan godt være nervøs for, at I bliver sejlet ned. God tur! - Tove Laugesen

	Hej Tove. Vi har moderne lanterner og radarreflektor. - Kim Aarup-Jørgensen



	Følgeskib

	Hvordan får I besætningsmedlemmer over på Cable One, når der er høj sø? - Susanne Nielsen

	På Cable One (følgeskibet, red.) har de en speciel gummibåd, som de sejler frem og tilbage med. - Kim Aarup-Jørgensen

	Vi bliver transporteret fra Havhingsten til Cable One i en gummibåd. Det kan være en rigtig vild oplevelse, når bølgerne går højt. - Louise Kæmpe Henriksen



	Bjærgning

	Vil ledsagebåden ved forlis, foruden besætningen, også være i stand til at bjærge vikingeskibet, da det er en kabellægger med en stor åbning bagtil? - Peter Sand Jakobsen

	Det kan den ikke. Men hele besætningen kan være ombord. - Kim Aarup-Jørgensen

	Cable One (ledsageskibet, red.) kan løfte 30 tons, men går vi ned, er det i så høj sø, at det vil være umuligt at løfte os. - Louise Kæmpe Henriksen



	Øgenavne

	Hej Kim, Jesper og resten. Har i specielle navne - jeg tænker på øgenavne? - Skipper Pangel, Jørgen Nielsen

	Hej Jørgen Lange Pangel. Nogle har fået øgenavne. Det kommer lige så langsomt. Det skal jo passe til personerne. Vi har da et par stykker: Høker, Hongs, Cookie, Panze. - Kim Aarup-Jørgensen



	Mad

	Hvad lever I af på turen? Alene konserves? Fisker I? Hvis ja - kan I tilberede fisken? Eller spiser I den rå? Alle på Havhingsten ønskes en rigtig god oplevelse og rimelig godt vejr. Hjertelig hilsen til jer alle. - Henry Knudsen

	Tak, Henry. Vi får god mad. Det er meget varieret. En del bliver lavet af råvarer ombord. I hårdt vejr får vi frysetørret mad, og til tider får vi sponsoreret mad, hvor vi kommer frem. - Kim Aarup-Jørgensen

	Vi har jo en fantastisk kabys om bord - eller rettere to kogekasser med gas, hvor vi laver havregrød hver morgen, og hvis vejret tillader det, et varmt måltid om aftenen, fx en sammenkogt ret eller suppe. Meget er på dåse eller tørkost, der kan holde sig. Vi har også tørret kød og masser af chokolade med. - Louise Kæmpe Henriksen



	Ankomst

	Hvornår forventes det, at Havhingsten er i Irland? - John Stuhr Madsen

	Den 14. august ankommer skibet til Irlands hovedstad, Dublin. - Redaktionen



	Navnet

	Jeg har lige været i Glendalough, som ligger i Wicklow Mountains og ikke ved havet. Hvordan kan det være, at havhingsten har navn efter denne landsby? - Neel Rocco

	I Havhingsten fra Glendalough mødes Skandinavien og Irland. Vikingerne brugte ofte poetiske omskrivninger – kenninger – til at betegne skibene i deres digtekunst. ”Havhingsten” er vores kenning for det genskabte irske langskib. Glendalough er en dal i Wicklow bjergene syd for Dublin. Her lå i vikingetiden et af Irlands vigtigste klostre. I og omkring bjergene lå store løvskove, som forsynede indbyggerne i Dublin med tømmer til huse, skibe og brændsel. Undersøgelser af tømmeret fra det originale Skuldelev 2 skib, der blev udgravet i Roskilde fjord ved Skuldelev, har vist at skibet blev bygget af eg. Analyser af egetømmerets årringsmønster fortæller os, at tømmeret til det originale skib stammer fra området syd for Dublin og at det blev fældet i året 1042. Denne analysemetode kaldes dendrokronologi og er som det fremgår meget præcis. Det mest sandsynlige er, at vikingerne fik tømmer fra Glendalough skovene, derfor navnet. - Rikke Tørnsø Johansen, antikvarisk medarbejder, Vikingeskibsmuseet.