Når dyr går i stemmeboksen

Dyr der lever i flok har brug for hinanden. Derfor træffer de også - måske oftere end man før har troet - fælles beslutninger.

Menneskelige samfund fungerer godt, når der bliver truffet fælles beslutninger. Kyotoaftalens fiasko er et godt eksempel på, at når fælles beslutningstagen går galt, skader det alle på kloden.
I dyreflokke gælder det samme - måske oftere end man havde troet førhen. Meget tyder nemlig på, at fælles beslutningstagning spiller en vigtig rolle hos sociale dyr som elefanter, bier og bavianer.
Men det kræver at dyrene kan to ting: at stemme og tælle stemmerne.

Ikke som mennesker plejer at gøre
Fælles beslutningstagning lyder som en kompliceret ting, der kræver store kognitive evner. Men glem den større stillingtagen til abstrakte emner som pensionsopsparing og grænseværdier for udledning af kvælstof. Vi taler om hvorvidt elefantflokken skal forlade et spisested for at gå til et andet eller det er på tide for stærene at flyve videre. Forskerne kalder det aktivitets-synkronisering - og for at det kan lykkes skal dyrene kunne kommunikere.

Stemmer om det
Måderne at stemme på er ligeså forskelligartede som dyrene. Mange bruger lyde, som det blandt andet sker hos capuchineraber og gorillaer. Men en hel del dyr bruger også kroppen til at stemme med. Hos bavianer er det kropspositionen, hos afrikanske bøfler er det retningen af blikket og hos kronhjortene er det, hvorvidt man står op eller ligger ned, der viser ens mening.

Tælle stemmer
Det med at tælle stemmer synes kompliceret - ikke mindst med det sindrige amerikanske system og valget i 2000 i baghovedet. Men sådan behøver det nu ikke være. I en flok af kronhjorte er det rimelig nemt at se, hvor mange der står op - lidt lige som at række hånden op i skoleklassen - uden at tælle. Det tyder så bare på, at kronhjorte beslutter med cirka 2/3 flertal i stedet for fordelingsflertal (50/50). 

Skrevet af: Kristoffer Frøkjær-Jensen