Nanoetik

Der er mange utroligt spændende perspektiver ved nanoteknologien, og kun få tvivler på, at nanoteknologi har potentialet til at føre til en industriel revolution i det 21. århundrede og medvirke til forbedring af vores livskvalitet. Nanoteknologi forventes at føre til nye lægemidler uden bivirkninger, nye nanomaterialer, optiske nanostrukturer til ultra hurtig kommunikation, og nye effektive miljø- og energiteknologier. Men der er ikke tale om ”a free lunch” eftersom enhver ny teknologi indebærer en række etiske udfordringer.

Et eksempel herpå kendes fra de genmodificerede madvarer. Dem kunne vi som forbrugere finde i butikkerne, før de var tilbundsgående undersøgt, og før politikerne havde lovgivet om de nye fødevarer. I dag skal genmodificerede madvarer mærkes, så forbrugeren kan se, om der ryger gensplejsede havregryn eller sojabønner i indkøbskurven.

Genmodificerede madvarer og nanoteknologi har umiddelbart intet med hinanden at gøre. Alligevel er der en parallel fra et etisk synspunkt : Kan vi være sikre på, at f.eks. fødevare, der indeholder nanopartikler, ikke gør mere skade end gavn i kroppen?

Et andet vigtigt etisk problem at diskutere er nanoteknologiens udfordringer til privatlivets fred. Med udviklingen af nanoteknologi vil der blive udviklet sensorer, avanceret elektronik, kommunikationsudstyr og bittesmå nanomikrofoner, der dels muliggør, at vi kan være på ”nettet” til alle tider og alle steder, dels gør det muligt at overvåge og aflytte folk.

Et andet vigtigt område er de toksikologiske aspekter: Er nanopartikler farlige og belastende for miljøet, og vil der ske en ukontrollabel spredning af nanopartikler i miljøet. Nanopartikler er opbygget af naturens basale ”legoklodser” atomer og molekyler, og da nanopartikler kan have nye egenskaber, netop fordi de er små, er det vigtigt at få undersøgt, om partiklerne er giftige og farlige for miljøet.

Forskerne i nanoteknologi er naturligvis særdeles opmærksomme på alle ovenstående forhold. Men det er også vigtigt, at befolkningen generelt gør sig sine overvejelser om muligheder og risici forbundet med nanoteknologien.

Mennesker er blevet eksponeret til nanopartikler og nanomaterialer i mange år – i nogle tilfælde gennem århundrede, og langt de fleste nanomaterialer giver ikke anledning til bekymringer.  Megen forsknings er pt i gang, og alle resultater tyder på, at det især er de frie f, eks luftbårne nanopartikler, der i nogle tilfælde kan give problemer.

Spørgsmålet er derfor: Vil vi standse udviklingen i nanoteknologi og vente på, at forskningen får afklaret alle tænkelige forhold, eller ønsker vi at forsætte udviklingen og høster de fordele, som nanoteknologien kan give os samtidig med, at vi undersøger evt.  risici ved produkterne – især dem, der indeholder frie nanopartikler?

Under alle omstændigheder rejser teknologien en række spørgsmål der bør diskuteres grundigt før vi træffer en beslutning.