preload loader
copyright

Sampletrold eller ejendomsbeskytter?

X 

Det er ikke alle og enhver, der lægger navn til et nyt skældsord. Men det er sket for musikforlaget Bridgeport Music. Ordet er sample troll, direkte oversat, ja, sampletrold. Et skældsord, som betyder noget i retning af vred modstander af sampling.

Mere om sample trolls

Læs Slates-artiklen, der oprindelig introducerede begrebet sample troll for offentligheden. Artiklen har dog en del fejl om Bridgeport Music (såsom, at det er et enmands-firma).

Slate: Jay-Z Versus the Sample Troll

 

Blandt de mest vidtgående, når det kommer til musik, finder man netop Bridgeport Music og søsterselskabet Westbound Records.

Firmaerne ejes af armenskfødte Armen Boladian, men hos Bridgeport er det Jane Peterer, der styrer biksen, der ligger i Burlington, Vermont  Se video Peterer en central drivkraft i hundredvis af sagsanlæg mod samplende musikere.

Første erfaring med sampling
Peterers første erfaring med sampling var i slutningen af 80’erne da De La Souls pladeselskab Tommy Boy Records skulle cleare en sampling til det nu klassiske debutalbum "3 Feet High and Rising" Se video

Sammen ejer Bridgeport Music og Westbound Records henholdsvis komponist- og indspilningsrettighederne til en række r&b-, funk-, soul- og gospel-navne Se video

Det vil sige, at de ejer rettighederne til både sangskrivningen og nummeret, som det er blevet indspillet på plade.

R&b, funk og soul, især sangene fra Funkadelic og Parliament Se video, er i høj kurs hos mange samplende musikere, ikke mindst inden for hiphop.

Men ikke alle spørger om lov og får tilladelse til at sample, og så kan rettighedshaverne lægge sag an.

Afleverede 550 sagsanlæg
Det gør Bridgeport Music og Westbound Records mere energisk end nogen andre. I 2001 afleverede de omkring 550 sagsanlæg mod samplende musikere Se video Og nu er de begyndt at vinde sagerne.

Den mest markante sag vandt de i 2005 Se video, da en amerikansk appeldomstol slog fast, at det var ulovligt, da hiphop-gruppen N.W.A. samplede tre toner eller to sekunder fra indledningen til Funkadelics sang "Get Off Your Ass and Jam".

Det var indspilningen Se video, der var blevet misbrugt ifølge dommeren, mens kompositionsdelen ikke kunne siges at være blevet misbrugt, når det kun drejede sig om at tage tre toner.

Musikalske chokbølger
Dommen mod N.W.A. sendte chokbølger gennem den amerikanske musikverden, fordi den betydød, at man skal søge om tilladelse til selv den mindste sampling. Uanset hvad. Og det er nyt.

Hvad mener Clinton?

Se George Clinton på Future of Music Summit 2005, hvor han taler om sampling, hans tabte rettigheder og Bridgeport Music. Det begynder cirka en femtedel inde:

Se klip

 

Bridgeport og Westbound ejer rettighederne til Funkadelics "Get Off Your Ass and Jam", og selv om det ikke passer Funkadelic-lederen George Clinton med alle disse sagsanlæg Se video, så er det nu engang sådan, det er.

For i USA kan man eje andres sange, og gøre med dem, hvad man vil, inden for lovens rammer.

4,2 millioner dollars i erstatning
Siden har de to selskaber vundet endnu en vigtig sag, nemlig sidste år mod producerne og selskaberne bag afdøde Notorious B.I.G.

På titelnummeret fra hans 1994-album "Ready To Die" samplede produceren P. Diddy nemlig en bid fra Ohio Players-nummeret "Singing In The Morning" uden tilladelse Se video

Dommen: 4,2 millioner dollars i erstatning og tilbagetrækning af alle plader med nummeret "Ready To Die" på, inklusive albummet af samme navn. Det er nu blevet genudgivet uden den famøse sampling.

Ofte i vidneskranken
Jane Peterer fra Bridgeport Music er ofte i vidneskranken Se video, og det er ikke uden stolthed, hun fortæller om de vellykkede sager i ejendomsrettens navn Se video

Peterer understreger, at det kræver særlige evner at høre de ulovlige samples rundt omkring i musikken, så det har hun ansat en mand til. Se video

Men hvis kun professionelle kan høre disse samplinger, er det så samplinger, der er vigtige nok til, at man skal søge om brugsret og betale for?

Det mener vrede sampling-forkæmpere ikke det er. Men det mener Jane Peterer, Armen Boladian, Bridgeport, Westbound – og de amerikanske domstole. Og så er sagen - indtil videre - ikke længere.

 

Send eller anbefal link

Sampel-tidslinje

Tidslinje
Berømte og berygtede sager om sampling og andre former for kreative "tyverier".
Se tidslinje

quiz

Copy-quiz
Må du kopiere en cd til din vens iPod? Find ud af, om du bryder ophavsretten!
Prøv copy-quizzen

 
 
 
Du er her: dr.dk > Tema > copyright > Artikler

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.