Pinup og popsabotør

Alle elsker Girl Talk. Både politikerne, popfolket og rockfansene. For alle elsker begejstring, og ingen kan stå for drenget charme.

Girl Talk hedder Gregg Gillis til daglig. Han har fast arbejde og bor i Pittsburgh, men i weekenden er han Girl Talk: En ny tids vildt samplende musiker, en remix-festabe af det 21. århundrede og en popsabotør, der klipper løs i vores kultur – og skaber noget nyt ud af den.

- Alle bliver bombarderet med medier, sagde han, da jeg besøgte ham i hans hjem i Pittsburgh i december sidste år.

- Jeg synes, at vi nærmest er blevet tvunget til at tage dem til os og bruge dem som en kunstform. Hvis folk uddelte maling på gaderne, er jeg da også sikker på, at der ville være langt flere malere derude lige nu. (KLIP 1)

Samplede over 150 sange
På Girl Talks tredje feststemte album Night Ripper fra sidste år har han samplet og sammenmixet over 150 sange fra et bredt udvalg af musikkulturen – fra 80’er-spade til nutidsrap, Aerosmith til Stevie Wonder, fra ABBA til 2Pac.

Popmusik saboteret i laptoppen og skruet sammen til en ny form for pop. Og man kan finde alle kunstnerne opremset i indercoveret, hvor han slutter den lange liste af med ordene Thank you...

Ingen af de 150 sange er blevet clearet, altså godkendt af ophavsmændene og -kvinderne som kildemateriale til det frådende mash-up, og det har gjort Girl Talk til en stærkt omtalt musiker.

Men ingen har lagt sag an.

Måske fordi han tydeligvis har forvandlet de mange samplinger til noget helt nyt, måske fordi han er så god til at forklare de positive og uskadelige aspekter af hans kunstneriske arbejde (KLIP 2).

Og sikkert også fordi han får så meget positiv omtale for tiden. Der vil være rigtig meget dårlig PR i at sagsøge den unge mand fra Pittsburgh lige nu...

Hyldes af musikmedier
Toneangivende musikmedier som Rolling Stone og Pitchfork Media hylder ham. Den ranglede og drengede musiker er også blevet fotograferet til damebladet Playgirl.

Og så er han også for nylig blevet brugt i Repræsentanternes Hus i Den Amerikanske Kongres som et eksempel på, at sampling måske ikke er så slemt endda:

- Jeg håber, at alle involverede vil () spørge sig selv om mash-ups og mixtapes virkelig er så meget anderledes, eller om ikke det er det samme, som når Paul McCartney indrømmer, at han stjal et Chuck Berry bas-riff og brugte det på Beatles’ hit "I Saw Her Standing There", sagde det demokratiske kongresmedlem Mike Doyle om Girl Talk i Washington tidligere på året.

Og her taler Doyle selvfølgelig også om den generations- og forståelseskløft, der er mellem et aldrende rockpublikum og en ny tids samplergeneration.

Lige som Girl Talk også selv gør, (KLIP 3), ja, han sætter faktisk også den moderne samplermusik ind i en folkemusikalsk forståelsesramme (KLIP 4). Lige som folkemusikken gik fra hånd til hånd og mund til mund uden ophavsretlig indblanding, så går samplermusik og remixes også fra laptop til laptop.

Afvæbnende charme
Tiden synes gunstig for Girl Talk. Og så er den 25-årige samplermusiker altså også nærmest nuttet.

Han har en afvæbnende charme og en stærkt smittefarlig begejstring, også når han skaber sin musik bøjet over laptoppen (KLIP 5).

Og det kan måske gøre ham til en stjerne. Her kan den juridiske ballade så måske starte for ham, men Girl Talk kan også ende med at blive en urørlig frontfigur i kampen for en mere tolerant lovgivning og kultur omkring samplermusik. Vi får se.

Skrevet af: Af Ralf Christensen