preload loader
 
Anders Morgenthaler

Selvportræt af Anders Morgenthaler.

Anders Morgenthaler

Anders Morgenthaler

Anders Morgenthaler

Ifølge Anders

Hvad kendetegner en god tegneserie?

  • At den er skide sjov.

Hvem er dit idol?

  • Har mange, men kan ikke huske, hvad de hedder.

Kan man leve som tegner?

  • Ja, hvis man er god nok.
 

De første streger
Anders Morgenthaler (f. 1972) var 7 år, da han tegnede den første tegneserie. Han husker ikke, hvad den handlede om, men er sikker på, at var noget med krig.

Senere tegnede han i 8. klasse en lille historie om en detektiv, der kommer ind i et fitnesscenter, hvor umådeholden sex fører til død.

Familien og vennerne
Forældrene bakkede op omkring Anders’ tegneri. Hans far undlod dog ikke enkelte: ”Det er svært at leve af, Anders”.

Anders’ farfar gav ham også meget støtte og selvtillid. ”Bliv ved”, sagde han altid. Da Anders var dårlig til at skrive, kompenserede han ved at være god til at tegne.

Anders var den, som de andre børn i klassen ville have til at hjælpe sig med at tegne. For eksempel var han god til at finde på våben, og han kunne tegne mange kanoner på én tegning.

Vejen videre
Da Anders kom i gymnasiet, tegnede han for skolebladet. Det viste sig at være et godt valg.

En bror til en tidligere elev lavede skærmtrolden Hugo. Efter at have set Anders’ tegninger, fik broren tilknyttet Anders til projektet.

Efter to år med Hugo søgte Anders ind på Designskolen i Kolding. På det tidspunkt vidste han, hvad han ville. Han ville lave film.

Film
For Anders var det at tegne en måde at lave film på.

Anders havde svært ved at skrive et manuskript, men han kunne i stedet tegne det. Han har for eksempel lavet et 200 siders storyboard til en film uden at have skrevet et ord.

Han lavede både realfilm og tegnefilm og kom ind på Den Danske Filmskole.

Mødet med Mikael Wulff
Da Anders mødte tegneren Mikael Wulff, indledte de det, der blev et årelangt samarbejde.

Sammen deltog de i en stribekonkurrence i Politiken. Kl. 2 om natten inden deadline indleverede de deres forslag, som de havde lavet samme aften.

Det var en stribe, som hed Calzone. Striben var inspireret af den pizza, de havde fået at spise. Calzone var en mærkelig stribe med nøgne mennesker, der kiggede op i luften og fik en Dalar-hest i hovedet.

Inspireret af nogle af tidens populære kvinder indleverede Anders og Mikael deres stribe under pseudonymet Pernille Richter Andersson.

Da Politiken ringede for at tale med Pernille Richter Andersson, var der nogen skuffelse over, at det var to drenge og ikke en ny Nikoline Werdelin, som havde lavet striben.

Men Anders og Mikael vandt konkurrencen og skulle levere en stribe om dagen i en måned til Politiken. De syntes selv, at det var ret sjovt, men de var ikke så populære hos læserne, som opsagde deres abonnementer på stribe.

Striben har dog nu kørt i Politiken i 3 år og kan også ses på hjemmesiden www.wulffmorgenthaler.com.

Fra den gang til nu
Gennem årene har Anders udviklet sin stil i striben.

I dag lever han ikke af at tegne, men har striben som et deltidsprojekt. Anders betragter da også primært sig selv som filminstruktør og dernæst som tegner.

 

Send eller anbefal link

Tegneserier i troldspejlet:

Radiotema om tegneserier

Hør radiotemaet om tegneserier.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tema > Tegneserier > Dommerpanel

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.