'Patriarken' af Trisse Gejl

Familiefrustrationer

Familie-figths, en stædig, noget psykisk ustabil datter, en reaktionær racistisk far og en irriterende svigerdatter. Det er nogen af ingredienserne i Trisse Gejls nye roman, som tager fat i problemerne der opstår, når familiemedlemmer ikke taler sammen.

Bogen ifølge Vera:

 

'Patriarken' af Trisse Gejl, udgivet på Lindhardt og Ringhof i 2006, 412 sider

Helle og Harald har ikke talt sammen i 4 år. Siden den dag hvor Harald skrev en sindsoprivende dårlig anmeldelse af Helles nye bog, ophørte  den almindelige familiehygge. Selvom Birgitte,  Helles svigerinde, gør et ihærdigt forsøg på at få genoprettet familiehyggen, er der ikke noget der kan få Helle til at tilgive sin far.

Familien
Helle er forfatter af den politisk korrekte skuffe, med konstante bekymringer og angst for verdens elendighed og undergang. Hun er gift med Lars, og de har sammen Minna. Hendes far Harald er en reaktionær pensioneret journalist og synes selvfølgelig bare det hele er muslimernes skyld, til stor provokation for Helle. For år tilbage mistede han sin elskede kone. Et tab som han har svært ved at komme sig over.

Birgitte er gift med Hans, Haralds andet barn. Hun vil så gudsjammerligt gerne at familien skal have det dejligt sammen og prøver at få genoprettet kontakten mellem de stridende parter. Et forsøg der har fatale konsekvenser.

En sær sympati
Læseren er skiftevis inde i hjernen på Harald, Helle og Birgitte. Disse kig ind i karakterernes tanker, gør at man får opbygget en sær sympati for hver af fortællerne, trods deres store fejl og mangler.

For selvom jeg godt selv kunne have raget uklar med Harald på grund af hans radikale unuancerede meninger, er det i hans tanker og beskrivelser af tabet af sin hustru Kjerstin, jeg bliver allermest rørt. Og på trods af, at Birgitte både af Helle og Harald er fremstillet  som en irriterende dum gås, får man sympati for hendes velmenende omsorg af den smuldrede familie.

Ødelagt familiehygge
Selv om romanen til tider godt kan blive en anelse klichefyldt, især når diskussionen mellem de to stridende parter falder på indvandrerdebatten, synes jeg Trisse Gejl rammer noget velkendt.... historien om datteren som altid har forgudet faderen, indtil den dag hun selv bliver voksen og finder ud af ’at hvad fatter gør, ikke altid er det rigtige’ og historien om den bedrevidende altdominerende FAR, hvis følelser og bløde sider pludselig vækkes til live, da konen er borte, datteren ikke vil se ham og døden banker på døren.

Historien tager en dramatisk drejning, som skal vise om familien alligevel har brug for hinanden.

Skrevet af: Birgitta Præstholm