Om Valentine
I anledning af valentinsdag d. 14. februar slår vi et slag for romantikken i dagligdagen. Vi vil lære dig, at romantik ikke behøver at være inficeret af det pusse-nussede. Vi vil fortælle dig, hvorfor romantik er vigtig. Og så vil vi give dig bunkevis af gode råd.
Valentine-temaet er altså først og fremmest for mænd. Det lyder måske ikke som den mest oplagte målgruppe for et emne, der normalt associeres med lyserøde hjerter, udsprungne roser og yndige blonder, men netop her har vi problemet.
Fænomenet romantik er omgivet af slibrige klicheer og masser af misforståelser. Måske netop derfor har mænd en tendens til helt at ignorere begrebet - til deres kæresters og koners store ærgrelse.
Det vil vi hermed lave om på!
Skrevet af:
Line Hviid