preload loader
 
Colourbox & SXC Foto: kotz and ? Grafik: Katrine Bartram

Homoseksualitet

Et evolutionært mysterium


Læs de andre artikler om evolution og forelskelse

Test din forelskelse

Hvor forelsket er du egentlig? Prøv vores Love-O-Meter, tag den videnskabelige temperatur på din kærlighed og send resultatet til din (eks-)kæreste.

 

George Michael, Tracey Chapman, Elton John... Er det deres gener, eller det miljø de er vokset op, i der ligger til grund for deres seksuelle orientering?

Et evolutionært mysterium
Årsagen til homoseksualitet har altid været til heftig og kontroversiel debat. Det er et klassisk eksempel på diskussionen om arv eller miljø - biologi eller psykologi.
Homoseksualitet forekommer blandt cirka 4 % af befolkningen - et tal der dog varierer fra undersøgelse til undersøgelse.

Homoseksualitet er, set med evolutionære briller, lidt af et mysterium; det giver ikke noget afkom og sikrer dermed ikke videregivelsen af generne. Dette taler imod, at seksuel orientering skulle være styret direkte af generne. Utallige undersøgelser har da heller ikke ført til fundet af et enkelt "homo-gen".

Studier af enæggede og tveæggede tvillinger tyder dog på, at generne HAR betydning for ens valg af partner. Forekomsten af homoseksualitet hos begge brødre i et tveægget tvillingepar er 22 %, mens forekomsten stiger til 52 % for enæggede brødre. Da tveæggede tvillinger har halvdelen af deres gener tilfælles, mens enæggede er 100 % genetisk identiske, tyder dette på, at et eller flere gener disponerer for homoseksualitet. Men det er ikke noget bevis.

Dyr er også homoseksuelle
Homoseksualitet findes overalt i dyreriget. Det kunne tyde på, at homoseksualitet måske er biologisk. Der findes dokumentation for homoseksualitet blandt 1500 forskellige dyrearter lige fra biller, fisk, krybdyr, fugle til får, okser og aber! Både dyr som har mange partnere, og dyr som er (primært) monogame som mennesket, kan have homoseksuelle forhold. Ænder kan danne homoseksuelle par for livet mens den promiskuøse abeart, bonoboen, dyrker avanceret sex med gensidig masturbation, oral sex og analsex på kryds og tværs af kønnene.

Flere homoseksuelle i byerne end på landet
Et nyt dansk studie af den geografiske fordeling af homoseksuelle ægteskaber tyder på, at den miljømæssige opvækst har en betydning for valget af partner. Undersøgelsen viser, at personer der er født i byerne, har tre gange større tilbøjelighed til at indgå et homoseksuelt ægteskab, end personer født på landet. Det skyldes måske kulturelle forskelle mellem land og by. Forskerne fandt desuden, at homoseksuelle ægteskab mellem mænd skete oftere hvis, forældrene var skilt, faderen manglede og jo ældre moderen var.

Forskere er dog rimelig enige, om at seksuel orientering er så kompleks en adfærd, at den ikke kan forsimples til enten at skyldes arv eller miljø. Ligesom andre komplekse adfærdsegenskaber som intelligens, kunstnerisk talent, sportstalent mm., både skyldes en genetisk og en miljømæssig faktor.

 

Send eller anbefal link

Er der altid en naturlig forklaring på forelskelse?

Debat

Er du enig eller uening i at al forelskelse kan forklares gennem videnskaben? Giv din mening til kende hér i debatten.

 
 

Den forelskede hjerne

Hjernetema i din radio

Tag med på P1's rejse ind i hjernens forunderlige verden og hør bl.a. om den forelskede hjerne.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tema > forelskelse > Evolution

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.