1. april

Aprilsnar! - på med klaphatten eller narrehatten!
"Ved du hvad - de har lige sagt i radioen, at man skal til at betale skat efter, hvor meget man vejer! Er det ikke helt vildt?!??" Vi kender alle til "at falde i" og tro på en historie, som i virkeligheden viser sig at være en stor fed løgn. Men nogle gange er det en god idé at være ekstra opmærksom på ikke at tro på alt, hvad man hører. En af de dage er 1. april. På netop denne dag er det helt legitimt at lyve. Traditionen siger nemlig, at man skal "aprilsnarre" sin omgangskreds til at tro på alverdens løgnehistorier, hvorefter man må råbe "Aprilsnar!" efter dem. Men her i Danmark er det ikke kun i vennekredsen man skal være på vagt overfor folk, der vil narre én 1. april. Også i aviser, radio og tv optræder hvert år alverdens former for aprilsnarre. Medierne elsker denne dag hvor de for en gang skyld får lov til bevidst at fortælle en løgn. Her på siden har vi samlet et par klassiske aprilsnar-indslag fra tv-avisen.

1. april i medierne
Aprilsnar i medierne har været kendt siden starten af 1900-tallet. I 1914 kunne en københavnsk avis f.eks. fortælle, hvordan solen havde sovet over sig - og den derfor var stået 9 minutter for sent op. De senere år har aviserne dog fundet på lidt mere specielle måder at narre deres læsere på. For eksempel har Politiken forsøgt at bilde læserne ind, at der under skraldemandskonflikten i Århus i 1996 var kommet så mange måger, at der ikke var mad nok til dem - og de derfor gik til angreb på mennesker! Knap så bestialsk var det, da Berlingske Tidende påstod, at Netto ville åbne en filial i selveste Rundetårn!

En nytårstradition
Hvor og hvorfor aprilsnar-traditionen egentlig er opstået er der flere teorier omkring. En ting, der er sikkert er, at der i langt de fleste kulturer er forskellige former for "narredage" - tit i forbindelse med fejringen af nytår. Det kender vi også fra i dag, hvor det er lovligt at "lave løjer" omkring nytårsaften. Hvorfor det lige er 1. april findes der dog ingen entydig forklaring på. En af de mest kendte teorier er, at datoen hænger sammen med kalenderreformen hvor man gik fra den julianske til gregorianske kalender. Det skete i 1582. Det betød blandt andet, at nytåret blev flyttet fra omkring 1. april til 1. januar. Teorien går derfor på, at drillerierne omkring det "gamle nytår" er hængt ved op til i dag. I Europa kender man til aprilsnar tilbage fra 1600-tallets Tyskland. Mens forårs gækkerier er kendt over hele Europa. Foråret er en årstid, hvor naturen "starter forfra" og det har gennem tiden gjort det "lovligt" at drille og vende verden lidt mere på hovedet end normalt.

Den døde var lyslevende
En af de ældste skriftlige aprilsnarre stod forfatteren Johannes Swift (Gullivers rejser) for. Han udgav i 1708 en almanak, hvori han forudsagde den kendte astrolog John Partridges død. Den 30 marts udsendte han under synonym en erklæring om, at John Partridges nu var afgået ved døden. Det betød, at der d.1. april stod en hord af men-nesker foran døren til Partridges hus - de ville alle hjælpe til med forberedelserne til begravelsen. Så de fik et chok, da Partridge pludselig viste sig at være lyslevende!

Løbe april
I traditionens barndom handlede aprilsnarren om, at få sit offer til at "løbe april". Det kunne man gøre ved at lade personen løbe af sted med et opdigtet ærinde eller en meget mærkelig besked. Eksempelvis med beskeden om, at der var ildebrand eller at man skulle hente en "håndevending" eller "messingståltråd". Når folk så løb af sted råbte man "aprilsnar!" efter dem. Ligesom i dag.