Hemmelighederne

Indtil for få år siden blev ingen andre end frimurerne selv lukket ind i det store logehus i København.

Tidspunktet for logemøderne blev annonceret i en hemmelig kode og selv den nærmest familie fik intet at vide om, hvad der foregik bag de tykke mure.

Den første ikke-frimurer der blev lukket ind, var ingen ringere end dronning Margrethe, som var på "officielt besøg" i stamhuset i 1993 i anledning af frimurerordenens 250 års dag.

Men én ting er offentlige omvisninger i Stamhuset og de fysiske omgivelser - noget helt andet er frimurernes ældgamle ritualer - de var og er stadig omgærdet af dyb tavshed.

Et selskab med hemmeligheder
Frimurerne insisterer dog på, at de ikke dermed er et "hemmeligt selskab." De er blot "et selskab med hemmeligheder". Alle ved jo, hvem de er og hvor de er. Frimurerne understreger også, at alle kan blive optaget, hvis de blot opfylder optagelsesbetingelserne.

Tilbage står at frimurerne har nogle "forretningshemmeligheder", ligesom et hvilket som helst privat firma.  Disse "forretningshemmeligheder" er først og fremmest de hemmelige ritualer (se artiklen "Hvad er frimureri?"), men også det nærmere indhold af den frimureriske lære.

Der har altid eksistereret ritualer indenfor frimurerne

Men hvorfor skal det være hemmeligt overhovedet?
Den mest almindelige forklaring - og den som frimurerne som regel anfører - er, at det vil ødelægge oplevelsen af ritualerne - og de indsigter der følger med - for nye generationer af frimurere, hvis det hele er offentliggjort på forhånd.

I tidligere tider mente frimurerne også, at de vitterlig sad inde med dybe hemmeligheder af mystisk, nærmest religiøs karakter. - Hemmeligheder som kunne give brødrene en personlig kontakt til "det guddommelige".

Det var i sig selv en grund til at hemmeligholde ritualerne for udenforstående.

Kampen om de hemmelige ritualer
Under alle omstændigheder har de hemmelige ritualer været en torn i øjet på det omgivende samfund lige siden frimureriets start for 300 år siden.

Hemmelighedskræmmeriet har udløst folkelige fantasier om hvad der foregik bag logens lukkede døre - fra ritualmord til planlægning af revolutioner, kort sagt konspirationsteorier af enhver art.

Ligeså længe der har været frimureri har folk udefra derfor forsøgt at afsløre de hemmelige ritualer. Mysteriet om hvad der mon foregik bag de lukkede loge-døre har vakt konstant nysgerrighed gennem århundrederne.

Den største holmgang om de hemmelige ritualer i Skandinavien var i Norge efter udgivelsen af professor i teologi Sverre Dag Mogstads bog "Frimureri - mysterier, fellesskap, personlighetsdannelse" i 1994.

Ritualerne afsløret?
Bogen vakte opsigt, fordi den i detaljer beskrev alle de norske frimureres ritualer (der menes at være næsten identiske med de danske).

På norsk TV fortalte Mogstad om et ritual, hvor kandidaten gennemgår en symbolsk død. Ritualet var allerede i brug i 1700-tallet og dengang kom kandidatens sanser på en alvorlig prøve. Selveste den svenske kong Karl 13. beskrev ritualet i et kodet brev.

På baggrund af bogen viste norsk TV også en rekonstrution af et indvielsesrituel i St. Andreas-graderne, hvor kandidaten bl.a. vandrer gennem en mørk gang, der er symbol både på døden og det jordiske livs fristelser.

Danske frimurere krævede forbud
De norske frimurere kaldte Mogstads offentliggørelse et "brud med de forskningsetiske regler" og nægtede at kommentere den i øvrigt.

I Danmark krævede Den Danske Frimurerorden - der dengang var langt mere lukket end nu - ligefrem, at den blev forbudt i Danmark. Det skete med henvisning til en højesteretsdom i 1982, der forbød TV-manden Poul Martinsen at vise en film med rekonstruktioner af frimurernes hemmelige ritualer. Højesterets forbud var begrundet i hensynet til "privatlivets fred."

Domstolene ville dog ikke også forbyde Mogstads bog, bl.a. fordi de danske frimurere hverken ville be-, eller afkræfte at de norske ritualer var identiske med de danske og således kunne være omfattet af højesterets dom.

Mere åbne - men stadig med hemmeligheder
I dag siger man i Den Danske Frimurerorden, at man ikke vil gentage fortidens politik med at gå til domstolene i disse sager. 

Men selvom frimurerne er blevet meget mere åbne udadtil end tidligere vil hemmelighederne altid være en uadskillelig del af frimureriet.

Skrevet af: Ole Retsbo