preload loader
julegrønland
 

Julehilsner til Grønland

20. december 2007 kl. 20:00 på DR1

Grønlandsk hilsen med nye værter

Peter Kær og Kimmernaq Kjeldsen er værter, når det traditionsrige program ’Julehilsen til Grønland’ har 75 års jubilæum.

’Julehilsen til Grønland’ er verdens ældste stadigt eksisterende program. Det blev sendt første gang i 1933, og det betyder, at det i år er 75. gang, at der udveksles hilsener mellem Danmark og Grønland. De første mange år eksisterede programmet kun i radioen, men i de seneste 22 år har tv også været med.

I alle årene har RadioUnderholdningsOrkestret dannet musikalsk baggrund for en række solister, der har besøgt programmet for at underholde de danske og grønlandske seere, og det gælder naturligvis også i dette jubilæumsprogram.

Nye værter
I år har Peter Kær fået værtsrollen sammen med Kimmernaq Kjeldsen.

Peter Kær kender seerne fra programmer som ’Aftenshowet’ og ’Hit med sangen’, mens Kimmernaq er mere kendt i musikkens verden. Hun er sangerinde og har blandt andet udgivet ’Kimmernaq - Tunissut’, hvor hun synger på grønlandsk. Hun udsender desuden snart et a capella album, hvor hun synger sammen med Julie Berthelsen og Nina Kreutzmann.

I ’Julehilsen til Grønland’ vil Peter Kær og Kimmernaq Kjeldsen sørge for, at de mange julehilsener bliver sendt mod det høje nord. De vil desuden byde velkommen til blandt andre ’Danmarks nordligste orkester’ TV2, der har en ny CD på gaden, og bandet ’The Benefits’, der hitter stort i USA i øjeblikket. Traditionen tro kan seerne naturligvis også nyde det grønlandske kor Aavaats smukke stemmer.

 

 

Send eller anbefal link

 



Dette element bruger Flash 9
Klik her for at hente det.

 
 
 
Du er her: dr.dk > Tema > Jul > Teaser artikler 2007 > Jul på tv

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.