To knald der skabte det moderne menneske

For 50.000 år siden skete der noget med os, homo sapiens. Vi lignede os selv, men alligevel var vi ændret mærkbart - det er en ændring, der har gjort, at vi i dag er alle andre arter overlegne. Og at vi har demokrati for den sags skyld.

For 100.000 år siden kunne du gå en tur på den afrikanske savanne og møde et menneske, der til forveksling ligner os i dag. Men hvis du skulle få lyst til at sludre lidt om vejret eller jagtlykken, så ville du opdage, at der alligevel var en væsentlig forskel.

For selv om det anatomisk 'moderne' menneske, der levede fra for 100.000 år siden, lignede os og havde en stor hjerne, så var hjernen mest af alt ballast, der gjorde, at hovedet sad lidt mere stabilt på toppen af kroppen. Aktiviteten bag ved pandebrasken var nemlig alt andet end summende.

Bevidsthedens Big Bang
Men så - for omkring 50.000 år siden - skete der noget. Det er svært at sige præcis, hvad det var, men det var noget, der ændrede menneskets adfærd radikalt. Der er tale om en ændring, der fandt sted i menneskets hjerne, der gjorde det i stand til at udnytte hjernens kapacitet langt mere effektivt end det tidligere havde været tilfældet. Det var evolutionen på arbejde - helt efter bogen - og det førte til det, der blandt nogle forskere betegnes som Bevidsthedens Big Bang.

Det' ikke så ringe endda
Ser man på menneskets brug af redskaber, så var der kun sket små ændringer i perioden fra 100.000 til 50.000 år siden - men derefter begynder det at gå rigtig stærkt.
Før bevidsthedens big bang spiste mennesket fx stort set ikke fisk - de havde simpelthen ikke hjerne, der var avanceret nok til at udvikle de nødvendige redskaber til at fange dem. Det ændrer sig i perioden fra 50.000 år siden og frem - og gør mennesket i stand til at udnytte naturens ressourcer mere effektivt end tidligere.

Evnen til at udnytte naturressourcerne bedre gør mennesket mere mobilt og giver det en fordel i forhold til både dyr, men også menneskets fætre, der lever på den tid - de såkaldte hominider.
Men endnu vigtigere er det, at mennesket udvikler evnen til at bruge og forstå symboler - forudsætningen for tale, kunst og dermed kultur.

En symbolsk halskæde
I Østafrika har man fundet et af de ældste vidnesbyrd om det 'nye' moderne menneskes evne til at bruge symboler. Der er tale om en halskæde lavet af skaller fra et strudseæg.
Det er en halskæde hvor skaller fra et strudseæg forsigtigt er blevet slebet til, perforeret og trukket på en snor - og det virker som det rene tidsspilde i en tid, hvor nogle af de vigtigste opgaver var at skaffe mad, bygge og vedligeholde bosteder og beskytte sig selv og stammen mod vilde dyr.
Halskæden har altså ikke umiddelbart haft nogen praktisk værdi - men den har sandsynligvis haft en stor symbolsk værdi.

Socialt sikkerhedsnet af æggeskaller
Man ved, at jæger-/samlersamfund i blandt andet Kalahari-ørkenen i dag, stadig bruger perler lavet af skaller fra strudseæg som gaver. Når to grupper giver hinanden disse perler, så er det på et symbolsk plan lig med, at der indgås en aftale. En aftale der betyder, at hvis den ene gruppe skulle gå hårde tider i møde, hvor de mangler mad eller vand, så kan de søge hjælp hos den anden gruppe.
Da den 50.000 år gamle perlehalskæde ikke har haft noget praktisk formål, så er det ikke usandsynligt, at den har tjent et lignende formål - og dermed er der altså tale om det første eksempel på et socialt sikkerhedsnet.

Farvel min fætter
Evnen til at bruge symboler kombineret med en - i dyreriget - helt uovertruffen evne til nytænkning, gjorde homo sapiens til en frygtindgydende konkurrent. På trods af, at der sandsynligvis ikke har været mere end omkring 10.000 mennesker for 50.000 år siden, så gik der ikke mere end 20.000 år, før homo sapiens havde udkonkurreret sine to fætre; homo neanderthalis og homo erectus.

I de sidste 30.000 år har homo sapiens altså været enerådende på jorden. Og vi har ikke ligget på den lade side. 

Det Kulturelle Big Bang
For omkring 22.000 år siden levede mennesket stadig i jæger-/samlersamfund, men var efterhånden så specialiseret, at en ny type samfund begyndte at se dagens lys - godt hjulpet på vej af et varmere klima, da den sidste istid langsomt begyndte at slippe sit tag i jorden for cirka 17.000 år siden.

Den nomadiske tilværelse blev erstattet af mere permanente bosteder, landbruget så langsomt dagens lys og fundamentet for civilisationen blev støbt. Og alt dette var altså gjort muligt af en biologisk forandring, der havde givet mennesket en hjerne, der gav det nogle kognitive evner, der langt overstiger det, man finder hos andre dyr.

Evolution bliver kulturel
Det er interessant, at evolutionen fra da af i højere grad hviler på et kulturelt end et biologisk eller fysiologisk grundlag. Og den kulturelle udvikling begynder for alvor at tage fart i takt med dannelsen af bysamfund.
Det er denne periode, der af nogle forskere kaldes for det Kulturelle Big Bang.

Foto: © iStock

Ferrari vs. Puch Maxi
Menneskets udvikling er i denne periode nærmest ekspotentielt stigende. Udviklingen af symbolerne til stadigt mere avancerede anvendelsesområder (fx skriftsproget) og menneskets evne til at tænke abstrakte tanker, gør den kulturelle evolution til en Ferrari - den biologiske evolution er i sammenligning en Puch Maxi.

Kulturel evolution er fernis
Der sker dog små biologiske forandringer, der er fremskridt for mennesket - vi udvikler blandt andet tolerance overfor laktose og alkohol - men overordnet er den biologiske udvikling knap målbar i sammenligning med den kulturelle evolution. Som du kan læse andetsteds i dette tema, følger vores psyke heller ikke med - biologisk set er vores psyke i dag mere eller mindre uforandret siden det Kulturelle Big Bang for omkring 10.000 år siden. Den kulturelle evolution træder altså ikke som sådan i stedet for den biologiske evolution, men bliver til mange lag fernis, der stryges henover menneskets 'natur' et for et som udviklingen skrider frem.

Demokratiet undervejs i 15.000 år
På nogle områder er vores demokratiske samfund i dag derfor et vældigt komplekst resultat af en kulturel evolution, der tog fart for omkring 15.000 år siden, mens vi som moderne nulevende mennesker på andre områder tænker på en måde, der er stort set uforandret siden vi mennesker gik rundt og spejdede efter noget spiseligt på sletter i Sydeuropa og Afrika.

Skrevet af: Mikkel Rytter Poulsen