preload loader
 

Frimurer ordenen - religiøsitet

29. maj 2007 09.32 
  • Vi er en arbejdsgruppe på Roskilde Universitetscenter der pt skriver et projekt om islam. i en af vores kilder nævnes frimurerne, sammen med rotary og lions som hemmelige vestlige broderskaber der bla. plotter imod islam og udnytter deres kapital for at holde muslimer ude i kulden. Altså en decideret konspirations teori. Vi har læst os til at Frimurerne i Danmark er bygget på et kristent grundlag og udfra dokumentarprorammet igår har jeg fået forståelsen af at det er tilsvarende i de andre nordiske lande. Er det også tilfældet i resten af verden? Eller ville man som muslim eller jøde kunne optages som medlem i Frimurerlogen, såfremt man opfylder andre eventuelle krav?
    - Dion Førslev Pedersen
  • Kære Dion Førslev Pedersen
    Lad mig med det samme slå fast, at frimureri handler om at lære sig selv at kende. Men det handler også om medmenneskelighed og næstekærlighed. Respekt for næsten og andres meninger. Den Danske Frimurerorden er ikke noget hemmeligt selskab. Ordenens grundlov og medlemsmatrikel kan læses af alle på det kgl. bibliotek og på landsdelsbibliotekerne. Det eneste der ikke oplyses om før en optagelse er optagelses- og forfremmelsesritualerne. Meningen med dette er at beskytte den meget store værdi, der ligger i det at være uforberedt. Værdien ligger, som ved en eksamen, i at man skal arbejde med tingene uden på forhånd at være oplyst om resultatet. Uden at skulle svare for hverken Rotary eller Lyons vil jeg dog påstå, at de ligesom Den Danske Frimurerorden ikke plotter mod Islam eller for den sags skyld mod andre mennesker overhovedet, for at udnytte deres kapital eller som der står - for at holde muslimer ude i kulden. Konspirationsteorier er en sygdom, som er svær at kurere. Et middel er sandhed, men det forudsætter så, at man tror på sandheden. Det er rigtigt, at frimureriet i de nordiske lande hviler på det kristne budskab, altså på næstekærlighed og mednenneskelighed. I Danmark findes udover Den Danske Frimurerorden et andet frimurersystem nemlig Det
    Danske Frimurerlaug. Her kan man, ligesom i mange andre lande, blive optaget ved at vedkende sig troen på et højeste væsen som skaberen. Her kan altså optages muslimer, jøder og andre trosretninger. Da Frimurerlauget har gensidig aftale med Den Danske Frimurerorden om besøg hos hinanden, kan således Laugets brødre, herunder også muslimer og jøder få adgang i såvel første, anden som tredie grad.

    Med venlig hilsen til hele arbejdsgruppen og god sommer.
    - J.C.Brejnegaard-Madsen
 

Send eller anbefal link

Sig din mening i debatten

Hvad mener du om frimurerne?

 

Har logerne magten?

Læs mere om loger på dr.dk/undervisning.

 

Hemmeligheder i dit TV

DR2 Temaaften om Frimurernes hemmeligheder

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tema > Frimurernes hemmeligheder > Spørg > spoergsmaal

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.