Kvindens cyklus
Skjult fertilitet holder på manden
Læs de andre artikler om evolution og forelskelse
Hvor forelsket er du egentlig? Prøv vores Love-O-Meter, tag den videnskabelige temperatur på din kærlighed og send resultatet til din (eks-)kæreste.
Kvinden er kun frugtbar i de få dage om måneden, hvor hun har ægløsning. I modsætning til andre dyr er det ikke tydeligt, hvornår hun er i brunst. På den måde vender manden altid tilbage!
Skjult brunst holder på manden
Hos vores evolutionært nærmeste slægtninge, chimpanserne, er hanaberne slet ikke i tvivl om, hvornår hunaberne har ægløsning og lyst til at parre sig; hun-abernes bagdele svulmer op og bliver røde, når de er i brunst.
Sådan er det ikke hos kvinder. De kan i princippet være seksuelt aktive under hele deres cyklus.
Hvorfor denne forskel?
En teori siger, at denne skjulte ægløsning holder på manden. Manden er nødt til at blive ved med at parre sig med den samme kvinde for at sikre sig, at han gør hende gravid. Samtidigt øges de kemiske stoffer i hjernen, der styrker bindingen mellem parret under sex. Det sikrer, at manden bliver hos kvinden og hjælper med at opfostre og beskytte deres fælles afkom. Så sex skaber stærk sammenknytning!
Ekstra attraktiv med make-up og parfume
Brunst
Kvinder går muligvis med mørk øjenskygge for at signalere, at de er frugtbare!
Når kvinder har ægløsning, medfører de hormonelle forandringer i kroppen en øget blodgennemstrømning i huden omkring øjnene, som derved bliver lidt mørkere. Ved at bruge mørk øjenskygge signalerer kvinderne, at de er frugtbare.
Opstemthed
Kindrødt efterlignerkindens naturlige røde farve, når man er opstemt. Desuden vil røde kinder og læber være et tegn på, at man er ung, sund og rask - og dermed frugtbar.
Det ubevidste plan
Nogle typer parfume indeholder stoffer,der muligvis kan virke som feromoner og tiltrække mænd på det ubevidste plan.
Skrevet af:
Simon Bressendorff