preload loader
 
chef_tema_psykopat

Med psykopaten på job

En psykopat er god at kunne genkende. Psykopati er nemlig en uhelbredelig lidelse, som først og fremmest rammer alle andre end psykopaten selv.

Det er træk som charme, selvoptagethed og sans for manipulation, kombineret med en total mangel på indlevelse og respekt for andres følelser, der gør psykopaten til et meget destruktivt bekendtskab.

Psykopater i tal

Det anslås at...

  • 2 % af befolkningen i Danmark er psykopater
  • Der er 1 % sandsynlighed for, at din veninde er psykopat
  • Der er 2-4 % sandsynlighed for, at din ven er psykopat
  • 20 % af indsatte i fængsler er psykopater
  • 10 % af ledere er psykopater

Er din chef psykopat? Test ham eller hende her

 

Bag tremmer og i jakkesæt
Det bekræfter alle fordomme at den hårdkogte kriminelle mand er den typiske psykopat -men hvad med psykopaten på dit arbejde? 10% af landets ledere anslås at have stærke psykopatiske træk, så store dele af Danmarks psykopater har faktisk ikke en straffeattest, men findes i jakkesæt som ledere i topstillinger. Arbejder du under eller sammen med en psykopat betyder det, at du tilbringer meget tid med en person, der ikke tager hensyn til andre end sig selv, og det kan have katastofale følger for dig og hele din arbejdsplads.

Opskriften på en psykopat

1 psykopatisk far
1 alkoholiseret eller stofmisbrugende mor

 

Født til psykopati
Men hvorfor bliver man så psykopat? Forskere mener i dag, at den bedste 'opskrift' på en psykopat er sammensætningen af en psykopat og en psykisk syg. Det betyder nemlig at barnet er genetisk disponeret for psykopati, og at dets første år er præget af misbrug og følelsesmæssige afsavn. Selv om eksperterne er enige om, at psykopati kan videreføres fra forældrene, har barndommen altså også en stor betydning for hvordan man håndterer sin lidelse.

Psykopatiske træk

En psykopat

  • er egocentrisk
  • har en glat charme
  • en dårlig adfærdskontrol...
Se resten af listen
 

Kend din psykopat
En psykiater ville definere psykopati som "en lidelse, der er karakteriseret ved mangel på empati eller samvittighed, og dårlig impulskontrol eller manipulerende opførsel". Denne korte beskrivelse siger ikke nødvendigvis så meget om, hvordan en psykopat i virkeligheden opfører sig. Hvis du har mistanke om, at du kender en psykopat, er du bedre rustet med 'den ultimative psykopat-tjekliste', Dr. Robert Hares liste over de 20 psykopatiske personlighedstræk. Du kan også teste din chef i vores test "Er din chef psykopat?", der er baseret på denne liste.

Den psykopatiske virksomhed
Ifølge Dr. Robert Hare er psykopaten faktisk ved første øjekast et oplagt valg som topchef i mange virksomheder: En psykopat vil nemlig uden problemer kunne lyve om fantastiske tidligere bedrifter, og love guld og grønne skove for virksomheden. Den psykopatiske chefs uansvarlige og asociale jagt på egen profit vil næppe på lang sigt vil gavne nogen arbejdsplads. Men måske havner så mange mennesker med de personlighedstræk alligevel i chefstolen, fordi det faktisk ikke er langt fra den måde en moderne virksomhed fungerer på.

Fra coveret til 'The Corporation' af Joel Bakan, © Simon & Schuster

Læs mere

Er du mere interesseret, findes der meget god litteratur om psykopater på arbejdspladsen, hvor du kan læse mere:

  • Joel Bakans "The Corporation", der handler om at virksomheder simpelthen er psykopatiske.
  • Robert Hare og Paul Babiak "Snakes in Suits: When Psychopaths Go to Work", der er den kendte Robert Hares egen bog om psykopater på arbejdspladsen.
  • Sanne Udsens "Psykopater i Jakkesæt", med gode råd til hvordan man undgår at ansætte en psykopat, og hvordan man slipper af med en der allerede er ansat.
 

Send eller anbefal link

DR2

Otte topchefer fortæller om deres karriere

 

DR Undervisning

Besøg DR Undervisnings store site om arbejdsliv

 

P1 Business

Aktuel debat om erhvervslivet på P1

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tema > dinchefhaderdig > Artikler

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.