Planeten Jorden

96 pct. af Jordens gletschere er forsvundet og antallet af naturkatastrofer er firdoblet indenfor 40 år. Jorden viser tegn på alvorlig sygdom. Svensk dokumentarserie undersøger, om vi er i fuld gang med at forberede vores egen undergang.

Hen over sommeren fokuserer DR2 på den globale opvarmning under fællestitlen ’Kloden sveder’. Et af programmerne er ’Planeten Jorden’ - En prisbelønnet, tankevækkende og flot svensk dokumentarserie i fire afsnit.

I en tid hvor klimaspørgsmålene får en stadig mere fremtrædende plads i samfundsdebatten, giver ’Planeten Jorden’ et skræmmende overblik over menneskehedens miljøpåvirkning af Jorden. Og klimaforandringerne er bare en del af de mange og store udfordringer, vi står over for.

Der skal handles NU
Dokumentarserien stiller en række ubehagelige spørgsmål. Kendsgerningerne ligger på bordet, men tør vi se dem i øjnene? ’Planeten Jorden’ viser et skrækindjagende puslespil af realiteter, og når man lægger brikkerne sammen, tyder alt på, at menneskeheden netop nu befinder sig ved en skillevej, hvor livsvigtige beslutninger skal tages. Ifølge dokumentarserien er miljøspørgsmål ikke bare miljøspørgsmål længere. Det er for alvor blevet tid til at handle.

’Planeten Jorden’ er et af de største svenske dokumentarfilmsprojekter nogensinde. På to år har filmholdet besøgt 25 lande og interviewet cirka 50 forskere. Blandt de mest navnkundige er Herman Daly, Lester Brown, Gretchen Daly, Norman Myers og Jared Diamond.

Handling
I første afsnit ser vi på de globale ændringer. Aldrig før har en enkelt art påvirket Jorden som den gør i dag. 96 procent af Jordens gletschere er forsvundet, over en milliard mennesker oplever knaphed på vand og antallet af naturkatastrofer er firdoblet indenfor de seneste 40 år.

Andet afsnit ser på Jordens begrænsede ressourcer. Vi udnytter Jordens ressourcer maksimalt, og der er ikke længere balance mellem, hvad vi udnytter og hvad vi giver tilbage. Hvis vi fortsætter udnyttelsen, har vi brug for fem planeter i 2050. Men hvor finder vi dem?

Tredje afsnit ser på masseudryddelsen. I takt med at vi bliver flere og flere mennesker bliver plante- og dyrelivet fattigere. Antallet af truede arter er kolossal og i øjeblikket uddør arter hver dag. Men har det reelt en betydning? Har vi brug for alle disse arter, som vi alligevel aldrig ser og ikke en gang kender navnet på?

Fjerde og sidste afsnit ser på valgmulighederne og konsekvenserne. Ifølge mange forskere har vi mellem 20 og 50 år til at ændre vores energiforbrug, vores økonomiske system og måske også vores livsmønstre. Men er vi overhovedet i stand til det? Hvad kan vi almindelige mennesker gøre? Og har politikerne mod til at tage de påkrævede beslutninger? Hvis ikke - hvad vil livet på Jorden så blive for de børn, der bliver født i dag?