'Den som blinker er bange for døden' af Knud Romer

Stakkels Knüdchen

Bogen ifølge Vera:

 

Knud Romer - 'Den som blinker er bange for døden' - Athene - 177 sider - udkommet 9. juni 2006

På trods af et overbevisende sprogligt touch, en uimodståelig personlig tone og kun 177 små sider er Knud Romers selvbiografiske debutroman alligevel ganske hård at komme igennem. Det er faktisk mange steder så pinefuldt og hjerteknusende, at man må holde pause, stoppe op, trække vejret dybt, tage sig til panden og grådkvalt udbryde et eller andet, f.eks.: 'NEJ - det sker bare ikke!', hvorefter man - med varsomme skridt kan genoptage turen gennem Knud Romers tragiske slægtshistorie. For fryd og gammen er det ikke!

Danmarks røvhul
Knud er opvokset i 1960ernes Nykøbing Falster hos sin småsindssyge tyske mor og neurotiske danske far. Hele barndommen er domineret af angst for skolen og den lille by, han mobbes og familien er udstødt i det lille lokalsamfund. 'Tyskersvin' kalder de andre børn ham, for krigen sluttede aldrig helt på Falster. Forældrene er heller ikke just lykkelige. Moderen kan næsten ikke klare det, men står imod med cerutter, vodka og mindet om de farverige 1930ere i Berlin. Faderen er fanatisk regelret, han tillader ingen overraskelser eller uregelmæssigheder og kun knapt et smil. Han er ikke ond men - i lighed med moderen - tynget af en tragisk og uheldig slægtshistorie og en intolerant provinsby.

En speciel familie
Det er med andre ord ikke så lidt den lille Knud plages med i barndommen. Som sidste led i en afsindig familie hjemsøges han af ukuelige fantaster, en utilnærmelig og uhyggelig pap-morfar, hvis fornavn ingen kender, en onkel, der overlevede Stalingrad og deler ud af de granatsplinter, han har i kroppen. Og så er der en sindssyg moster, en kriminel onkel og en farfar, der med det ene mislykkede projekt efter det andet forsøger at slippe ud af et liv som garver. Til sidst er det mormoderen, hvis ansigt er vansiret efter en bombeeksplosion under krigen og lever et liv bag et sort slør og egentlig helst vil dø. Ta' lige og lev med den! Og ja, det er svært, så Knud drømmer og forsøger at skabe sin egen lykkelige verden.

Et brag af en debut
Man må forstå Romer ret: denne bog er mere end bare en tragisk selvbiografisk familiekrønike. Bogen er hudærlig og vel nok også et selvransagelsesprojekt, men i løbet af de sidste ca. 30 sider hæver bogen sig op over alt nedrigt og Romer viser for alvor sit værd som poetisk hjerteknuser. Her svimler det og antager nye højder, sproget accelererer og krystalliserer og historien kiler sig med usvigelig modhager-sikkerhed ind i mellem ribbenene: Det gør ondt at læse Romer, men også godt, thi åget smides og frigørelsen sætter omsider ind. Puha, og vi trækker atter vejret.

Skrevet af: Stefan Rasmussen