Fra sandalslæber til logaritmeløjser

Historien om Tintin på dansk

I 2005 annoncerede det danske forlag Carlsen, at man ville genudgive Tintins oplevelser. Det skabte ballade, bl.a. fordi man ville omdøbe Max Bjævermose til Konstantin Strøm.

Hansen og Hansen
Tintin blev bragt på dansk for første gang i 1948 - først i tegneserieugebladet Kong Kylie, og fra 1957 blev i Politiken. Her fortsatte den med vekslende oversættere frem til 1976.

Man ved i dag ikke, hvem der lavede de første oversættelser, men i Politiken fik Dupond og Dupont danske navne og kom til at hedde Hansen og Hansen. Det hed de i Politikens udgave helt frem til sidst i 1960'erne.

Sonnergaard og de første bogudgaver
I 1960 udkom de første bogudgaver af Tintins oplevelser på dansk. Selv om de udkom på forlaget Carlsen, der var ejet af pressebureauet PIB, havde de en noget anden oversættelse end den udgave, bureauet selv solgte til Politiken.

Det var PIB's redaktør Jørgen Sonnergaard der oversatte til bøgerne, og først fra 1970 blev hans oversættelse også brugt i Politiken.

Jørgen Sonnergaard fortsatte i de følgende femten år med at oversætte samtlige bind af Tintins oplevelser. Han gendigtede en del og forholdt sig temmelig frit til forlægget. Han fordanskede ikke mindst kaptajn Haddocks eder, og lagde ord som "Sandalslæber", "laskefede lommetyv" og "asfaltcowboy" i munden på kaptajnen.

Sonnergaard fortæller, at han ved flere lejligheder mødte Hergé, og fortalte ham om sine påhit. Hergé skulle have bl.a. have været henrykt over Sonnergaards ide om at lade kaptajnen bande alfabetisk, som han gør i Koks i lasten.

Nyoversættelserne
I 2005 bekendtgjorde forlaget Carlsen, at man ville genudgive serien. Udstyrsmæssigt skulle albummene føres tilbage til Hergés ideer - i lækker "original" papirkvalitet og i de farver, som Hergé havde tænkt sig.

Samtidig skulle serien oversættes på ny og føres sprogligt tættere på Hergés forlæg end Sonnergaards friere version havde været.

Samtidig ville man "eliminere forskellige fejl og misforståelser, der uvægerligt har sneget sig ind i årenes løb, så det samlede værk vil fremstå mere homogent og ortografisk konsekvent", som det hed i pressemeddelelsen.

Den nye oversætter var Niels Søndergaard, som blandt meget andet havde fordansket Steen og Stoffer.

Problemet Bjævermose
Carlsen havde formentlig ikke forestillet sig det postyr det medførte, da man bekendtgjorde hvad ændringerne i oversættelserne ville medføre: 8 forskellige album skulle skifte navn, og en af bipersonerne, den irriterende forsikringsagent Max Bjævermose skulle skifte navn til Konstantin Strøm.

Der rejste sig noget, der kunne minde om en folkestemning, og tusindvis af danskere skrev under på, at Max Bjævermose skulle beholde sit navn.

Carlsen bøjede sig, Max Bjævermose fik lov at hedde Max Bjævermose, men en række andre ændringer og justeringer blev gennemført. Fx kom Krabben med de gyldne kløer nu til at hedde Krabben med de gyldne klosakse og Det hemmelige våben blev omdøbt til Tournesol-mysteriet - det sidste ikke så underligt, da den oprindelige franske titel er L'affaire Tournesol.

Polemikken med Sonnergaard
Der var gode grunde til at føre Tintin up to date. Så fantastisk en serie fortjener en moderne udgave, der lever op til tidens krav, teknisk såvel som sprogligt. Så initiativet er prisværdigt og resultatet er hamrende flot - de nye album er meget lækre.

Og måske ville forlaget Carlsen også på denne måde endeligt gøre sig fri af Jørgen Sonnergaard. Han trak i 90'erne forlaget i retten med beskyldninger om underbetaling og aftalebrud. Måske har det været medvirkende til Carlsens beslutning om endegyldigt at lægge Sonnergaards danske version i graven.

Hvorom alting er, klarer Søndergaards oversættelser sig flot. Med tegneserie-kapaciteten, Frank Madsens ord i hans anmeldelse af det nyudgivne Tintin i Congo:

"Søndergaards fordanskning klarer sig fint i sammenligning med Jørgen Sonnergaards [...] Selvfølgelig har Sonnergaards klassiske oversættelse sine momenter, fordi han ofte tog sig friheden til at digte videre på Hergés tekst, men det er befriende, at Carlsen gør sig umage med for første gang at give læserne en teksttro oversættelse.

Hør også her, hvad DRs egen tegneserieekspert, Jakob Stegelmann mener om oversættelserne.

Sandalslæbere, fnaddermeloner og logaritmeløjsere
Også i en af tekstmæssige kronjuveler i Tintin, Kaptajn Haddocks eder, følger de nye oversættelser med. Som Tintin-afficionado med hang til nostalgi, skal man vænne sig til at ord som pindsvinefjæs, fnaddermelon og - ikke mindst - klassikere som Sandalslæber og Lomme-Mousolini nu må undværes.

Til gengæld får man så verbale herligheder som fx. Balkanbønder, Kokosknold og logaritmeløjser.

Og det er vel egentlig ikke så dårligt.

Skrevet af: Anders Bruun